Nye selskabsformer i landbruget får blandet modtagelse

Vi skal have magt, som vi har agt, og vi skal have indflydelse svarende til den kapital, vi har investeret. Derudover skal vi være sikre på, at landmændene er klart til at give afkald på tilværelsen som selvstændige for at blive lønmodtagere. Det er en helt fundamental præmis, der skal være opfyldt, for vi gider ikke at være prøvekaniner for en ny selskabsform, som ikke holder.

Benny Buchardt Andersen
Investeringsdirektør i PenSam

Det er meldingen fra Natur- og Landbrugskommissionen, som opfordrer politikerne til at granske landbrugsloven og lue ud i alle de barrierer, der begrænser nye selskabsdannelser og ejerformer.

Som det er i dag, skal en landmand nemlig have bestemmende indflydelse over et landbrug eller en bedrift. Men ifølge kommissionsformand Jørn Jespersen er det et levn fra fortiden, som afholder nye investorer - heriblandt pensionskasser og investeringsfonde - fra at investere i den gældsplagede sektor.

"Det er ikke særligt attraktivt for eksempelvis pensionskasser at opbevare deres penge et sted, hvor andre har indflydelsen, og hvor de ikke kan skille sig af med landmanden, hvis han gør det dårligt. Det skal der laves om på, hvis man vil have den kapital ind i erhvervet, som der er brug for," siger Jørn Jespersen.