Karen Hækkerup: Bæredygtige løsninger kan blive til en god forretning

Af Karen Hækkerup
Adm. direktør, Landbrug & Fødevarer

Når vi taler om bæredygtighed i fødevareklyngen, taler vi om en samlet og kompleks værdikæde, der spænder vidt.

Det handler om fødevareproduktion – altså guleroden eller bøffen – og om forarbejdningen, men det handler også om produktion af maskiner, bioenergi, enzymer og gener.

Fødevareproduktionen – og de mange koblede led – er helt central i forhold til at sikre økonomisk udvikling såvel som beskæftigelse, handel, ernæring og sundhed, forsyningssikkerhed og stabilitet – både herhjemme og i resten af verden.

Det er desuden helt uomgængeligt, at der skal være mere fokus på bæredygtighed og produktivitet i den globale fødevareproduktion, hvis miljøpåvirkning og klimaforandring skal minimeres.

Den danske landbrugs- og fødevaresektor er en af Danmarks vigtigste styrkepositioner. Det stærke samarbejde i fødevareklyngen gør, at ny viden hurtigt omsættes til direkte handling.

Vi har en forpligtelse i forhold til verdenssamfundet, da Danmark som et rigt land har vilkår, ressourcer, know how og innovative kræfter til at gå foran.

Karen Hækkerup
Landbrug & Fødevarer

Der er stor fokus på ressourceeffektivitet, cirkulær bioøkonomi, klima, grøn energi og for eksempel nye teknologiløsninger, som kommer Danmark såvel som resten af verden til gode. Det betyder også, at danske landmænd i en lang årrække har produceret mere med mindre, og at danske fødevarer er nogle af de mest bæredygtige i verden.  

Verdensmål og bæredygtighed
Bæredygtighed er altså et grundvilkår for Landbrug & Fødevarers medlemmer og virksomheders udvikling og legitimitet.

Vi mærker også, at forbrugere, politikere og professionelle kunder i stærkt stigende grad efterspørger bæredygtighed og ansvarlig produktion.

Bæredygtighed er en konstant proces, og for Landbrug & Fødevarer handler det om løbende at investere i, at vi skal forbedre os og skabe større værdi.

Vi skal sikre, at fødevareproduktionen forbliver på danske hænder, og at vi får kredit for vores globale førerposition, samtidig med at vores konkurrenceevne styrkes.

Hvis vi bruger pejlemærkerne i verdensmålene aktivt og udnytter vores potentiale, kan bæredygtige løsninger blive til en god forretning – både for fødevareklyngen og for Danmark.

Bæredygtighed er også meget relevant for Landbrug & Fødevarer i forhold til klima og energi. Vi står foran implementering af EU's 2030 klimamål for det ikke-kvotebelagte område.

Det vil sige transport, landbrug og boliger. Her tænker vi også bæredygtighed ind i de løsninger, vi arbejder med, for eksempel den reducering af drivhusgasser, der kan hentes ved cirkulær bioøkonomi.

Et konkret eksempel er Arlas koncept for Arlagården. Det er et kvalitetsprogram, som fastlægger en lang række regler for de involverede mælkeproducenter – herunder at produktionen skal tage hensyn til miljøet og optimere udnyttelse af næringsstofferne, arbejde for en reduceret anvendelse af kemikalier med videre.

Danmark er foregangsland
Vi har en forpligtelse i forhold til verdenssamfundet, da Danmark som et rigt land har vilkår, ressourcer, know how og innovative kræfter til at gå foran.

To af de 17 mål, nemlig mål 2, der handler om "Zero Hunger" og mål 12, der handler om "Responsible Consumption and Production" involverer i særlig grad landbrugs- og fødevareproduktion, men sektoren spiller globalt også en stor rolle for indsatsen mod fattigdom, sundhed, jobskabelse og klima.

Men det kræver gode rammevilkår, for dét at gå foran er ikke noget, der kommer gratis. Vi har derfor brug for, at alle – både politikere og samfundet som helhed – trækker i samme retning for at sikre, at Danmark har de rette rammevilkår, så vi kan fortsætte som foregangsland – også på det cirkulære område.

Det er nødvendigt, for fødevareklyngen kan ikke trækket læsset alene.

I Danmark og i fødevareklyngen er vi langt fremme med initiativer til reduktion af madspild.

Det handler både om madspild hos forbrugerne og i detailhandelen, men i høj grad også om at anvende rest- og biprodukter fra fødevareproduktionen så højt oppe i fødevarehierarkiet som muligt.

Gode eksempler er, når valle – tidligere restprodukt fra osteproduktionen – bliver til et værdifuldt mælkepulver, eller holdbarhed af yoghurt forlænges ved brug af mælkesyrebakterier, eller når kartoffelprotein trækkes ud af kartoffelrester til for eksempel humant konsum og så videre.

Behov for alles gode vilje
For at vi for alvor kan komme videre, er der behov for yderligere fokus på blandt andet gode vilkår og muligheder for bæredygtighed i dansk fødevareproduktion, flere midler til forskning, udvikling og innovation i bæredygtige løsninger, partnerskaber, hvor det offentlige og det private sammen med forskellige sektorer prioriterer vigtige dagsordner samt oplysning og information.

Befolkningen og forbrugerne er ikke nødvendigvis bevidste om for eksempel det biologiske alternativ til fossile og mineralske ressourcer – nemlig biomassen – eller om, at Danmark gennem investeringer i forskning og udvikling i fødevaresektoren kan producere flere fødevarer med mindre ressourceforbrug.

Vi skal i arbejdstøjet og sætte de mange idéer, politiske intentioner og planer i gang. Fødevareklyngen er med.