Ny medarbejder i Landdistrikternes Fællesråd

Dokumentation
Nyhedsbrev fra Landdistrikternes Fællesråd (LDF) den 1. oktober Ny medarbejder Landdistrikternes Fællesråd (LDF) har med virkning fra 1. oktober ansat Trine Testmann som projektleder. Vi glæder os meget til samarbejdet med Trine, der gennem mange år har arbejdet med landdistriktsudvikling, primært med afsæt i forhold til Landsforeningen af Landsbysamfund (LAL). Trines funktion hos LDF bliver administrativ med henblik på forvaltning af LAL opgaver, koordinatoropgaver for Lokale Aktionsgrupper og en række udviklende projekter. Trine har geografisk Sjælland og øerne som arbejdsområder. Ledig stilling LDF søger medarbejder til vores LAG ServiceCenter, hvor arbejdet primært omhandler landdistriktsprogrammet og Lokale AktionsGrupper. Tiltrædelse snarest. Læs mere om dette på vores hjemmeside: http://www.landdistrikterne.dk/?page_id=1094 LAG ServiceCenter I forlængelse af Landdistriktsprogrammet og de mange nye Lokale AktionsGrupper har LDF oprettet en ny serviceafdeling for samme. LDF har påtaget sig koordinatorrollen i forhold til en række af de nydannede LAG s. I nogle tilfælde som en permanent løsning, og i andre som en overgangsordning det første halve eller hele år. Brugen af overgangsordningerne skyldes i de fleste tilfælde, at det på nuværende tidspunkt, kan være svært for den enkelte LAG at danne sig et overblik over behov og økonomi. Således foranlediget samler LDF viden og kompetencen hos de medarbejdere, der har deres dagligdag i "LAG ServiceCentret". Denne viden vil vi gerne dele med de LAG s, der måtte have behov, og det er for ganske få midler muligt at få en opdateret koordinator, og straks komme i gang med arbejdet. Ring og tal med en vore konsulenter om mulighederne. Vi er fleksible og finder den rigtige løsning for jeres LAG arbejde. Gratis Landdistrikts Forum LDF har gennem nogen tid tilbudt et forum for interesserede brugere. 500 personer er nu tilknyttet dette landdistriktsforum, hvor der kan udveksles erfaring og viden på et generelt niveau. En del af Forum er åbent for alle og en anden del er lukket for de enkelte foreninger. Specielt har der i forhold til de nye LAG bestyrelser, vist sig at være mange muligheder. Der dannes et lukket forum, hvor referater, arrangementer, ansøgninger og andet altid er tilgængelig for hele bestyrelsen. Tillige kan der løbende skabes en dialog, som på sigt kan spare tid og ressourcer i forhold til lange møder. Se forum her: http://forum.landdistrikterne.dk/ og kontakt vores net-kommunikations medarbejdere for yderligere information. Ny bog om nærdemokrati og borgerinddragelse Engagerede borgere, politikere og andre interesserede kan hente inspiration til arbejdet med lokalråd og andre former for borgerinddragelse i en ny bog med titlen Råd til nærdemokrati. Bogen, som udkom på Turbine Forlaget d. 24. september, er skrevet af journalist Per Henrik Hansen. Landdistrikternes Fællesråds sekretariat har gennem løbende dialog bistået forfatteren i hans arbejde med bogen. Økonomisk er projektet støttet af Indenrigs- og Sundhedsministeriets Landdistriktspulje. http://www.landdistrikterne.dk/?page_id=1102 Med venlig hilsen Landdistrikternes Fællesråd www.landdistrikterne.dk

Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00