Landbrug og landdistrikter advarer mod CO2-afgift: Frygter en jobmassakre og affolkning af provinsen

Det kan gå hårdt ud over provinsen, hvis politikerne indfører en høj CO2-afgift på landbruget, advarer Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødevarer nu. De frygter, at afgiften kan fjerne op imod 36.000 arbejdspladser i erhvervet, men vismand mener, at et langt lavere skøn over jobtabet er mere realistisk.

En kommende CO2-afgift på landbruget kan få store konsekvenser for landdistrikterne, frygter Steffen Damsgaard og Søren Søndergaard. 
En kommende CO2-afgift på landbruget kan få store konsekvenser for landdistrikterne, frygter Steffen Damsgaard og Søren Søndergaard. Foto: Bo Amstrup/Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix. Redigeret af Altinget
Daniel Bue Lauritzen

Mens partierne på Christiansborg sidder i forhandlinger om et kommende regeringsgrundlag, der blandt andet forventes at indeholde planer om en CO2-afgift på landbruget, lyder nu en tung advarsel imod konsekvenserne af netop den idé. 

Det er en alliance bestående af de to magtfulde organisationer Landbrug & Fødevarer og Landdistrikternes Fællesråd, der ud fra beregninger fra landbruget selv nu taler om en forestående ”massakre” på arbejdspladser i yderområderne.

Beregningerne viser, at en CO2-afgift vil koste op imod 36.000 job i landbrug og følgeerhverv. Heraf vil størstedelen gå tabt i yderområder, og særligt de vestjyske kommuner står ifølge landbrugets regnemaskine til at blive hårdt ramt.

Eksempelvis vil Ringkøbing-Skjern Kommune miste 1.411 arbejdspladser svarende til 4,6 procent af det samlede antal private arbejdspladser i kommunen. Endnu hårdere vil det gå ud over Tønder og Vesthimmerlands Kommune, der vil miste op til 5,1 og 5,6 procent af deres arbejdspladser. 

Læs også

Derfor lyder den klare anbefaling fra Steffen Damsgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd, og Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer, nu at politikerne gør de nødvendige krumspring, der skal til for at afbøde de værste konsekvenser af CO2-afgiften for yderområderne.

“Det gør det mindre attraktivt at flytte til områderne, når der er færre arbejdspladser. Folk flytter måske væk, og så forsvinder grundlaget for daginstitutionen, skolen, sportshallen og købmanden. Det skubber til en negativ udvikling med fraflytning, som man desværre allerede har set nogle steder,” siger Steffen Damsgaard.

Hvorfor er det så vigtigt, at danskerne bor på landet?

“Det er ikke alle danskere, der ønsker at bo i byen. Vi er faktisk nogen, der gerne vil bo på landet eller i en mindre provinsby,” siger Steffen Damsgaard.

Han henviser til en undersøgelse fra Videnscenteret Bolius fra 2020, der viste, at hver femte indbygger i byerne ønsker at bo på landet i fremtiden.

”Men hvis man skal flytte ud, hvor der er lidt mere plads og lidt mere ro, så skal der være arbejde at få. Derfor er det vigtige arbejdspladser, vi risikerer at miste,” siger Steffen Damsgaard.

Advarer mod lækage

CO2-afgiften på landbruget var et centralt tema i oktober måneds valgkamp, og her kom fungerende statsminister Mette Frederiksen med flere pejlemærker for den kommende regulering.

Dem skal hun holde fast i, lyder det fra Landbrug & Fødevarers Søren Søndergaard.

”Det er helt afgørende, at man har respekt for de principper, om at man ikke vil fjerne arbejdspladser, ikke vil gøre danske fødevarer dyrere og ikke vil flytte produktion ud af landet,” siger Søren Søndergaard:

”Ellers bliver konsekvensen, at en stor del af de arbejdspladser, der ligger på landet, hvor det i forvejen er svært at finde andre jobs, vil forsvinde.”

Læs også

Konkret advarer han imod, at en CO2-afgift risikerer at skubbe produktion og arbejdspladser ud af landet, uden at det reelt ændrer danskernes fødevareforbrug.

Sker det, er man rent klimapolitisk lige vidt, mener formanden.

”Vi skal have en reel klimaeffekt, hvor man ikke bare beskatter produktion i Danmark for at se den genopstå andre steder i verden. Så har vi i hvert fald ikke gavnet klimaet. Tværtimod vil det formentlig forværre klimaet, fordi den danske produktion er en af de mere klimavenlige,” siger han. 

Økonomerne siger jo, at man med en CO2-afgift også påvirker forbruget og efterspørgslen på for eksempel okse- og svinekød, så den lækageeffekt, du beskriver, måske ikke vil være så stor. Tager de fejl?

“Der vil være mindre efterspørgsel på dansk oksekød og svinekød, fordi det vil blive langt dyrere. Så vil der ske det, at folk fisker den udenlandske bøf og de udenlandske grøntsager op af køledisken i stedet. Men det løser jo ingenting. Det giver ikke mening.”

Du tror ikke på, at spisevanerne vil ændre sig?

"Danskerne vil med tiden ændre spisevaner, men vi vil fortsat spise kød og animalske produkter. Derfor vil importen af udenlandske fødevarer stige, fordi de jo vil koste det samme, som de gør i dag, hvis man kun lægger afgiften på danske produkter." 

Og så mener du, at konsekvensen bliver, at der ender det samme på tallerkenerne, men at fødevarerne vil være produceret i udlandet?

“Ja, det er klart.”

Læs også

Vismand: Lavt skøn er mest sandsynligt

Beregningerne fra Landbrug & Fødevarer tager udgangspunkt i De Økonomiske Råds beregninger fra sidste år, hvor rådet kortlagde jobtabet af at indføre en CO2-afgift på 1.200 kroner per ton i landbruget.

Dengang anslog vismændene, at afgiften ville koste 19.000 arbejdspladser i landbruget og følgeerhvervene – hvoraf næsten alle med tiden dog ville blive erstattet af andre jobs, der dog i højere grad ville ligge i bykommuner. 

Når Landbrug & Fødevarer nu når frem til mere alvorlige konsekvenser, skyldes det, at landbruget har regnet med en højere grad af udenlandsk konkurrence – såkaldt eksportelasticitet - på fødevaremarkedet, end vismændene gjorde tilbage i 2021.

Ifølge professor og vismand Lars Gårn Hansen er det dog rådets beregninger, der er mest valide.

”Det her er simpelthen bare et spørgsmål om empiri. Der er gode undersøgelser fra Danmark, der peger på den eksportelasticitet, som vi har brugt. Det er derfor, at vi har brugt den," siger han.

Derfor mener Lars Går Hansen, at det mest realistiske er, at CO2-afgiften vil få de konsekvenser for landbruget, som vismændene har beregnet.

”Det er vores bedste bud. Det er selvfølgelig ikke det samme, som at det bliver sådan. Det kan være, at effekterne i landbruget er større, end vi har beregnet. Men det kan altså også være, at de er mindre,” siger han.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Steffen Damsgaard

Landsformand, Landdistrikternes Fællesråd, byrådsmedlem (V), Lemvig Kommune
driftsleder ved landbruget

Søren Søndergaard

Formand, Landbrug & Fødevarer
Agraøkonom (Vejlby Landbrugsskole 2004), Innovation af forretningsmodeller (VIA University College 2019)

Lars Gårn Hansen

Professor, lic.polit., Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Uni., miljøøkonomisk vismand
ph.d. (Københavns Uni. 1997), cand.polit. (Københavns Uni. 1986)

0:000:00