Miljøaktører om nye genteknikker: Gennemsigtighed skal vægtes lige så højt som konkurrenceevne

Risikabelt at fjerne regulering

Som observatører på feltet er vi bekymret for, når vi vælger at gøre komplekse bioteknologiske indgreb usynlige juridisk set. Vi fjerner nemlig samtidig muligheden for en kvalificeret risikovurdering, mærkning og sporbarhed fra jord til bord.

Det vil sige, at eksempelvis kartofler, jordbær og hvede, som er hver mands spise i Danmark, kan blive ændret med de nye genteknikker - således at den genetiske sammensætning indeni maden bliver ændret - uden at det skal mærkes som GMO i supermarkedet.

Det centrale argument for dereguleringen er, at de planter, hvor teknikken er blevet brugt og kategoriseres som de såkaldte NGT-1-planter, ikke kan skelnes fra naturens egne metoder eller konventionel forædling.

Vi bør også være opmærksomme på, at den nuværende deregulering af planter skaber præcedens for den næste bølge af regulering af bioteknologi.

June Rebekka Bresson og Klaus Loehr-Petersen
Hhv. projekt- og researchmedarbejder, Miljøbevægelsen NOAH, og projektleder, Foreningen Biodynamisk Jordbrug

Denne præmis udfordres dog af ny forskning. En systematisk gennemgang af forskning på området viser, at genredigering skaber såkaldte komplekse risikoprofiler i planter.

Det vil sige risikoen for, at der opstår uønskede effekter, som eksempelvis har betydning for, hvordan planten spreder sig. Med andre ord er det risikabelt at fjerne den eksisterende GMO-regulering af NGT-1-planter.

Hvis vi via lovgivning ligestiller disse indgreb med naturens egne metoder, fjerner vi incitamentet til at undersøge de langsigtede konsekvenser for biodiversiteten og vores sundhed.

Utilsigtede kromosomforandringer

Ligeledes ser vi i debatten en tendens til at afvise forskningen i de risici, som er forbundet med de nye teknikker.

Det harmonerer dårligt med studier publiceret i eksempelvis Ecotoxicology and Environmental Safety, som dokumenterer, at der kan opstå ændringer og mutationer i gener, som ikke var planlagt, også kendt som “off-target”-effekter.

Det samme viser en ny dansk forskningsartikel. Her fandt forskerne frem til, at hele DNA-strukturen i værtsorganismen bliver svækket, når den bliver genredigeret.

Det er alarmerende, fordi det viser, at NGT-indgreb kan forårsage utilsigtede og omfattende kromosomforandringer i DNA'et, som rækker langt ud over de simple mutationer, man finder i naturen.

Det underminerer selve den videnskabelige præmis om, at NGT-1 planter biologisk svarer til konventionelt forædlede planter.

For en beslutningstager bør dette rejse et væsentligt spørgsmål: Hvordan sikrer vi sporbarhed og sundhedsmæssig overvågning, når vi fjerner mærkningspligten for fødevarer, der videnskabeligt set bærer en anden risikoprofil end de konventionelle og økologiske?

Vi bør også være opmærksomme på, at den nuværende deregulering af planter skaber præcedens for den næste bølge af regulering af bioteknologi: de genmodificerede mikroorganismer.

Ved at svække de overordnede rammer og regler for genetisk modificerede organismer, risikerer vi at åbne for en udvikling, hvor vi mister kontrollen med de biologiske systemers fundament.

Sand innovation opstår ikke ved at usynliggøre risici, men ved at håndtere dem åbent og demokratisk.

June Rebekka Bresson og Klaus Loehr-Petersen
Hhv. projekt- og researchmedarbejder, Miljøbevægelsen NOAH, og projektleder, Foreningen Biodynamisk Jordbrug

Sidste chance i maj

Som aktører i en orkan af information er vores opfordring til politikerne klar: Lad os ikke forveksle hastighed med bæredygtighed.

Vi har brug for lovgivning, der hviler på et solidt videnskabeligt fundament, hvor forsigtighedsprincippet og borgernes ret til gennemsigtighed vægtes lige så højt som erhvervslivets konkurrenceevne.

Sand innovation opstår ikke ved at usynliggøre risici, men ved at håndtere dem åbent og demokratisk.

Uden en mærkning mister forbrugerne deres ret til at træffe informerede beslutninger om, om de vil spise genmodificeret mad. Og de gårde, som er naboer til en mark med genredigerede afgrøder, mister muligheden for at tage foranstaltninger, så de afgrøder ikke spreder sig til deres marker.

Den endelige lovtekst om nye genteknikker forventes at blive skrevet færdig efter en afstemning i Europa-Parlamentet i maj.

Afstemningen er danskernes og europæernes eneste chance for at bevare gennemsigtighed og mærkning af fødevarer, som er produceret med NGT-1-planter.