Økologisk Landsforening i modsvar: Tiden er ikke til at undsige EU-gruppes anbefalinger til landbruget

Det skal danne grundlag for at styrke bæredygtighedsregler og bruges til at betale landbruget for grønne ydelser.

Dialoggruppen skriver i deres anbefalinger, at miljøbetalinger fra landbrugsstøtten skal finansiere resultater, der ligger ud over regelkrav, og orientere sig mod høje ambitioner, der kan kobles til kvantificerbare resultater og robuste indikatorer på gårdniveau.

Det burde være i landbrugets interesse

Samtidigt er det korrekt, hvad Asger Christensen udtaler, at der er tilbagevendende demonstrationer fra vrede landmænd over de krav, der stilles til dem, og Danmark er foran sammenholdt med flere EU-lande på digital indberetning og informationer om landbruget.

Der er derfor allerede nu grundlag for at gå den vej, som bliver anbefalet af den strategiske dialoggruppe.

Michael Kjerkegaard
Forperson, Økologisk Landsforening

Der er landmænd og medlemslande, der helst ser, at landbruget får støtte uden modkrav for blot at producere fødevarer.

Men digitalisering eller ej, alle medlemslande har forpligtet sig på regler for klima, natur, vandmiljø, brug af pesticider, brug af antibiotika og dyrevelfærd.

Hvis disse regler skal opfyldes, er det nødvendigt at omsætte forpligtelserne til krav på gårdniveau.

Og på flere af områderne skal alle landbrug allerede i dag indberette de oplysninger, der er nødvendige for at dokumentere en regeloverholdelse.

Der er derfor allerede nu grundlag for at gå den vej, som bliver anbefalet af den strategiske dialoggruppe.

Og det burde være i landbrugets interesse, som jo også selv har deltaget i udformningen af anbefalingerne.

Model til at opkræve klimaafgift

Kravene til landbruget eksisterer, det omgivende samfund kan ikke leve med, at landbruget fortsætter som i dag.

Et nyt fokus for brugen af landbrugsstøttemidlerne, som det foreslås af den strategiske dialoggruppe, bør derfor anses som en attraktiv mulighed, hvor landbruget kan få en betaling fra den fælles kasse til at leve op til reglerne, og en yderligere betaling for at stræbe højere.

Det er den model, som vi i Økologisk Landsforening har formuleret, og som vi mener kan bruges til at opkræve den klimaafgift, der er aftalt i den grønne trepart, udrulle den målrettede arealregulering, beskytte vores drikkevand, genskabe marknaturen i det dyrkede land og give husdyrene et bedre liv.

Vi har døbt vores model ’Pris på Bæredygtighed’. Den hviler på anvendelse af værktøjer, der opgør landbrugenes klimaresultater, kvælstofbalance, potentiale for marknatur og forudsætningerne for god dyrevelfærd udtrykt via dyrevelfærdsmærker.

Alt afhængig af de opgjorte resultater vil landbrugene få et træk i støtten, hvis de ikke lever op til minimumskravene, henholdsvis en merbetaling for at levere bedre end de minimumskrav, der skal opfyldes for, at vi som land kan leve op til de forpligtelser, vi har påtaget os i forhold til EU-regler eller, i mangel af disse, nationale regler.

Det enkelte land må selv vælge sine opgørelsesmetoder.

Metoderne skal dog naturligvis anerkendes af EU, hvilket matcher udsigten til et EU-baseret benchmarkingsystem, som den nye landbrugskommissær er stillet i opdrag at udvikle.

Klimaafgift skal ikke italesættes som afgift

Det er ikke tiden til at undsige anbefalingerne fra den strategiske dialoggruppe, som Asger Christensen tenderer at gøre i sine svar til Altingets journalist.

Med den indgang til CAP28 kan vi lægge grundstenene til at udbrede klimaafgiften til hele EU.

Michael Kjerkegaard
Forperson, Økologisk Landsforening

Danmark skal stoppe med at italesætte klimaafgiften som en afgift, når de taler med vores europæiske kollegaer.

I stedet skal Danmark tale om at bruge landbrugsstøtten til at betale for såkaldte ecosystem-services og bakke EU-Kommissionen op i, at der bliver udviklet et EU-baseret benchmarkingsystem.

Med den indgang til CAP28 kan vi lægge grundstenene til at udbrede klimaafgiften til hele EU allerede fra den næste europæiske flerårige finansielle rammeperiode og ikke vente, til vi skriver 2035 eller 2040, som Asger Christensen er klar til.