Generationsskifte er afgørende. Men jeg frygter, unge landbrugere står langt nede på listen af prioriteter

Alt for længe har vi talt om, hvor afgørende generationsskifte er: at de unge landbrugere er fremtiden. Men det er ikke nok. Fremtiden har brug handling og konkrete værktøjer.

Vi savner en fast hånd fra Bruxelles. Nogen, der er villige til at investere massivt i unge landbrugere og erkende, at vi er nøglen til at løse de store udfordringer, vi står over for – fra klimakrise til fødevaresikkerhed.

Resultatet bliver i bedste fald både skævvreden og usikkert.

Christian Orthmann

I stedet præsenteres vi for et kludetæppe af valgfri ordninger og vage formuleringer om strategiske handlingsplaner, der overlader ansvaret for at prioritere økonomisk støtte til unge landbrugere til de nationale regeringer.

At overlade ansvaret for en støtteordning til de enkelte medlemslande og derved de nationale regeringer uden at øremærke en bindende minimumsprocent af landets landbrugsbudget til de unge landbrugere, er som at bygge et hus uden at sikre, at fundamentet er stærkt nok til at bære.

Resultatet bliver i bedste fald både skævvreden og usikkert. Nogle lande vil måske prioritere generationsskiftet, mens andre vil køre videre som før.

Og sandsynligheden for, at de lande, der har det mest presserende behov for foryngelse, ender med den svageste indsats, er overordentlig stor.

I det lys skaber den manglende koordinering af tværeuropæiske retningslinjer ikke alene ulige etableringsvilkår for unge landbrugere i Europa. Den risikerer også at tabe potentialet for den afgørende forandring på gulvet.

Vi unge, er dem, der har den nyeste viden om bæredygtige dyrkningsmetoder.

Christian Orthmann

For et stærkt fokus på generationsskifte er ikke bare et spørgsmål om at hjælpe unge landbrugere. Det er en afgørende investering i hele Europas fremtid. De unge landbrugere er en del af den nødvendige omstilling af landbruget.

Som EU-kommissionens formand, Ursula Von der Leyen, sagde forleden i sin State of Union-tale, så er de unge landbrugere afgørende for Europas fremtidige fødevareforsyningssikkerhed.

Pæne ord og et stærkt signal til os unge. Men det kommer til at klinger hult, hvis handlingen udebliver.

Vi unge, er dem, der har den nyeste viden om bæredygtige dyrkningsmetoder og præcisionslandbrug, og vi har ikke mindst lysten til at skabe en forandring for erhvervet. Men vi kan kun bidrage, hvis vi får en chance for at komme i gang med vores egen virksomhed.

Vi har brug for, at Kommissionen anerkender, at medlemslandenes støtte til unge landbrugere ikke skal være en valgfri bonus, men er en absolut nødvendighed for at sikre et robust og bæredygtigt landbrug i Europa.

En bindende minimumsprocent vil kunne skabe den nødvendige forudsigelighed og tryghed, som de unge landbrugere har brug for, når de skal planlægge deres fremtid. For når vi unge investerer i virksomheder, så gør vi det med langt sigte.

En minimumsprocent på landbrugsbudgettet øremærket til de unge landbrugere, vil tvinge de nationale regeringer til at prioritere og udforme effektive handlingsplaner i stedet for blot at tilbyde symbolsk støtte.

Samtidig vil den kunne sikre de unge mod de usikkerheder, der kan være forbundet med skiftede regeringer, fokusområder og geografi. Det vil stadig give de enkelte medlemslande en fleksibel ramme og et fast samt målbart minimum at leve op til.

Ligeledes vil de enkelte medlemslande kunne skrue højere op for investeringen i generationsskifte dog på bekostning af andre områder inden for landbrugsbudgettet. Pengene kan trods alt kun bruges én gang.

Så, hvor står vi unge landbrugere, som skal sikre en omstilling af erhvervet og fremtidens fødevareforsyningssikkerhed lige nu? Jeg frygter, at vi står langt nede på prioriteringslisten – endnu engang.