Chris Borup Preuss
Mikkel Bang Andersen
Simon Graugaard SchmidtLandbrug og Fødevarer finder ny strategisk rådgiver og laver omrokeringer
Landbrug og Fødevarer ansætter Mikkel Bang Andersen som strategisk rådgiver i kommunikationsafdelingen og har desuden foretaget en række omrokeringerne og forfremmelser. Det oplyser organisationen i en mail til Altinget.
Simon Graugaard Schmidt, der kom fra en stilling som presserådgiver hos Landbrug og Fødevarer, er nu chefrådgiver med ansvar for presse. Han er uddannet journalist ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har tidligere arbejdet som journalist hos DR.
Jens Juhl Eriksen er blevet ny chefredaktør hos organisationen, og han kom fra en stilling som medlemsredaktør. Han er uddannet cand.public. ved Syddansk Universitet og har tidligere arbejdet hos brancheorganisationen ITD.
Samtidig er Chris Borup Preuss blevet forfremmet til chefkonsulent og souschef i public affairs-afdelingen. Han kom fra en stilling som seniorkonsulent. Tidligere har han været landsformand for Venstres Ungdom og formand for Dansk Ungdoms Fællesråd, og til folketingsvalget i år stillede han op for Venstre i Sønderborg. Chris Borup Preuss er uddannet folkeskolelærer.
Mikkel Bang Andersen har i en række år arbejdet i Bruxelles, hvor han blandt andet har været politisk assistent for Kira Marie Peter-Hansen (SF) i Europa-Parlamentet og tidligere medlem af Europa-Parlamentet Ole Christensen (S). Mikkel Bang Andersen har en kandidat i Analytisk Journalistik fra Aarhus Universitet.
Simon Graugaard Schmidt, Jens Juhl Eriksen og Chris Borup Preuss tiltrådte de nye stillinger 1. november, mens Mikkel Bang Andersen tiltræder stillingen som strategisk rådgiver i det nye år.
Omtalte personer
- Støjbergs nye ordfører langer ud efter landbruget: "Selv om dyr skal på tallerkenen, skal de have et godt liv"
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Moderaterne svarer igen: Vi vil ikke lade landbruget skrive drejebogen for grisene
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Livet på landet er den nye slagmark
















