Debat

L&F: Vi er forhindret i for alvor at udvikle markedet for plantebaserede fødevarer

DEBAT: Landbrug & Fødevarer vil gerne imødekomme efterspørgslen på plantebaserede fødevarer. Det kræver politisk opbakning og forskningsmæssige investeringer, skriver Anders Martin Klöcker.

Landbrug & Fødevarer, Tænketanken Frej og Vegetarisk Forening har lanceret en strategi for forskning og udvikling af plantebaserede fødevarer, skriver Anders Martin Klöcker.
Landbrug & Fødevarer, Tænketanken Frej og Vegetarisk Forening har lanceret en strategi for forskning og udvikling af plantebaserede fødevarer, skriver Anders Martin Klöcker.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anders Martin Klöcker
Områdedirektør, Landbrug & Fødevarer

Interessen for plantebaserede fødevarer vokser i Danmark og udeomkring.

Dén efterspørgsel vil vi i det danske landbrugs- og fødevareerhverv gerne imødekomme.

Vi ser nye markedsmuligheder for dansk erhvervsliv, som kan skabe vækst og arbejdspladser i Danmark.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Hindringer for danske produkter
Sammen med Tænketanken Frej og Vegetarisk Forening har vi i Landbrug & Fødevarer netop lanceret en strategi for forskning og udvikling af plantebaserede fødevarer.

Strategien peger på, at der desværre er en række huller i kæden fra jord til bord, som aktuelt forhindrer os i for alvor at gribe og udvikle markedet for danskproducerede, plantebaserede fødevarer.

Ingen kan gå nye veje uden forskning, udvikling, forsøg og investeringer.

Anders Martin Klöcker
Områdedirektør, Landbrug & Fødevarer

Det vil vi i Landbrug & Fødevarer gøre noget ved. Vi har mange positive tilkendegivelser fra virksomheder, landmænd og ngo’er, som bakker os op i ambitionen.

Det politiske Danmark har taget meget positivt imod vores strategi og ønske om at gribe markedsmulighederne og gøre plantebaserede fødevarer til en international dansk styrkeposition i lighed med den, vi har for animalske fødevarer.

Læs også

Konkrete tiltag
Det kræver konkret handling, og i Landbrug & Fødevarer gør vi nu flere ting:

  • Vi arbejder med at skabe mere konkret viden om sorter og dyrkning af afgrøder som for eksempel linser og bønner, som vi traditionelt ikke har dyrket på danske marker.

  • Vi støtter dannelsen af en alliance for den plantebaserede værdikæde. Konkret er det Landbrug & Fødevarers videns- og innovationshus, Seges, og Food & Bio Cluster Denmark, der tager initiativet. Det skal samle aktører på området med det mål at skabe konkret handling. Det kan for eksempel være på gårdene, i forskning og innovation og på anlægs- og produktionssiden. Food & Bio Cluster Denmark hjælper virksomheder ud på markedet med blandt andet innovative plantebaserede fødevarer, som kan skabe værdi for forbrugerne og vækst hos virksomhederne. På den måde rækker alliancen fra jord til bord.
     
  • I Dansk Protein Innovation, som er et koordinationsforum med fokus på at udvikle dansk protein til foder og fødevarer, ønsker vi også at se mere ind i planteprotein til fødevarer.
     
  • Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, GUDP, dedikerer nye midler til en særpulje målrettet udviklingen af værdikæden omkring plantebaserede fødevarer. Der er for eksempel stort behov for et eller flere demonstrationsanlæg til forarbejdning af råvarer. En af årsagerne, til at vi i dag står lidt i stampe på udviklingen af grønne proteiner til fødevarer, er nemlig, at vi mangler forarbejdningsanlæg og knowhow. Vi har set, hvordan opbygningen af demonstrationsanlæg har boostet udviklingen indenfor græsprotein til foder – og den succes bør vi lære af og kopiere. Fordelen ved GUDP-støttede anlæg vil være, at de kan etableres i konsortier med flere aktører på tværs af værdikæden og sikre, at både små og store aktører får gavn af udviklingsarbejdet.

Fremtidens plantebaserede fødevarer
Ingen kan gå nye veje uden forskning, udvikling, forsøg og investeringer.

Investeringer skaber resultater, når de placeres dér, hvor der i forvejen er kompetencer til at få ting til at ske – i dette tilfælde hos danske landmænd og danske fødevarevirksomheder.

Det er os, der skal dyrke linserne og bønnerne på vores marker, og det er os, der skal forvandle råvarerne til ingredienser og færdige fødevarer. Og vi har erfaring fra andre succesfulde værdikæder, som vi kan trække på.

Vi er ambitiøse. Vi vil i gang nu, og med politisk opbakning og nye målrettede forsknings- og udviklingsmidler til området tror vi på, at vi i fremtiden kan skabe vækst og resultater, også for plantebaserede fødevarer.

Du kan finde strategien for flere plantebaserede fødevarer fra Tænketanken Frej, Vegetarisk Forening og Landbrug & Fødevarer her

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Klöcker

Erhvervs- og forskningsdirektør, Landbrug & Fødevarer
Cand.scient.soc. (Roskilde Uni. 1995), MPA, Society, Science & Technology

0:000:00