Interesseorganisationer: Nyt system for ejendomsvurdering risikerer at skade grøn omstilling
Det nye system for beskatning af udlagt jord til vedvarende energi risikerer at skade den grønne omstilling, da den gør det dyrere for landmændene bygge solceller på landbrugsjord, skriver Carl Andersen, Camilla Holbech og Benedikte Boisen Rolighed.
Carl Andersen
Folketingsmedlem, Liberal Alliance.Camilla Holbech
Afdelingschef, vedvarende energi og internationalt samarbejde, Green Power DenmarkBenedikte Boisen Rolighed
Chefkonsulent, Landbrug & FødevarerVi står overfor en kæmpe opgave. Mængden af grøn strøm fra solceller skal tidobles frem mod 2030, lyder den politiske vision. Energisektoren er klar til at bygge, og landbruget vil gerne stille arealer til rådighed. Men desværre kan det nye system for ejendomsvurdering blive en stopklods for mere solenergi.
Praksis er i dag, at man beskatter jorden under vedvarende energianlæg særskilt til en højere sats end normal landbrugsjord. Udvikleren, som forpagter jorden til opstilling af solceller, bærer typisk beskatningen. Derfor er det attraktivt for en del landmænd at tilbyde arealer til vedvarende energi.
Ulige vilkår for grønne initiativer
Men med implementeringen af det nye system for ejendomsvurdering risikerer ikke bare jorden med solcellerne, men hele landbrugsejendommen at få et skattesmæk. Det skyldes de nye helhedsvurderinger af hvilke aktiviteter, der vægter tungest på ejendommen.
Landbrug med meget vedvarende energi kan derfor risikere at skifte kategori fra landbrug til erhverv, hvis Vurderingsstyrelsen ikke mener, at der er nok landbrug i forhold til for eksempel solceller. Hvis 60 procent af jorden består af solceller, og resten er marker i omdrift, så vil det fremover ikke kun være de 60 procent, der beskattes som erhvervsjord, men hele ejendommen.
Det vil give store udfordringer for den del af ejendommen, der fortsat benyttes til landbrug. Både fordi beskatningen er markant højere, men også fordi der skabes en ulige konkurrence med andre landmænd, der kan producere fødevarer med en lavere beskatning.
Vi har endnu til gode at se den konkrete udmøntning, da de større landbrugsejendomme fortsat mangler at blive vurderet. Erfaringerne fra de udsendte vurderinger på mindre ejendomme viser, at hvis der for eksempel er en maskinstation på hovedejendommen, så ryger hele landbruget ud af beskatning som produktionsjord med store skattestigninger til følge.
Særskilt beskatning sikrer grøn incitamentsstruktur
Det er nærliggende at samme praksis vil kunne ramme større ejendomme med et relativt stort areal med sol- og vind. Såfremt det sker, vil det være svært at drive landbrug på de resterende arealer samt produktionsbygninger.
Det er vores klare vurdering, at usikkerheden ikke kan have været den politiske intention med den nye ejendomsvurderingslov eller styresignalet.
Carl Andersen, Camilla Holbech, Benedikte Boisen Rolighed
Dansk Erhverv, Greenpower Denmark og Landbrug & Fødevarer
Usikkerheden vil bremse incitamentet til at stille landbrugsjord til rådighed for udbygning af vedvarende energi. Det er vores klare vurdering, at det ikke kan have været den politiske intention med den nye ejendomsvurderingslov eller styresignalet.
De sjældne tilfælde, hvor landbrugsejendomme uden husdyrproduktion har alle marker udlagt til vedvarende energi, skal naturligvis omkategoriseres til erhvervsejendomme. Det er alt det midt imellem som er udfordringen.
For at sikre fortsat incitament til udbygning af solceller i landbruget opfordrer vi til, at den nuværende praksis om særskilt beskatning af udlagt jord til vedvarende energi fastholdes.
Derudover skal store arealer udlagt til grønne energianlæg – eller indtægter herfra – ikke kunne presse en omkategorisering fra landbrug til erhverv igennem, lige så længe der er landbrugsdrift på ejendommen og den resterende produktionsjord. Det er afgørende, hvis vi skal sikre tempo i udbygningen af grøn energi på land.