Landbruget: Pesticid-boom er ikke et miljøproblem
Anders Jerking
RedaktionschefDet afgørende er, om der er et problem i forhold til miljøet, og det mener jeg ikke, at man kan sige, at der er.
Søren Korsholm
Landbrug & Fødevarer
Betyder det noget, om der sprøjtes flere gange?
Behandlingshyppigheden beskriver populært sagt, hvor ofte landmanden sprøjter, mens belastningsomfanget i stedet fokuserer på, hvor farlige midler der sprøjtes med. Men for fødekæderne i markerne har det stor betydning, hvor ofte der sprøjtes, forklarer en af landets førende pestidideksperter, professor Peter Esbjerg, Københavns Universitet:
"Det største problem er, at vi risikerer at belaste naturen mere. For nogle dyr i markerne er to sprøjtninger med et lidt blidere middel meget værre end én sprøjtning med et krast middel. For livet i markerne betyder det virkelig meget, om man har en behandlingshyppighed på 1,4 eller på 2,4. Derfor er behandlingshyppigheden et vigtigt tal at have, og derfor kan den nye målemetode ikke erstatte den gamle," siger han.
Det er ikke et miljøproblem, at landbrugets forbrug af sprøjtegifte steg eksplosivt sidste år. Den overraskende melding kommer fra landbrugets egen organisation, Landbrug & Fødevarer.
Udmeldingen er en reaktion på nye tal fra Miljøstyrelsen, som afslører, at salget af pesticider sidste år steg med 20 procent og nåede sit højeste niveau siden 1995, og at behandlingshyppigheden steg med hele 31 procent fra 2,51 til 3,29. Det var ellers aftalt i pesticidplanen fra 2003, at behandlingshyppigheden ikke skulle stige, men derimod falde til 1,7.
Den voldsomme vækst i giftforbruget er sket, selv om "intet tyder på, at bekæmpelsesbehovet generelt har været større i 2008 end året før," skriver Miljøstyrelsen.
Fødevarer
