Økologisk Landsforening: Virksomheder iscenesætter regenerativt landbrug. Det skal vi reagere på

Manglende kendskab til økologiske principper

Anna Rise forklarer, at det regenerative indeholder en række ting omkring det sociale og økonomiske, som økologi slet ikke kommer ind på.

For det er i anprisningen, hele problemet ligger, hvor vi mener, man cherry picker og grønmaler det, som bare bør anses som godt landmandskab.

Sybille Kyed
Landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening

Det må skyldes manglende kendskab til de økologiske principper, når hun siger det. Hensynet til det sociale og økonomiske er direkte adresseret i tre af de fire økologiske principper.

Det er dog korrekt, at der ikke ligger egentlige regler endnu. Men det gør der jo heller ikke for det regenerative. Ser vi på Danmark, tror jeg, vi er enige om, at det sociale og økonomiske er håndteret af de generelle regler for arbejdsmarkedet.

På EU-niveau er den sociale dimension blevet tilføjet det, der kaldes konditionalitetskrav, for at få landbrugsstøtte. Mens økologiske produkter i tredjeverdenslande ofte er kombineret med Fairtrade-mærket.

Dertil er der initiativer i gang i den internationale organisation IFOAM, der også vil skabe bedre garanti og sikkerhed for de sociale og økonomiske forhold.

Flirter med greenwashing

Anna Rise udtaler også, at Nestlé ikke vil lancere regenerative produkter. Det er vi i Økologisk Landsforening rigtig glade for, og vi kunne ønske, at Carlsberg tog samme beslutning.

For det er i anprisningen, at hele problemet ligger, hvor vi mener, man cherry picker og grønmaler det, som bare bør anses som godt landmandskab.

Senest ses det udfoldet i en artikel og et debatindlæg i henholdsvis Jyllands-Posten og Finans, der skriver om Carlsbergs initiativ inden for regenerativ dyrkning med overskrifter, som om at der er tale om et landbrug på en helt anden planet.

Det er vigtigt at understrege: Økologisk Landsforening advarer ikke mod, at hele landbruget flytter sig et bedre sted hen. Det er faktisk det, vi allerhelst vil, og derfor har vi økologien.

Det, Økologisk Landsforening reagerer på, er, at en ny anprisning, der ovenikøbet flirter med greenwashing, ikke er den rigtige vej. I Europa har vi alle tiders mulighed for at bruge landbrugsstøtten til at skabe en transformation i hele landbruget.

EU-reglerne giver allerede i dag mulighed for, at medlemslandene kan vælge at bruge hele landbrugsbudgettet til at betale landmændene for grønne ydelser. Danske politikere kan gå i gang med det samme her i Danmark og få alle deres EU-kollegaer med.

Grundlaget for korrekte prissignaler

Det har langt større potentiale, end at det er virksomhederne, som påtager sig ansvaret og afregner råvarer, der er dyrket under fastlagte betingelser, til en højere pris.

Hvis det i stedet er landbrugsstøtten, der betaler landmændene for deres grønne ydelser, så bliver det dyrere at undlade at producere grønt.

Sybille Kyed
Landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening

Når virksomhederne betaler landmændene, skal betalingen hentes hjem i markedet, og der bliver behov for anprisninger, som i sig selv udfordrer regler for grønne anprisninger.

Når prisen skubbes ud i markedet, så bliver de mere bæredygtige produkter også dyrere end de mindre bæredygtige, og dermed taler man til mindretallet frem for flertallet, og så lykkes det grønne omstillingsprojekt ikke.

Hvis det i stedet er landbrugsstøtten, der betaler landmændene for deres grønne ydelser, så bliver det dyrere at undlade at producere grønt, og så har vi grundlaget for korrekte prissignaler og en markedsdrevet grøn omstilling.

Målet om bæredygtigt landbrug i hele verden

Økologisk Landsforening er helt klar over, at der er virksomheder, der sourcer råvarer fra lande uden for EU, og at EU-støtte derfor ikke kan bruges til at betale de leverandører.

Det må håndteres, måske med en direkte afregning fra virksomhederne.

Mon ikke tredjeverdenslandes råvarer ikke også i udgangspunktet er billigere end europæiske råvarer, så det kan gå lige op – altså, at tredjeverdenslandes råvarer afregnes højere ud fra udvalgte kriterier, der hjælper deres landbrug et mere bæredygtigt sted hen, mens europæiske råvarer afregnes til deres pris, som den er med en bedre anvendelse af EU's landbrugsstøtte?

Det ser vi i Økologisk Landsforening meget gerne, at vi kan finde sammen med virksomheder som Nestlé, Carlsberg og andre om.

Det er den vej, vi tror, at målet om et bæredygtigt landbrug i hele verden bedst nås.

Og det er jo det, det bør handle om.