Miljøministerens sprøjteforbud splitter Folketinget: ”Jeg synes faktisk helt ærligt, det er en lille smule uærligt”
NATUR: Kun rød blok bakker op om regeringens forbud mod at sprøjte i naturområder. Både natureffekt og landmandens økonomi deler vandene. Blå partier savner brede forhandlinger på naturområdet.
Hjalte T. H. Kragesteen
Journalist og redaktørVi burde tage naturen og biodiversiteten lige så alvorligt, som når vi laver energiaftaler.
René Christensen (DF)
Miljøordfører
- I 1992 blev naturbeskyttelsesloven vedtaget.
- Her bliver omkring 10 procent af Danmarks areal beskyttet gennem § 3. Det gælder søer, moser, ferske enge, strandenge, heder, overdrev og vandløb. Som udgangspunkt er arealerne beskyttet mod tilstandsændringer, hvilket blandt andet betyder, at man ikke må påbegynde sprøjtning, gødning eller anden aktivitet, der kan forringe arealernes naturværdi.
- I 1992 besluttede man, at gødskning og sprøjtning godt kunne fortsætte på de arealer, hvor det i forvejen foregik. Derfor vurderer Miljø- og Fødevareministeriet, at det fortsat er lovligt at gødske og sprøjte på 37.000 hektar engarealer.
- En opgørelse fra Miljøstyrelsen i 2016 viser, at der er i alt 444.071 hektar § 3-beskyttet natur i Danmark
Der er nærmest tale om deja-vu.
For tredje gang siden 2014 bliver et lovforslag om et muligt forbud mod at sprøjte og gødske de såkaldte § 3-naturarealer forhandlet i Folketingssalen. Og for tredje gang deler spørgsmålet Folketinget midtover. Kun rød blok støttede indførelsen af forbuddet i 2015. Og kun blå blok støttede V-regeringens ophævelse i 2016.
Og fredag stod blokkene igen på hver sin side, da Folketinget førstebehandlede regeringens forslag om at genindføre forbuddet. Ingen har tilsyneladende rykket sig. Der er ikke fundet et bredt kompromis.
Fødevarer
