Debat

Landbrug & Fødevarer: Gode gevinster i gener

DEBAT: Det er positivt, at Etisk Råd anerkender, at brugen af GMO ikke er skadelig for hverken mennesker eller dyr, da genteknologi er et værdifuldt redskab til udviklingen af afgrøder i det danske landbrug, skriver Bruno Sander Nielsen, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer. 

Foto: L&F
Kristian Tolbøll
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bruno Sander Nielsen
Chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer

Genteknologi og herunder gensplejsning er værdifulde redskaber til at udvikle de afgrøder, der dyrkes i landbruget, og dermed løse nogle af de alvorlige problemstillinger, verden står over for.

Det er positivt, at et flertal af Etisk Råds medlemmer nu anerkender, at de mange undersøgelser af de seneste 20 års omfattende dyrkning af genmodificerede afgrøder ikke tyder på, at det er skadeligt for mennesker eller dyr.

Etisk Råds grundige gennemgang og vurdering af de mange undersøgelser og erfaringer, der er med anvendelse af GMO, kan forhåbentlig bidrage til en mere nuanceret debat om de muligheder, genteknologien giver.

De udfordringer man oplever i de områder med udbredt dyrkning af GM afgrøder i form af for eksempel udvikling af resistens mod ukrudtsbekæmpelsesmidler, skyldes, som Etisk Råd ganske rigtigt påpeger, ikke selve gensplejsningsteknikken, men manglende godt landmandskab.

Bruno Sander Nielsen
Chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer

For eksempel i forhold til flertallets udtalelse om, at de ikke mener, at genetisk manipulation er mere problematisk end traditionel avl og opfordring til, at der eksempelvis udvikles GM-afgrøder, som kan vokse i klimatruede egne. Samt at man ikke udformer regler for godkendelse af GMO, der er så restriktive, at nyttige GMO'er bremses.

Udnyt mulighederne gennem valgfrihed
I Landbrug & Fødevarer har vi haft en klar og afklaret holdning til anvendelse af GMO siden før de første genmodificerede afgrøder blev dyrket i USA i 1995.

Vi er helt enige med Etisk råd i, at genteknologi og herunder gensplejsning er værdifulde redskaber til at udvikle de afgrøder, der dyrkes i landbruget i forhold til de udfordringer, vi står overfor. Det gælder for eksempel tilpasning af afgrøderne til klimaforandringerne (tørke, øget nedbør, plantesygdomme og skadedyr mv.) og næringsstofeffektivitet og kvalitet mv.

Vi har samtidig altid haft et klart synspunkt om, at den enkelte landmand, virksomhed og forbruger selv skal kunne vælge, om man ønsker GMO. Landmanden sikres valgmulighed gennem den danske lov om sameksistens, som ved hjælp af enkle virkemidler sikrer, at den enkelte landmand kan dyrke økologiske eller konventionelle afgrøder, selv om andre vælger at dyrke GM-afgrøder. Skulle der opstå et økonomisk tab, kompenseres han let og ubureaukratisk af en kompensationsordning, som finansieres af de landmænd, der dyrker GM-afgrøder.

Forbrugeren sikres frit valg gennem de fælles mærkningsregler i EU, hvor man skal mærke produkter, der stammer fra genmodificerede organismer. Hvis man som forbruger ønsker at undgå fødevarer, hvor der er anvendt GMO, er der et simpelt valg i form af økologiske produkter.

Efter vores opfattelse vil forbrugerne derimod være meget dårligt hjulpet, hvis der på en pakke lammekød står, at det stammer fra et dyr, som kan have fået GM-foder, da et stykke importeret lammekød i samme kølemontre fra dyr, der har fået samme foder, ikke vil være mærket. En sådan mærkning vil derfor give mere vildledning end vejledning.

Landbrug & Fødevarer er derfor enig med flertallet i Etisk Råd i, at forbrugerne med de nuværende regler har mulighed for at fravælge eksempelvis animalske fødevarer fra dyr, som har fået foder, der stammer fra genmodificerede afgrøder.

Nye teknologiske muligheder
Der har været dyrket GM-afgrøder i over 20 år. GM-sorter udgør over 80 pct. af verdens sojaareal, 75 pct. af verdens bomuld og 30 pct. af majsen. I alt dyrkes over 180 millioner hektar med genmodificerede afgrøder, hvilket, uden sammenligning i øvrigt, er fire gange verdens økologiske areal.

GMO løser ikke alle udfordringer, og man skal stadig huske at tænke sig om. Det er vigtigt at huske de helt basale læresætninger om godt landmandskab, værdien af sunde sædskifter og en bred palette af virkemidler til at forebygge og bekæmpe ukrudt, plantesygdomme og skadedyr.

De udfordringer man oplever i de områder med udbredt dyrkning af GM-afgrøder i form af for eksempel udvikling af resistens mod ukrudtsbekæmpelsesmidler, skyldes, som Etisk Råd ganske rigtigt påpeger, ikke selve gensplejsningsteknikken, men manglende godt landmandskab.

Gensplejsning er et vigtigt redskab i værktøjskassen udover de traditionelle planteforædlingsteknikker. Traditionel planteforædling er baseret på at skabe og finde variation og derefter målrettet selektere for de ønskede egenskaber.

Grundlaget er, at der hele tiden sker mutationer – små ændringer i DNA-molekylet, som i alle levende organismer bærer arveanlæggene. For eksempel har planter, der er modstandsdygtige overfor svampesygdommen meldug en mutation i et enkelt gen. Uden mutationer var vi alle stadig små encellede amøber.

Nu er der udviklet præcisionsforædlingsmetoder, som på den ene side kan supplere traditionel planteforædling og på den anden side kan supplere gensplejsning, hvor man overfører et gen fra én organisme til en anden. Ved præcisionsforædling skabes alene små mutationer i de gener planten har i forvejen. Mutationer, som hele tiden sker i naturen, men som er meget vanskelige at finde og indkrydse i de sorter, vi dyrker, men som ikke gør dem til en GMO.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bruno Sander Nielsen

Faglig direktør, Biogas Danmark, chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer
cand.scient. i biologi (Aarhus Uni. 1989)

0:000:00