Miljødirektører: Der skal rettes op på ammoniakskandalen

Af Claus Ekman og Jørn Jespersen
Hhv. direktør, Det Økologiske Råd, og direktør, Dansk Miljøteknologi

Der er mange gode grunde til at nedbringe ammoniakforureningen, og den nye regering bør straks efter valget iværksætte de nødvendige initiativer, så Danmark kan leve op til sine internationale forpligtelser. Vi har i det såkaldte NEC-direktiv lovet at reducere ammoniakemissionerne med 24 procent i 2020 i forhold til 2005.

Det vil gavne folkesundheden, da ammoniak udgør cirka 20 procent af partikelforureningen i de store byer. Ammoniak reagerer med svovlforurening, som især kommer fra skibe, og danner sundhedsskadelige partikler. Disse partikler er den tredjestørste kilde til partikelforurening – efter brændefyring og biler. De Økonomiske Råd (vismændene) opsummerede i 2017, hvad forskerne har beregnet: at landbrugets ammoniakforurening hvert år koster Danmark 2,7 milliarder kroner grundet sygdom og for tidlige dødsfald i Danmark.

Mindre ammoniakforurening vil gavne naturen, da ammoniak fører til et kvælstofrigt miljø til skade for de planter, som trives med et lavt kvælstofniveau. Man kan groft sagt sige, at ammoniak fremmer græs og brændenælder og slår orkideerne ihjel.

Sæt ind overfor landbruget
Samtidig med reduktion af ammoniakemissioner reduceres også udledningen af den stærke klimagas metan. Vismændene siger i deres rapport om Miljø og Økonomi fra 2018, at størstedelen af landbrugets klimaindsats kan klares ved at opfylde vore forpligtelser på ammoniakområdet og ved at leve op til EU's vandrammedirektiv.

94 procent af ammoniakforureningen kommer fra landbruget, og det er derfor i forhold til landbruget, der bør sættes ind. Gylleforsuring er en relativt enkel teknologi, der kan anvendes i stald, lager eller udbringning på marken. Tilsætning af syre til den flydende gødning binder kvælstoffet og mindsker dermed ammoniakudledningen. Der er et stort potentiale for mere gylleforsuring, og hermed kan man slå to fluer med ét smæk og sænke både ammoniak- og metan-udledningen.

Vi kender altså virkemidlerne til at nå reduktionsmålet på 24 procent, og vi var på vej til at opfylde det, men siden vedtagelsen af landbrugspakken er det gået den gale vej. Regeringen har fokuseret på at kritisere målet – i stedet for at satse på at opfylde det.

Claus Ekman og Jørn Jespersen
Hhv. direktør, Det Økologiske Råd, og direktør, Dansk Miljøteknologi

Vi skal opdatere BAT-kravene (bedst tilgængelig teknologi) ved nybygning eller ombygning af stalde, og vi skal stille krav om øget brug af forsuring ved udbringning på de arealer, som ikke i dag er omfattet. Herved vil målet om en reduktion på 24 procent kunne nås ret hurtigt.

Der er altså ikke belæg for at sige, at Danmark ikke kan leve op til NEC-direktivet. Og der er ingen grund til at vente med at få landbruget med i den nødvendige klimaindsats, hvor den ikke-kvotebelagte sektor (inklusive landbruget) skal reducere den samlede drivhusudledning med 39 procent inden 2030.

Landbrugspakken var et skridt i den gale retning
Der er oven i købet sund samfundsøkonomi i sådanne tiltag. De positive effekter på sundhed, natur og klima overstiger langt de erhvervsøkonomiske omkostninger. Men man bør genindføre de miljøteknologiske støtteordninger, som fandtes under den tidligere regering, og som VLAK-regeringen også har foreslået at etablere i sit klima- og luftudspil fra oktober 2018 – som man valgte at udskyde til efter valget.

Der vil endvidere være fornuft i at skabe incitamenter for landbruget ved at etablere en ordning, hvor erhvervet i nogen grad betales for den reduktion af drivhusgasemissionerne, som gylleforsuring medfører.   

Før vedtagelsen af landbrugspakken havde landbruget en motivation til at sænke ammoniakudslippet, fordi der var et krav om at holde kvælstoftildeling på markerne under 80 procent af det såkaldt økonomisk optimale niveau. Når mindre kvælstof fordamper som ammoniak, bliver der mere kvælstof tilbage i gødningen, som spredes på markerne. Og dette kvælstof talte ikke med i beregningen – det ville jo være forsvundet op i luften, hvis ikke landmanden havde investeret i miljøteknologi.

Dette incitament bør igen etableres på den ene eller anden måde. Det er meningsløst, at kvælstof i gyllen fordamper til luften, og der i stedet indkøbes kunstgødning, som fører til yderligere udledning af kvælstof.

Vi kender altså virkemidlerne til at nå reduktionsmålet på 24 procent, og vi var på vej til at opfylde det, men siden vedtagelsen af landbrugspakken er det gået den gale vej. Regeringen har fokuseret på at kritisere målet – i stedet for at satse på at opfylde det.

Vi kan nå det i 2022
Danmark meldte under Thorning-regeringen i 2012, at vi kunne reducere ammoniak med 24 procent i 2020, og det blev Danmarks EU-forpligtelse. De andre EU-lande skal kun reducere med i gennemsnit 6 procent i 2020, men skal så præstere de store reduktioner frem mod 2030. Dette var efter vores mening velbegrundet, da Danmark har det mest intensive husdyrbrug og sammen med Tyskland den højeste ammoniakforurening.

Samtidig gav det os mulighed for hurtigere at reducere skaderne på natur og sundhed i Danmark. Desuden har vi har den teknologiske kapacitet til at gå i spidsen. Det giver danske miljøteknologivirksomheder mulighed for en førerposition, hvor de senere kan sælge teknologi i de andre EU-lande.