6. december 2019 kl. 04.00

Nyt kompromis er på bordet: Forstå udviklingen i EU-budgetslagsmålet

EU-BUDGET: Hvor stort skal medlemslandenes EU-tilskud være, og hvor meget kommer landbrugsstøtten til at fylde? Få indblik i det forslag, som stats- og regeringscheferne skal tage udgangspunkt i, når de i næste uge skal diskutere det langsigtede budget.

I næste uge skal statsminister Mette Frederiksen (S) drøfte EU's langsigtede budget med EU's andre stats- og regeringschefer.Foto: Francois Lenoir/Reuters/Ritzau Scanpix

Emma Qvirin Holst

Journalist

BRUXELLES: Om en uge skal den danske statsminister Mette Frederiksen (S) igen agere ”budgetbisse” over for sine europæiske kollegaer.

EU’s langsigtede budget for 2021 til 2027 er nemlig igen på dagsorden, når EU’s stats- og regeringschefer samles til topmøde i Bruxelles.

Men denne gang tager EU-ledernes drøftelser udgangspunkt i et spritnyt kompromisforslag. Finnerne, der i øjeblikket har EU-formandskabet, har nemlig lavet en såkaldt forhandlingsboks. Det er deres bud på, hvordan man kan lave en budgetaftale, der tilfredsstiller alle 28 medlemslande.

Indtil videre har forslaget fået en lunken modtagelse, men ikke desto mindre bliver det nu grundlaget for den sidste etape i forhandlingerne, der skal give en aftale i løbet af næste år. Derfor giver Altinget dig her et overblik over, hvad det er, finnerne foreslår, hvordan det adskiller sig fra EU-Kommissionens oprindelige forslag, og om det er tæt på eller langt fra de danske prioriteter.

Fakta

Hvad er EU’s langsigtede budget?
Budgettet fastsætter grænserne for EU's udgifter og strækker sig over en periode på syv år, og det kaldes for den flerårige finansielle ramme (FFR). Den FFR, som regeringslederne netop forhandler, skal gå fra år 2021 til og med 2027. Budgettet skal stemmes igennem med enstemmighed af medlemslandene.

Den danske holdning til den flerårige finansielle ramme har under både den nuværende og den tidligere regering været, at et mindre EU bør være lig med et mindre EU-budget. Holdningen er, at medlemslandene bør prioritere frem for at hæve regningen.

Det afgørende procenttal
Det allerførste, som vi er nødt til at få styr på, er naturligvis det famøse procenttal. Finland foreslår, at medlemslandenes bidrag til EU-budgettet fremover skal udgøre 1,07 procent af bruttonationalindkomsten (BNI).

Tallet er et forsøg på et lande et sted midt imellem EU-Kommissionens forslag på 1,11 og kravet fra Danmark, Østrig, Sverige, Holland og Tyskland, som lyder på 1,00 procent.

Mette Frederiksen har ikke forsømt muligheden for at understrege, at det er afgørende for Danmark, at den endelige regning til medlemslandene forbliver på det nuværende niveau, hvilket lige netop er 1,00 procent.

Men eftersom Storbritannien er på vej ud af EU-samarbejdet, vil der i fremtiden være et land mindre til at betale ind til den fælles kasse. Dertil kommer, at flere af EU-landene gerne vil have penge til nye prioriteringer såsom klima, forskning og sikkerhedspolitik.

Det giver nemt et meget større budget, hvis der ikke bliver skruet ned for andre områder, og derfor bliver kampen ikke nem for Mette Frederiksen og hendes allierede.

En godbid til Macron og en kindhest til Sydøsteuropa
De ting, som Danmark meget gerne vil spare på, er nogle af de mere traditionelle prioriteringer i budgettet, nemlig landbrugsstøtten og de såkaldte samhørighedsmidler, der gives til EU’s fattigste medlemslande og regioner.

Når det kommer til landbrugsområdet, er det finske kompromis ikke i dansk favør. Finnerne lægger nemlig op til at give mere i landbrugsstøtte end det oprindelige udspil fra Kommissionen.

I forslaget skal støtten til de europæiske landmænd fylde 30,7 procent af det samlede budget, hvilket er 2,1 procentpoint mere, end Kommissionen havde til hensigt.

Dermed kommer finnerne blandt andet den franske præsident Emmanuel Macron i møde. Frankrig er stormodtager af landbrugsstøtten, og af den grund er præsidenten ekstra opsat på at beskytte den fra besparelser.

Området slipper dog formentlig ikke helt for at blive beskåret en smule. Det finske kompromis er nemlig stadig et stykke under det nuværende niveau på 35,4 procent.

Mens landmændene kan glæde sig over en udvikling i den positive retning, ser det værre ud for de medlemslande, der kæmper for samhørighedsmidlerne. Der var mange utilfredse miner rundt i de sydøsteuropæiske lande, da EU-Kommissionen i sit udspil lagde op til at reducere området med 10 procent.

Den topper finnerne. De lægger op til, at EU’s medlemslande fra 2021 til 2027 skal have 12 procent mindre i samhørighedsmidler.

Sådan klarer de nye prioriteringer sig
Reduceringerne af de to områder skal give rum til EU’s nye prioriteringer.

Det drejer sig blandt andet om forskningsområdet, hvor programmet Horizon Europe står til at få 84 milliarder euro i løbet af den syvårige periode. Det er en anelse mindre end Kommissionens forslag på 86,6 milliarder euro. Men taget i betragtning af, at det samlede budget generelt er skrumpet, ender Horizon Europe med en større procentdel af den samlede kage.

Et andet vigtigt område for Danmark er håndteringen af de flygtninge og migranter, der kommer til EU. Ligesom forskningsområdet får dette område også lidt mindre, fordi selve budgettet er mindre. Finland lægger op til at bruge 9,2 milliarder euro på Asyl- og Migrationsfonden, og Kommissionens forslag lød på 10,4 milliarder euro.

Anderledes ser det ud for forsvars- og sikkerhedsområdet, hvor Finland skærer en del ned i forhold til EU-Kommissionens forslag. Ifølge forslaget skal Den Europæiske Forsvarsfond have seks milliarder euro, mens forslaget fra Kommissionen lød på 13 milliarder euro. Samtidig bliver Fonden for den Indre Sikkerhed også beskåret fra 2,5 milliarder euro til 1,7 milliarder euro.

Men hvad så med klimaområdet, som den danske regering også vægter højt? I sit forslag lagde EU-Kommissionen op til, at 25 procent af det nye langsigtede budget skulle gå til indsatser, der er til fordel for klimaet og miljøet.

Den ambition har Finland også i sit kompromisforslag. Men i kroner og øre betyder det altså, at der kommer færre penge til klimaområdet.

Milliardrabattens fremtid ser lys ud
For syv år siden kæmpede den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ivrigt for at sikre en rabat, hvilket har betydet, at Danmark hvert år har betalt næsten en milliard kroner mindre i EU-tilskud.

Tyskland, Sverige, Holland og Østrig har også deres egen rabatordning, og fælles for alle fem lande er, at de er dem, der betaler allermest ind til EU-budgettet.

Egentlig er der lagt op, at rabatordningen skal ophøre og ikke være en del af det nye langsigtede budget. Men i en fodnote i sit forhandlingsudspil har Finland noteret, at der er mulighed for at genindføre rabatter i 2021 til 2027.

Dermed tegner det lige nu en smule mere lyst for Danmarks krav om at fastholde sin milliardrabat.

Aftale er ikke lige om hjørnet
Selv om finnerne har forsøgt at finde den gyldne middelvej, så er medlemslandene stadig meget uenige. Derfor er det forventningen, at der ikke falder en aftale på plads før tidligst til foråret. Det kan endda trække ud og ende med, at der først opstår enighed i slutningen af 2020.

Det er i teorien tids nok, da den nye budgetramme først gælder fra januar 2021. Men det har den konsekvens, at flere af EU’s støtteprogrammer vil blive forsinket.

Dokumentation

Budget-alliancerne

Frugal five

Danmark, Sverige, Holland, Østrig og Tyskland.

I teorien består den danske statsministers alliance af hele fem lande, der går under navnet De Sparsommelige Fem. Men Tyskland har allerede nu givet udtryk for fleksibilitet i forhold til at lade EU-budgettet stige, efter Storbritannien forlader EU-samarbejdet, og dermed er det kun fire af landene, der har svoret, at de ikke vil lade nogen af de andre i stikken, hvis EU-Kommissionen eller andre medlemslande tilbyder dem noget i bytte for, at de støtter et større budget.

Friends of Cohesion

Bulgarien, Tjekkiet, Cypern, Kroatien, Estland, Grækenland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien og Spanien.

De 16 medlemslande mødtes i starten af november til et møde i Prag, hvor de sammen skrev under på deres fælles holdning til EU-budgettet for 2021 til 2027. Fællesnævneren for punkterne i det dokument er, at samhørighedsmidlerne er en vigtig del af budgettet.

Gruppen rækker meget længere tilbage end denne omgang budgetforhandlinger. Alliancen så nemlig allerede dagens lys, dengang medlemslandene forhandlede om budgettet for 2007 til 2013.

Tilhængerne af landbrugsstøtten

Østrig, Bulgarien, Cypern, Tjekkiet, Kroatien, Estland, Frankrig, Grækenland, Ungarn, Irland, Letland, Litauen, Luxembourg, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Spanien og Malta

Denne alliance er ikke lige så tungtvejende som de to førstnævnte, men den er stadig værd at bemærke, da den er anført af det store EU-land Frankrig. Alliancen består af de lande, der bakker op om at fastholde det nuværende niveau af landbrugsstøtte, hvilket også er et område, som EU-Kommissionen har foreslået at skære på med henblik på at bruge midler på de nye prioriteter som forskning, klima og sikkerhedspolitik.

Nogle af landene i denne gruppe tilhører også andre alliancer. Men det skyldes, at kampen i denne gruppe udelukkende handler om landbrugsstøttens plads i budgettet og ikke selve budgettets størrelse.

Politik har aldrig været vigtigere