Bliv abonnent
Annonce
Om  
Marie Sainabou Jeng

Nyt kommunikationsbureau vil arbejde for en bæredygtig madkultur

22. august 2018 kl. 14.07

Gennem at rådgive og forbinde organisationer vil det nystiftede Koalition arbejde for mere bæredygtighed inden for mad og madkultur. Virksomhedens kompetencer bygger på PR, kommunikation og projektudvikling og er specialiceret i gastronomi, mad og madkultur. 

Koalition er stiftet af Marie Sainabou Jeng, der har været selvstændig inden for PR og kommunikation i 10 år med specielt fokus på madkultur og gastronomi. Derudover har hun arbejdet med partnerstrukturer, hvor hun sammen med andre selvstændige har løftet større opgaver sammen. Det er denne model, der også føres videre i Koalition, der består af seks ansatte i alt.

”Koalition rådgiver og forbinder organisationer, der vil gro sammen med det omgivende samfund mod kulturel og bæredygtig udvikling og med mad som omdrejningspunkt. Vores ambition er fortsat at bidrage til at drive en positiv udvikling inden for bæredygtighed og kultur sammen med vores kunder og samarbejdspartnere," udtaler stifter og direktør, Marie Sainabou Jeng, i en pressemeddelelse om den nystartede virksomhed.

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026