Debat

Mejeriforeningen og L&F: Mindre madspild er forbrugerens vej til en bæredygtig livsstil

DEBAT: Mange danskere vil gerne leve mere bæredygtigt, men kan ikke helt finde ud af hvordan. Et vigtigt skridt på vejen er at mindske madspild, og her er det nye datomærke "også god efter" en stor hjælp, skriver Jørgen Hald Christensen og Merete Myrup.

Ifølge Miljøstyrelsen står vi forbrugere for et større madspild end detailhandlen og produktionen.
Ifølge Miljøstyrelsen står vi forbrugere for et større madspild end detailhandlen og produktionen.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jørgen Hald Christensen og Merete Myrup
Hhv. direktør, Mejeriforeningen, og ernæringschef mejeri, Landbrug & Fødevarer

Vi danskere vil leve og spise bæredygtigt. Vi vil gøre en forskel. Det står klart i en undersøgelse om danskernes holdning til bæredygtighed, som vi fik lavet sidste år.

Men hvor undersøgelsen viser, at viljen til at leve bæredygtigt er der, ja, så kan vi også se, at vi faktisk ikke ved, hvordan vi skal gøre det. Mange føler sig simpelthen ikke godt nok informeret om bæredygtighed.

Og man forstår altså godt forvirringen. Bæredygtig livsstil er nemlig komplekst. Og vi bliver hele tiden mødt med ny viden om, hvordan vi lever bæredygtigt:

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

"Vælg den økologiske variant. Husk, at den skal være lokal. Men ikke altid. Nogle gange er det bedre at vælge den importerede frilandstomat, hvis den danske tomat er dyrket i et drivhus. Spis mindre kød. Men husk, at du skal have de vigtige næringsstoffer. Og tænk stadig på at spise sundt og varieret."

Det kan være svært at finde vej igennem de mange råd. Ikke så sært, hvis nogle tænker, "så kan det hele også være lige meget". Men sådan skal det jo helst ikke blive. For det hele er ikke lige meget.

Vi kan kun bakke op om den nye mærkning. For madspild er et vigtigt fokusområde – hvis ikke et af de mest vigtige – når vi taler om, hvordan vi lever bæredygtigt.

Jørgen Hald Christensen og Merete Myrup
Hhv. direktør, Mejeriforeningen, og ernæringschef mejeri, Landbrug & Fødevarer

Hvorfor smide gode varer ud?
I Mejeriforeningen synes vi, at man skal have en holistisk tilgang til bæredygtighed, hvor man tager flere perspektiver ind.

Men man skal jo starte et sted. Og der er bare nogle indsatsområder, der virkelig batter − og som måske batter mere end andre. Et af dem er bekæmpelse af vores store spild af mad.

Derfor synes vi, det er en rigtig god idé, at en række fødevareaktører som Arla, Carlsberg, Løgismose, Meyers, Thise og madspildsappen Too Good To Go nu vil ændre holdbarhedsmærkerne på en række fødevarer, så der står "også god efter" – og ikke kun "bedst før". For måske er fødevaren stadig god. Og hvorfor så smide den ud? 

Vi kan kun bakke op om den nye mærkning. For madspild er et vigtigt fokusområde – hvis ikke et af de mest vigtige – når vi taler om, hvordan vi lever bæredygtigt.

Man mener faktisk, at det nuværende madspild på globalt plan ville kunne brødføde 30 procent flere mennesker på jorden, hvis vi undgik det. 30 procent flere mennesker. Det er altså en del.

Læs også

Forbrugerne kan gøre en forskel
Hvad betyder det så for os forbrugere? Jo, det betyder, at det er enormt vigtigt, at vi smider mindre mad ud.

Ifølge Miljøstyrelsen står vi forbrugere faktisk for et større madspild end detailhandlen og produktionen. Det er tankevækkende! Men det viser os samtidig, at vi sammen kan gøre en forskel. Vi forbrugere kan faktisk gøre noget.

Den gode nyhed er også, at madspild allerede er inde på danskernes radar. I vores undersøgelse kan vi se, at 62 procent af danskerne kobler bæredygtig livsstil med reduktion af madspild. Og det skal man bare gøre – for det er sådan, vi bliver mere bæredygtige.

Så når danskerne siger, at de gerne vil leve mere bæredygtigt, men ikke ved hvordan, kan vi klart sige: Hvis du er i tvivl, så smid mindre mad ud.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jørgen Hald Christensen

direktør, Mejeriforeningen (fratræder marts 2022)
MBA (Henley 2005), cand.scient. i biologi og kemi (Aarhus Uni. 1985)

0:000:00