Ngo'er: Det er ikke underligt, at det står dårligt til med havet, når politikerne lytter mere til erhvervsfiskerne end forskerne

En Østersø i dyb krise

Spørgsmålet er nu, om EU-lov bare er noget, vi leger? Er det bare sådan, at EU's fiskeriministre kan vælge at se igennem fingre med konkrete, juridiske bestemmelser i eget hus, og i så fald hvordan forsvares det over for EU's borgere og for de lokalsamfund – og i sidste ende også de fiskere – der allerede er ramt af konsekvenserne af en Østersø i dyb krise?

Der er jo en årsag til, at der er lavet spilleregler for, hvordan forvaltningen af vores alle sammens fælles ressource, nemlig havets fiskebestande, skal foregå.

Østersøen er desværre netop et godt eksempel på dette. Her har det historisk set bugnet af sunde og talrige fiskebestande og godt gang i fiskeriet. I dag er Østersøen i en alarmerende forfatning på grund af en række presfaktorer, blandt andet et alt for højt fiskeripres også på de små og meget vigtige pelagiske fisk som for eksempel sild og brisling.

I dag er Østersøen i en alarmerende forfatning på grund af en række presfaktorer.

Cathrine Pedersen Schirmer, Kaare Manniche Ebert og Morten Rosenvold Villadsen
Hhv. seniorrådgiver, The Fisheries Secretariat, biolog, Danmarks Sportsfiskerforbund og havpolitisk rådgiver, DN

Det er problematisk på flere måder. De små, pelagiske fisk, også kaldet byttefisk, spiller nemlig en nøglerolle for Østersøens økosystem og langsigtede balance. Det viser en nylig rapport fra organisationen The Fisheries Secretariat.

Sild og brisling er vigtige byttedyr for torsk, laks, havfugle og havpattedyr og fungerer samtidig også som et meget vigtigt energi-bindeled mellem havets plankton og top-rovdyr. På den måde udgør byttefisk faktisk rygsøjlen i Østersøens fødekæde. En nedgang i byttefisk kan derfor påvirke hele Østersøen alvorligt.

Endnu et år med overskridelser

Den gode nyhed er, at EU-Kommissionen forud for Rådets forhandlinger om østersøkvoter for 2026 var kommet med et fornuftigt udspil i tråd med gældende lovgivning og forskernes advarsler om behovet for at beskytte bestandene. Den dårlige nyhed er, at Rådet kategorisk valgte at se bort fra udspillet – og altså også gældende lov.

Vi ville gerne have haft svar på, hvordan fiskeriministrene forsvarer deres beslutning om at bryde EU's Fælles Fiskeripolitik angående økosystembaseret forvaltning og brug af forsigtighedsprincippet samt Østersøens flerårige forvaltningsplan.

Da spørgsmålet blev stillet på pressemødet kort efter kvoteforhandlingernes afslutning til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (V), som forhandlede aftalen på plads under det danske formandskab, kom der dog ikke noget svar.

En nedgang i byttefisk kan påvirke hele Østersøen alvorligt.

Cathrine Pedersen Schirmer, Kaare Manniche Ebert og Morten Rosenvold Villadsen
Hhv. seniorrådgiver, The Fisheries Secretariat, biolog, Danmarks Sportsfiskerforbund og havpolitisk rådgiver, DN

Med Danmarks EU-formandskab har Jacob Jensen en særlig rolle og et særligt ansvar. Som minimum må det derfor være muligt at få en ordentlig forklaring fra ministeren.

Senest har Danmark sammen med Norge og  UK (Det Forenede Kongerige) forhandlet en torskekvote for Nordsøen for 2026 på plads. Ligesom det er tilfældet for Østersøen, respekteres rådgivningen fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) heller ikke her.

Med torskekvoter på 14.034 ton for Nordsøen, Skagerrak, Skotland og Den Engelske Kanal bliver 2026 endnu et år med overskridelse af den biologiske rådgivning.

Anbefalingen lød på nul-fangst af torsk – en skærende kontrast til den endelige kvotesætning. Når politikerne så konsekvent overskrider de biologiske anbefalinger og således lytter mere til erhvervsfiskerne end til forskerne, er det egentlig ikke så underligt, at det står dårligt til med havet i Danmark.