Jette Ryde Gottlieb
Leila StockmarrMedstifter af Enhedslisten stopper i Folketinget

I 1989 var hun med til at stifte Enhedslisten, og hun har siddet i repræsenteret partiet i Folketinget i flere valgperioder.
Nu er det slut.
Ved udgangen af oktober siger Jette Gottlieb farvel til dansk politik og udtræder af Folketinget.
Det oplyser partiet i en pressemeddelelse søndag aften.
"Jeg synes, at det er passende at takke af nu, så er der god tid til at overlevere arbejdet og stafetten til nye kræfter i god tid inden et valg," udtaler EL-profilen.
Hun overlader sin plads i Folketinget til suppleanten Leila Stockmarr. Hun kommer fra en stilling som seniorrådgiver i Action Aid Denmark, men har tidligere været ansat som politisk rådgiver i partiet.*
Jette Gottlieb er i øjeblikket blandt andet kommunalordfører og transportordfører samt ordfører for Grønland og Færøerne i Enhedslisten. Hun har tidligere markeret sig som partiets arbejdsmarkedsordfører.
Jette Gottlieb har også repræsenteret Enhedslisten i Københavns Borgerrepræsentation, hvor hun sad fra 2006 til 2009.
Inden Enhedslisten blev stiftet, var Jette Gottlieb medlem af Venstresocialisterne. Hun sad i partiets hovedbestyrelse fra 1973 til 1976 og igen fra 1984 til 1990. Hun havde sæde i Enhedslistens hovedbestyrelse fra 1989 til 1995.
Jette Gottlieb har foruden sin politiske karriere arbejdet som gymnasielærer og tømrer. Hun har derudover været udsendt som field-officer og logistiker for FN's Flygtningeorganisation, UNHCR, i blandt andet Jugoslavien, Afghanistan og Irak.
Opdatering 23. oktober 2024 klokken 15.02: Det fremgik i en tidligere version af artiklen, at Leila Stockmarr i øjeblikket er ansat som politisk rådgiver i Enhedslisten. Det er nu rettet. Altinget beklager fejlen.
Indsigt

Franciska Rosenkilde spørger Jacob JensenHvad er konsekvenserne for dansk svineproduktion, hvis forbuddet mod halekupering blev overholdt?
Dennis Flydtkjær spørger Nicolai WammenEr det muligt at modtage mere end en fødevarecheck?Besvaret
Helene Liliendahl Brydensholt spørger Jacob JensenVil det fortsat være tilladt at fiksere søer omkring faringstidspunktet?
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 101 En whistleblowerordning om misrøgt i landbruget (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)Fremsat
- Nøgleområder i central grøn aftale melder om problemer: Tidsplanen er urealistisk
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- Maria Gjerding i stort forsvar for grøn trepart
- JP/Politikens Hus indstifter ny demokratipris
- EU-Kommissionen vil tæmme galoperende gødningspriser, inden krisen rammer vores middagsborde













