L&F og Jægerne: Levesteder skal tænkes ind i landbrugspolitikken

DEBAT: Levestederne for dyr og planter i det opdyrkede landbrugsland svinder ind. Derfor skal EU sikre stærkere fødekæder i fremtidens landbrug, skriver L&F og Danmarks Jægerforbund.

Af Thor Gunnar Kofoed og Claus Lind Christensen
Næstformand i Landbrug & Fødevarer og formand for Danmarks Jægerforbund

Det er en velkendt sag, at naturen i landbrugslandet nogle steder er under pres. Årsagen er lige så velkendt: Der er sket en markant ændring af arealanvendelsen gennem de sidste hundrede år, blandt andet på grund af udviklingen i landbrugsdriften.

Markerne er blevet større, og der er gennem en periode kommet færre småbiotoper som markskel, læhegn og udyrkede hjørner. Og selvom udviklingen i antallet af småbiotoper i de seneste år er ved at vende, er der fortsat behov for en indsats for naturen i landbrugslandet.

Ændringen i arealanvendelsen har haft konsekvenser for dyrelivet i landbrugslandet, og der er behov for at se på, hvordan denne udvikling kan vendes.

Fødekæden knækker
Fra 1940-2001 faldt jagtudbyttet af harer fra cirka 475.000 til 71.000, og fra 1960 til 2011 gik bestanden af agerhøner fra 100.000 ynglende par til 6.000. Dansk Ornitologisk Forenings fugletællinger viser, at Danmark på 40 år har mistet over 2,9 millioner fugle af de 22 arter, som er særlig knyttet til agerlandet.

Også insekterne har oplevet en tilbagegang. For at vende denne udvikling er der blandt andet behov for at sikre, at landbrugslandet indeholder velfungerende fødekæder. Derfor er vi i Landbrug & Fødevarer og Danmarks Jægerforbund blevet enige om nogle fælles målsætninger, som begge organisationer i fællesskab vil arbejde for:

Vi ser det som et fælles mål, at landbrugslandet skal danne basis for fungerende fødekæder gennem et netværk af levesteder, der er med til at understøtte bæredygtige bestande af markvildtsarter som for eksempel lærke, vibe, agerhøne, gulspurv og hare.

Organisationerne er enige om, at det fælles mål spiller sammen med opretholdelsen og udviklingen af en moderne og konkurrencedygtig landbrugsproduktion og en rummelig natur, som giver plads til og grundlag for rekreative interesser, herunder jagt.

Organisationerne arbejder for det fælles mål i mange forskellige sammenhænge, men er enige om, at EU's fælles landbrugspolitik er helt central for anvendelsen og udviklingen af landbrugslandet, og det er derfor helt oplagt at tænkte hensynet til fødekæder og levesteder ind i udformningen af landbrugspolitikken.

En fælles målsætning
Vi er i de to organisationer helt enige om, at vi i Danmark skal have et moderne og innovativt landbrug, som leverer sunde og nærende fødevarer til danskerne og verdensmarkederne. Men vi er også enige om, at produktionen skal være bæredygtig, forstået på den måde, at produktionen skal ske i sammenspil med naturen.

Derfor giver det god mening for vores to organisationer at arbejde sammen om den målsætning, at vi skal have de velfungerende fødekæder tilbage i landbrugslandet. Der er et behov for at hæve naturindholdet i landbrugslandet ved blandt andet at styrke fødekæderne og skabe mere plads til naturen i det opdyrkede land, og her er EU’s landbrugsstøtteordninger helt centrale.

Landbrug & Fødevarer og Danmarks Jægerforbund vil i fællesskab arbejde målrettet på at påvirke politikerne og udformningen af EU’s landbrugspolitik, således at hensynet til fødekæderne og småbiotoperne tænkes ind i landbrugspolitikken.

På den måde vil erklæringen mellem vores to organisationer danne grundlag for det videre samarbejde for en bedre natur med fungerende fødekæder i landbrugslandet.

Forrige artikel Professor: Teknologi skal frem for dyre studier skabe kostrevolution Professor: Teknologi skal frem for dyre studier skabe kostrevolution Næste artikel Ungeklimarådets EU-udspil: EU skal være klimaneutralt i 2045 Ungeklimarådets EU-udspil: EU skal være klimaneutralt i 2045
  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Jagt, fiskeri, fotosyntesebaseret produktion - og disrespekten over for alle, der har ydet en indsats for at begrænse disse og deres forventede ødelæggende konsekvenser for biodiversiteten.

    Det er en ulykke af dimensioner om det mod forventning skulle vise sig at de syntetiske pesticider ikke har bidraget til en økologisk mindre uansvarlig fødevareproduktion - og til at vi på så kort tid har kunnet få så mange lønforhøjelser, skattelettelser, velfærdsgoder og slappe finanslove med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen, folkesundheden og vore efterkommeres fremtidsudsigter til følge.