Bliv abonnent
Annonce
Kommentar af 
Nanna Bonde

SF-kandidat: Socialdemokratiets frygt for egne vælgere kan ende i en socialt skæv momsaftale

Hvis man endelig vil bruge momsværktøjet, bør det udelukkende gælde uforarbejdet frugt og grønt, skriver Nanna Bonde.
Hvis man endelig vil bruge momsværktøjet, bør det udelukkende gælde uforarbejdet frugt og grønt, skriver Nanna Bonde.Foto: Pressefoto
19. januar 2026 kl. 14.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Fødevarepriserne har været et alvorligt politisk problem for danskerne de seneste år. For mange har prisstigningerne lagt et mærkbart pres på privatøkonomien.

Derfor er det også gode nyheder, at 2026 endelig ser ud til at blive året, hvor regeringen tager problemet seriøst – også selvom mange havde ønsket, at der var handlet langt tidligere.

For som de fleste danskere har kunnet mærke på pengepungen, er fødevarepriserne siden coronakrisen steget markant. Ifølge Nationalbanken er priserne på fødevarer siden 2021 steget omtrent dobbelt så meget som resten af forbrugerprisindekset. Det rammer ikke alle lige hårdt – men det rammer især dem, der har mindst.

For de mest ressourcesvage danskere har prisstigningerne haft så alvorlige konsekvenser, at nogle pensionister har måttet springe måltider over for at få økonomien til at hænge sammen. Det er uværdigt – og det er et politisk ansvar.

Differentieret moms er i sig selv en upræcis fordelingsmekanisme. Jo større dit madbudget er, desto mere sparer du.

Nanna Bonde

Derfor var det også på sin plads, at statsminister Mette Frederiksen i sin nytårstale pegede på mulige løsninger: enten en differentieret moms eller en fødevarecheck.

Spørgsmålet er nu ikke, om der skal handles, men hvordan.

Her fremstår SVM-regeringen i øjeblikket som et dårligt ægtepar i fornægtelse. Venstre ønsker en generel sænkning af momsen på alle fødevarer, mens Moderaterne argumenterer for en mere målrettet model – eksempelvis ved kun at sænke momsen på frugt og grønt. Socialdemokratiet har luftet tanken om en fødevarecheck, men uden for alvor at melde klart ud.

Læs også

Inden regeringen træffer en beslutning, bør Socialdemokratiet derfor tænke sig grundigt om. For pengene må hverken ende som en kortsigtet lappeløsning – eller blive smurt så tyndt ud, at de mister deres effekt.

For nylig annoncerede regeringen, at der er afsat 4,5 milliarder kroner til at hjælpe udsatte befolkningsgrupper med de stigende fødevarepriser. Det er mange penge. Og netop derfor er det afgørende, at de bruges klogt.

En generel nedsættelse af fødevaremomsen vil også gøre chips, chokolade og ultraforarbejdede produkter som frysepizzaer og nuggets billigere. Det er svært at se, hvordan det bidrager til hverken bedre sundhed, mindre ulighed eller en grønnere fremtid. Særligt når regeringen allerede har prioriteret at gøre chokolade og slik billigere. 

Hvis man endelig vil bruge momsværktøjet, bør det derfor udelukkende gælde uforarbejdet frugt og grønt. Det ville være et klart sundheds- og klimapolitisk signal – og give danskerne et reelt incitament til at træffe grønnere valg i hverdagen. Og det kan samtidig give et mærkbart hak i prisen på gulerødder, æbler og kartofler, som langt de fleste danskere kommer i indkøbskurven.

Om skribenten

Nanna Bonde (f. 1993) er folketingskandidat for SF i København og fast kommentarskribent hos Altinget. 

Hun har tidligere været landsformand for SF Ungdom og vandt DM i debat i 2018. 

Derudover er hun uddannet sociolog fra Københavns Universitet.

At det alligevel kan ende anderledes, handler ikke kun om faglig uenighed. For når Venstre vælger at lancere forslaget om lavere moms på alle fødevarer sammen med 3F, er det næppe tilfældigt. Socialdemokratiet står fortsat svækket i forholdet til fagbevægelsen – ikke mindst efter afskaffelsen af store bededag – og har næppe appetit på endnu en konflikt fra den kant.

Vi har set det før. Da Socialdemokratiet foreslog kødfri dage i offentlige kantiner, mødte forslaget modstand fra fagbevægelsen – og blev hurtigt trukket tilbage. Spørgsmålet er, om det samme mønster nu gentager sig.

Samtidig bør man være ærlig: Differentieret moms er i sig selv en upræcis fordelingsmekanisme. Jo større dit madbudget er, desto mere sparer du.

Det betyder i praksis, at dem, der handler i Meny i Nordsjælland, får den største gevinst sammenlignet med dem, som handler i Coop365 på Lolland-Falster. Dem, der i forvejen vender hver en krone, får derfor desværre mindst ud af det.

Hvis regeringen reelt vil hjælpe de mest udsatte, kræver det målrettede løsninger og allermest effektivt: et løft af de laveste ydelser.

Her er det tvivlsomt, hvor meget momsreguleringen vil have af effekt. Men er det det redskab, man vil bruge, bør det ske på en måde, der trækker Danmark i den rigtige retning – ikke bare her og nu, men også på lang sigt.

Læs også

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026