Natur- og Landbrugskommissionen har langt i mål

Det er en meget stor og vanskelig opgave, som regeringen har givet Natur- og Landbrugskommissionen (NLK). Vi skal på ét år komme med anbefalinger, som på en gang kan skabe vækst og udvikling i landbrugserhvervet og samtidigt forbedre natur og miljø markant. Det skal vel at mærke ske, uden at de samlede anbefalinger har statsfinansielle konsekvenser.

Opgaven skal løses i en situation, hvor landbruget gennem en årrække har haft en meget lav indtjening, samtidig med at gælden er vokset. Det indebærer blandt andet, at der mangler investeringer til at vedligeholde og forny erhvervets produktionsapparat, hvilket også gør det vanskeligere at nedbringe miljøpåvirkningerne.

Mere intelligent miljøregulering er nødvendig
På natur- og miljøområdet er mange af de lavt-hængende frugter plukket, men der er stadig brug for at forstærke indsatsen, blandt andet for at reducere udledningen af næringsstoffer, så vi kan nå de opstillede mål for god økologisk tilstand i vores vandmiljø. Det betyder, at vi er nødt til at udvikle nye mere intelligente måder at miljøregulere på, hvis vi skal komme i mål på realistisk vis.

En mere intelligent regulering indebærer, at vi bygger på principper om differentiering, målrettethed og fleksibilitet. Det betyder blandt andet, at vi har brug for at udbygge vores viden om forskellige jordarealers robusthed, om forskellige vandområders tilstand og potentiale og endelig om de mange mulige virkemidlers effekt og omkostninger. En viden, som kun i begrænset omfang er til stede i dag.

Hvis der politisk skabes urealistiske forventninger om, hvad der kan lade sig gøre, og hvor hurtigt og gnidningsløst, det kan gennemføres, bliver det naturligvis meget vanskeligere at opnå en løsning og et kompromis mellem de mange legitime interesser, når vi i kommissionen afleverer vores anbefalinger.

Jørn Jespersen
Formand, Natur- og Landbrugskommissionen

Samtidig må vi gøre os klart, at en sådan mere intelligent regulering er kompleks og langt fra uden vanskeligheder. Den kan meget nemt vise sig at være administrativt ganske udfordrende, og hensigten er jo ikke at skabe mere bureaukratisk besvær - hverken for den enkelte landmand eller for samfundet. Den mere målrettede og differentierede regulering vil formentligt også vise sig at have nogle fordelingsmæssige konsekvenser, som vi er nødt til at tage hånd om, hvis det hele skal lykkes. Den fleksible regulering vil endelig nødvendiggøre, at vi finder ud af, hvordan  eventuelle fælles virkemidler kan organiseres og finansieres i forhold til det enkelte vandområde.

Problemerne kan langt fra løses "hen over natten"
Vi har altså brug for at udvikle ny viden, nye administrative modeller, nye fordelingsmekanismer og nye samarbejdsmodeller. Og det siger sig selv, at der ikke gøres på en gang "hen over natten". Og det siger også sig selv, at det kræver rigtig god dialog om muligheder og løsninger mellem alle involverede parter. Mellem kommissionen, landbruget, de grønne organisationer og andre involverede interessenter.

Intelligent regulering kræver med andre ord intelligent dialog. Også blandt og med de politiske beslutningstagere, som får ansvaret for at tage stilling, når NLK afleverer sine forhåbentligt både visionære og realistiske ideer og forslag til regering og folketing til foråret. Og ansvaret for at skabe forståelse og opbakning bag løsningerne i deres partier, baglande og i befolkningen.   

Urealistiske forventninger og vildledende påstande
Desværre der i den senere tid fra politisk hold blevet fremført en del forkerte og vildledende påstande om, hvad NLK indtil videre har sagt og foreslået med hensyn til en ny og mere intelligent regulering.

Man har kunnet læse, at miljøkravene kan lempes på helt op til 85 procent af jorderne. Det er der ingen belæg for i nogen udgivelser eller udtalelser fra NLK - hverken i rapporten fra den kvælstof-ekspertgruppe, som vi nedsatte i forsommeren eller i vores statusrapport med tilhørende visionspapir fra september.

Det har også været fremme, at ifølge NLK er randzoner omkring vandløb gammeldags og ud fra en vurdering af omkostningseffektivitet klart underlegne i forhold til minivådområder, stenrev og muslingeproduktion. Hvorfor randzonerne snarest muligt bør afskaffes igen. Sandheden er, at vores eksperter har anbefalet, at nye virkemidler - herunder de nævnte - overvejes og undersøges. Hvad der må siges at være noget ganske andet! 

Hvis der politisk skabes urealistiske forventninger om, hvad der kan lade sig gøre, og hvor hurtigt og gnidningsløst, det kan gennemføres, bliver det naturligvis meget vanskeligere at opnå en løsning og et kompromis mellem de mange legitime interesser, når vi i kommissionen afleverer vores anbefalinger.

Løsninger kræver bredt samarbejde
I Natur- og Landbrugskommissionen ønsker vi at skabe de bedste muligheder for, at både landbrugets og de grønne organisationer kan arbejde seriøst for en samlet løsning til gavn for såvel erhvervets indtjening og udvikling som for natur og miljø. Og vi håber, at alle vil medvirke hertil.

Hvis det skal lykkes at gennemføre en gennemgribende omlægning og reform af landbrugets miljøregulering, som er politisk realisabel og holdbar, kræver det seriøse indsatser både fra os i Natur- og Landbrugskommissionen, fra vores dialogpartnere i organisationerne og fra politikerne.