Mejeriforeningen: Danmarks mejerieksport er truet af regeringens besparelser

Gevinster ved internationale handelsaftaler

Det er den danske mejeribranche et godt eksempel på. I 2023 eksporterede Danmark mejeriprodukter for cirka 27 milliarder kroner, hvoraf omkring 45 procent eksporteres til lande uden for EU.

Forbrugere i hele verden nyder godt af vores sikre, nærende kvalitetsprodukter, som produceres på alt fra mindre mejerier til højteknologiske fabriksanlæg. 80 procent af al den mælk, der produceres i Danmark, bliver i en eller anden forædlet form til et eksportprodukt.

I en tid med geopolitisk uro og en truende handelskrig er der endnu mere brug for folk, der kan det politiske og administrative håndværk.

Esben Egede Rasmussen
Erhvervspolitisk direktør, Mejeriforeningen Bruxelles

Nogle af vores mindre og mellemstore mejerier eksporterer op mod 95 procent af deres produktion. Eksport er afgørende for deres forretning og afgørende for beskæftigelsen og livet i mejeriets lokalområde.

EU-Kommissionen forventer væsentlige økonomiske gevinster ved at indgå de handelsaftaler, som endnu ikke er trådt i kraft.

Disse aftaler inkluderer EU's aftaler med Australien, Chile, Indien, Indonesien, Malaysia, MERCOSUR (Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay), Mexico, New Zealand, Filippinerne og Thailand.

Eksporten af EU’s landbrugsprodukter forventes at stige med 27-38 procent, mens importen stiger med 11-14,5 procent.

Mejerisektoren er blandt de sektorer, der drager fordel af øget handel, med forventede eksportstigninger på mellem 40-51 procent. Det viser en betydelig konkurrenceevne for europæiske, herunder danske, mejeriprodukter på verdensmarkedet.

Kræver handelspolitiske kompetencer

Eksporten rummer mange forskellige mejeriprodukter: smør, ost, mælkekonserves, yoghurt og mælkepulver med videre. Der er noget for enhver smag og til alle markeder verden over.

Men det er ikke nok at have et fremragende produkt og en handelsaftale for at komme på verdensmarkedet. Udenfor EU kræves der en stærk myndighedsindsats med at forhandle vilkårene om blandt andet fødevaresikkerhed og dyresundhed, stille garantier for kontrolniveauer og udstede certifikater underskrevet af den nationale kompetente myndighed.

I en tid med geopolitisk uro og en truende handelskrig er der endnu mere brug for folk, der kan det politiske og administrative håndværk, som er afgørende i international handel.

I den nuværende geopolitiske situation har regeringen givet udtryk for, at Danmark skal være mindre afhængig og mindre sårbar i forhold til eksisterende vigtige markeder og i stedet have en stærkere kommerciel tilstedeværelse i for eksempel Afrika.

Det er altid godt at sprede sin risiko, men det er vigtigt at være realistisk i forhold til, hvor meget arbejde og tid det tager at åbne og modne nye markeder.

Det kræver stærke handelspolitiske kompetencer og et langt sejt træk af sagsbehandling hos de danske myndigheder, som en helt nødvendig forudsætning for at få danske fødevarer ud på verdensmarkedet.

Set over dette års finanslov og forslaget til Finanslov for 2025 skal Fødevareministeriet spare cirka 15 millioner kroner på den eksportindsats, som der i den grad er brug for at prioritere, ikke at sætte den i dvale.