3. juli 2018 kl. 15.26
Kenneth Frederiksen bliver ny administerende direktør for Nordeuropas største producent af flydende gødning, når Sven Høgh Andersen går på pension efter 28 år som administrerende direktør i DanGødning.
Det skriver Maskinbladet.
Den nye administerende direktør Kenneth Frederiksen har mange års erfaring i gødningsbranchen og kommer fra en ledende stilling i virksomheden Yara, der også producerer gødning.
Han har tidligere arbejdet hos Kemira GrowHow og har derudover en bred indsigt i landbrugsbranchen fra tidligere stillinger, hvor der har været fokus på såsæd og planteværn.
Kenneth Frederiksen er uddannet fra den Kongelige Veterinære Landbohøjskole og Copenhagen Business School.
Han tiltræder stillingen 1. oktober 2018.
- Nogle af landets største svineproducenter slipper udenom EU-kontrol med dyrevelfærd
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Livet på landet er den nye slagmark
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april












