NGO: Det globale kvotekasino

Af Mads Barbesgaard
Politisk formand i Afrika Kontakt

I 2005 indførte man i Danmark en kapitalisering af fiskeriets kvotesystem – men kan man egentlig eje havenes ressourcer? Hvordan kan naturen tilhøre nogen mere end andre? Og hvis nogen ejer vores fælles ressourcer, hvordan sikrer vi så hensyn til miljøet?

Tab af jobs og havmiljø
I kølvandet på DRs nylige udsendelse om de danske ’kvotekonger’ er der opstået en spændende og vigtig debat om, hvilken rolle havets ressourcer skal spille i vores samfund.

Som udsendelsen viste, har VKO-regeringens kapitalisering af det danske fiskeri haft grelle konsekvenser, hvor et fåtal af ’kvotekonger’ har sat sig tungt på de fælles ressourcer, som demokratiet har mistet kontrollen med.

Mens kvotekongerne har tjent styrtende på ordningen, hvor det sagnomspundne ’frie marked’ har forvaltet ressourcerne, har man mærket tabene både i de danske kystsamfund i form af mistede arbejdspladser og affolkning, såvel som i havmiljøet i form af øget fangst med trawl fra større både.

Globale konsekvenser
Debatten om privatisering og kapitalisering er utrolig vigtig.

Mens kvotekongerne har tjent styrtende på ordningen, hvor det sagnomspundne ’frie marked’ har forvaltet ressourcerne, har man mærket tabene både i de danske kystsamfund i form af mistede arbejdspladser og affolkning, såvel som i havmiljøet i form af øget fangst med trawl fra større både.

Mads Barbesgaard
Politisk formand i Afrika Kontakt

Både for os her i Danmark, men også globalt –  den rækker nemlig langt ud over Danmarks grænser og omhandler millioner af mennesker.

VKO-regeringens markedsfundamentalisme herhjemme satte skub i en international tendens, hvor man forsøger at sprede ’den danske model’ til resten af verden. Det sker med henvisning til de gode erfaringer, vi efter sigende har her i Danmark.

I en nylig rapport fremhæves Danmark eksempelvis for at have ”omvendt overfiskeriet og genoplivet kystsamfundene”.

Den rapport er blot ét eksempel i løbet af de seneste år, hvor alt fra multinationale virksomheder og investorer til internationale miljøorganisationer har fremhævet modellen overfor beslutningstagere som en ’quick-fix’ løsning på de miljømæssige såvel som økonmiske udfordringer, fiskeriet står overfor.

Rapporten er skrevet af eliten
Problemet er bare, at de i denne salgstale behændigt glemmer at nævne, at fiskeriet koncentreres på hænderne af en stadig mindre elite, mens flertallet taber.

Det viser dokumentaren fra DR kun med al tydelighed: som vi kan se på vores kyster i dag, har privatiseringen haft store konsekvenser for småfiskerne i Danmark. Men prøv så at forestille dig, hvad det kan betyde i det Globale Syd, hvor mange millioner er afhængige af adgangen til havets ressourcer.

Da man indførte den samme model i Sydafrika, var det 30.000 mennesker, der fra den ene dag til den anden mistede deres adgang til havet og dermed deres livsgrundlag. Hvad mon der vil ske for de mange millioner i kystsamfundene i Asien, Afrika og Latinamerika, når bl.a. Verdensbanken og en række internationale miljøorganisationer udruller deres programmer under Global Environmental Facility (støttet af Danida), der bygger på samme ideer som ’den danske model’?

Mennesker og miljø før profit
Spørger man Afrika Kontakts partner, World Forum of Fisher Peoples (WFFP) - en international småfiskerbevægelse, der repræsenterer 20 millioner mennesker – er analysen klar.

Det vil have præcis de samme konsekvenser som i Danmark, men på en langt større skala.

Lederen af WFFP, Naseegh Jaffer, formulerer det således:

”På globalt plan foregår der en uretfærdig omfordeling af havets ressourcer, når markedet sættes til at forvalte vores fælles ressource. Det bliver et globalt kvotekasino, hvor flertallet taber.”

Stop kapitaliseringen af vores fælles natur
Sammen med WFFP har vi i Afrika Kontakt gennem mange år kæmpet imod denne uretfærdige omfordeling. For det er bunduretfærdigt. Vi mener, at vi skal tage et opgør med privatiseringen og kapitaliseringen af vores fælles natur.

Til forskel fra alle de aktører, der vil fremme ’den danske model’, mener vi, at der skal tages hensyn til mennesker og miljø før profit.

Husk FN
Vil man det, er der masser af inspiration at hente i FN’s nye retningslinjer for at sikre og fremme småfiskeriet, som blev vedtaget i juni 2014.

Tre af de centrale principper i retningslinjerne er retten til medbestemmelse i regeringsførelse, en retfærdig fordeling af naturressourcerne og fattigdomsbekæmpelse, og fremme af det naturskånsomme små-skala fiskeri.

Det er vel at mærke retningslinjer for alle lande – i Nord såvel som Syd – så for de danske politikere, der følger med i denne vigtige debat, er det anbefalet læsning!