Mejeriforeningen: Sådan bliver 2021 et sundt og grønt år for landbruget

Lovende resultater
Ligeledes er det vigtigt, at der politisk sættes aktivt ind på at støtte de forskningsprojekter, som arbejder målrettet med at reducere udledningen af metan, som jo dannes i maverne på de drøvtyggende køer.

Her arbejder danske forskere med flere mulige løsninger, blandt andet nordisk tang som fodertilsætning, der hæmmer udviklingen af metan i køernes maver.

Danske forskningsforsøg viser eksempelvis en reduktion på 30 til 50 procent af metandannelsen hos malkekøer. Det er lovende resultater, der peger i retningen af klimaneutralitet i 2050.

Det er derfor vigtigt, at forskningen støttes fra politisk side, og at man står klar til at godkende de endelige produkter, så de hurtigt kan komme på markedet.

Vi skal justere reglerne for biogas
Ovennævnte er bare et udpluk af de nuværende initiativer, som gør og kan gøre en enorm forskel for den grønne omstilling af mejerisektoren. Der er dog også områder, hvor der er behov for en perspektivændring.

Det handler for eksempel om biogassens rolle i landbruget. Flere landmænd har opført biogasanlæg på deres bedrifter, hvor de kan genbruge husdyrgødningen og restprodukter fra deres afgrøder til at producere energi. Det er en positiv tendens, som den nuværende ordning dog spænder ben for.

Først og fremmest er det problematisk, at den produktion af biogas, som landbruget leverer, bliver opgjort som del af den samlede energiproduktion i Danmark og ikke under landbruget.

Det skaber et misforhold i repræsentationen af den positive effekt, som biogassen har, og det kan derudover afholde flere landmænd fra at opføre biogasanlæg, da de ikke kan se, at det gør en forskel.

Dernæst er det en finansiel udfordring for de fleste landmænd at skaffe finansiering til opførslen. Dét kan vi ændre på politisk ved at justere de nuværende rammer.

Pris er den vigtigste faktor
Endelig er det vigtigt at holde den praktiske virkelighed for øje, når dørene til forhandlingslokalerne lukker i. Her skal vi huske på, at selvom der måske er løsninger, der er grønnere på papiret, er det ikke nødvendigvis sådan i praksis.

Eksempelvis ved vi, at selvom danske forbrugere de senere år er blevet mere klimabevidste, er pris stadig den vigtigste faktor, når vi kigger efter varer i køledisken. Herefter følger kvalitet, god smag og sundhed.

Hvis vi derfor indfører for restriktive krav, kan det drive prisen på danskproducerede varer i vejret – eller helt eliminere dem. Det kan føre forbrugerne i retningen af mindre heldige valg.

For efterspørgslen er ikke styret politisk, og de produkter, der er klimavenligt produceret, er jo kun bæredygtige, hvis de rent faktisk købes og spises af forbrugerne.

Heldigvis vælger mange danskere de danskproducerede produkter i køledisken. Det gælder også mejeriprodukterne, og det er, fordi de er konkurrencedygtige, af høj kvalitet og bidrager med både næring og smag både i sig selv og som en del af traditionsrige retter og nye grønne måltider.

Danmark har en unik position
Hvis vi i Danmark skal have en landbrugssektor, der fortsat kan levere sunde og næringsholdige fødevarer til et marked med stigende efterspørgsel, må de politiske rammer ikke ende med at skubbe os i den forkerte retning. Uanset hvor velmenende de end er.

Vi står i Danmark i en unik position i forhold til at kunne blive et foregangsland. Det kan vi blive ved at vise, at et grønt landbrug ikke sker på bekostning af hverken sundhed, kvalitet eller smag.

Lad os blive ved med det.

-----

Rettelse, 11. januar 2021, klokken 9:49: Det var tidligere skrevet ind, at Dan Jørgensen var fødevareminister, selvom det er Rasmus Prehn. Altinget beklager fejlen.