LA vil nedlægge NaturErhvervstyrelsen

Der er en række sager, der peger på, at der bestemt er plads til forbedringer i styrelsens praktiske arbejde. Vi deltager gerne i drøftelser om, hvordan strukturen kan blive mere effektiv og erhvervsvenlig.
Erling Bonnesen
Landbrugs- og fødevareordfører, Venstre
- Hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og blev dannet i oktober 2011 som en sammenlægning af FødevareErhverv, Fiskeridirektoratet og størstedelen af Plantedirektoratet.
- Beskæftiger sig særligt med tilskud, regulering og kontrol.
- Styrelsens hovedopgave er at fordele cirka 10 milliarder kroner om året i tilskud inden for landbrug og fiskeri.
- En anden væsentlig opgave er at regulere landbrug, fiskeri og gartnere ved at udvikle og implementere love og bekendtgørelser.
- Kontrollerer desuden landbrug, fiskeri og gartnerier. Herunder om landmændene opfylder kravene til tilskud og om fiskekvoterne overholdes. Styrelsen udfører cirka 21.000 fysiske kontroller om året.
Forholdet mellem landbrugserhvervet og NaturErhvervstyrelsen er så forbitret, at kun en nedlæggelse af styrelsen vil kunne rette op på det. Det mener Liberal Alliance, der i forbindelse med et nyt landbrugsudspil foreslår at nedlægge den 1.200-mand store styrelse.
“Jeg har ikke mødt en eneste landmand, som kan sige noget som helst positivt om NaturErhvervstyrelsen. Vi tror, at der kan komme en bedre faglighed ud af at splitte opgaverne op i de relevante fagministerier,” udtaler landbrugsordfører Mette Bock (LA).
Liberal Alliance foreslår konkret, at styrelsens kompetencer i forhold til miljø- og naturbeskyttelse samles under Miljøministeriet, mens de erhvervspolitiske kompetencer skal overdrages til Erhvervs- og Vækstministeriet. På den måde håber Mette Bock, at man kan få gjort op med en tilgang, som landbrugserhvervet oplever som fjendtlig.
- Nogle af landets største svineproducenter slipper udenom EU-kontrol med dyrevelfærd
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Livet på landet er den nye slagmark
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april












