Kosttilskudsundersøgelse fordrer mere kontrol
Fødevarestyrelsens kosttilskudskontrol 2010 har vist, at der er brug for mere sikkerhedskontrol af kosttilskud på trods af, at forhandlere af disse er blevet bedre til at følge loven. Det skriver Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.
Fødevareminister Henrik Høgh (V) udtaler:
"Resulaterne viser, at der stadig er forhold, der skal rettes op på i branchen, for forbrugerne skal naturligvis kunne være trygge, når de køber kosttilskud. Det er baggrunden for, at vi sidste år indgik et forlig, der giver mulighed for netop at skærpe kontrollen og målrette den mod de aktører, der har svært ved at leve op til reglerne."
Fødevarestyrelsen Kosttilskudsgruppes kontrol af produkterne er ikke stikprøvebaseret, men risikobaseret. Dette betyder, at de resultater, som kom frem af undersøgelsen, ikke afspejler virksomhedernes generelle evne til at overholde lovgivningen. Kontrollen resulterede i, at to ud af tre kosttilskud fik anmærkninger ud af de 100 produkter, der indgik i undersøgelsen, skriver Fødevareministeriet.
Fødevareministeren forventer at offentliggøre en ny strategi for på kosttilskudsområdet i maj 2011. Strategien skal sikre gode rammevilkår for branchen, samt større tryghed for forbrugerne.
- Nogle af landets største svineproducenter slipper udenom EU-kontrol med dyrevelfærd
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Livet på landet er den nye slagmark
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april












