Nye selskabsformer i landbruget får blandet modtagelse
Per Bang Thomsen
JournalistDet danske landbrug er i dyb krise, og derfor er det nødvendigt at lokke nye, pengestærke investorer til, hvis sektoren skal gå en økonomisk bæredygtigt fremtid i møde.Vi skal have magt, som vi har agt, og vi skal have indflydelse svarende til den kapital, vi har investeret. Derudover skal vi være sikre på, at landmændene er klart til at give afkald på tilværelsen som selvstændige for at blive lønmodtagere. Det er en helt fundamental præmis, der skal være opfyldt, for vi gider ikke at være prøvekaniner for en ny selskabsform, som ikke holder.
Benny Buchardt Andersen
Investeringsdirektør i PenSam
Det er meldingen fra Natur- og Landbrugskommissionen, som opfordrer politikerne til at granske landbrugsloven og lue ud i alle de barrierer, der begrænser nye selskabsdannelser og ejerformer.
Som det er i dag, skal en landmand nemlig have bestemmende indflydelse over et landbrug eller en bedrift. Men ifølge kommissionsformand Jørn Jespersen er det et levn fra fortiden, som afholder nye investorer - heriblandt pensionskasser og investeringsfonde - fra at investere i den gældsplagede sektor.
"Det er ikke særligt attraktivt for eksempelvis pensionskasser at opbevare deres penge et sted, hvor andre har indflydelsen, og hvor de ikke kan skille sig af med landmanden, hvis han gør det dårligt. Det skal der laves om på, hvis man vil have den kapital ind i erhvervet, som der er brug for," siger Jørn Jespersen.
Anbefaling 29: Fjernelse af landbrugslovens barrierer for selskabsdannelse
Landbrugsloven har eksisteret siden 1925. Historisk har landbrugsloven fastholdt landbruget som et selvejende erhverv og har også haft et selvstændigt formål at beskytte små landbrug.
En del af lovens formål i dag er fortsat at bevare selvejet i landbruget. Landbrugsloven indeholder barrierer for selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme og dermed også for kapitaltilførsel til erhvervet. Det skyldes krav i landbrugsloven om, at et selskab kun kan erhverve en landbrugsejendom, hvis selskabet har tilknyttet en landmand, der har bestemmende indflydelse. For eksterne investorer står deres indflydelse dermed normalt ikke mål med deres investering i landbrug.
Endvidere vil fortrinsstillingen indtræde og vil give nærtliggende mindre landbrugsejendomme mulighed for køb, såfremt landmanden udtræder og erstattes af en anden person. Det skaber usikkerhed for investorerne.
Handlinger:
- Landbrugslovens barrierer for selskabsdannelse skal fjernes for at tilvejebringe ny kapital. Det indebærer, at regler om landmandens bestemmende indflydelse i selskaber og om fortrinsstilling bortfalder.
- Resterende elementer i landbrugsloven gennemgås med henblik på forenkling og fjernelse af resterende barrierer for en dynamisk udvikling af erhvervet (se også anbefaling 7 og 22).
Fødevarer
