Debat

Økologisk Landsforening: Skovlandbrug kan revolutionere europæisk landbrug

DEBAT: Skovlandbrug skal indgå i Danmark og EU's fremtidsplaner, fordi det kan matche nye krav om bæredygtighed, biodiversitet og klima, mener Økologisk Landsforening.

Forskning viser, at skovlandbrug har potentiale til at levere på produktion, dyrkningssikkerhed, natur, biodiversitet, dyrevelfærd og jordbundskvalitet. Her er et engelsk skovlandbrug med 20 år gamle træer.
Forskning viser, at skovlandbrug har potentiale til at levere på produktion, dyrkningssikkerhed, natur, biodiversitet, dyrevelfærd og jordbundskvalitet. Her er et engelsk skovlandbrug med 20 år gamle træer.Foto: Martin Wolfe
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Sybille Kyed og Mette Kronborg
Landbrugs- og fødevarepolitisk chef og skovlandbrugskonsulent, Økologisk Landsforening

Den grønne omstilling lægger pres på dagens landbrug, ligeså vel som den lægger pres på større omstillinger i alle andre dele af samfundet.

Det er et pres, som skal samles op og konkretiseres af Danmark såvel som EU, når der i de respektive systemer skal vedtages en klimahandlingsplan, en natur- og biodiversitetsplan og en ny syvårsramme for EU's landbrugspolitik og de tilhørende støtteordninger.

I Økologisk Landsforening ser vi skovlandbrug som én af de centrale elementer i alle tre politikker.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Landbruget skal levere på klima, sikre mere plads til natur, gøre op med den artsfattigdom, der er fuldt med de store og monotone markflader.

Vi skal udfordre den nuværende etik i forhold til dyrevelfærd, og vi skal finde nye muligheder for at bidrage til fremtidens biobaserede samfund.

Skovlandbrug skal skrives direkte ind i EU's klimaplan og EU's plan for biodiversitet.

Sybille Kyed og Mette Kronborg
Landbrugs- og fødevarepolitisk chef og skovlandbrugskonsulent, Økologisk Landsforening

Der er tale om indbyrdes sammenhængende dynamikker, som kræver en helhedsorienteret tilgang i et samarbejde mellem de discipliner og biologiske processer, der ligger til grund for et robust dyrkningssystem.

Det er her, at skovlandbruget kan skabe en revolution for det europæiske landbrug.

Betegner forskellige dyrkningssystemer
Skovlandbrug er det danske ord for, hvad man på engelsk kalder agroforestry.

Der er ikke en skarp afgrænset definition. Det er en fælles betegnelse for en lang række forskellige dyrkningssystemer, hvor træer og buske er integreret i plante- eller husdyrproduktionens markflader.

Lidt forsimplet kan det illustreres med et blik ud over landbrugslandskabet. Når vi i dag kigger ud over en traditionel landbrugsmark, er læhegn med buske og træer det eneste, der stikker ud i et landskab, hvor mange marker er på 20 og 40 hektar.

Skovlandbrug er alt andet end dét. I skovlandbruget er den endimensionelle arealanvendelse på fladen skiftet ud med et tredimensionelt landbrug, der også ser potentialerne i højden og i dybden.

I stedet for ubrudte markflader vil vi se en mosaik af rækker og felter, der integreret i hinanden både tæller træer, buske, grøntsager og korn.

Grise, kvæg og høns vil græsse og rode på marker med et alsidigt fødeudbud og adgang til læ og skygge fra beplantninger med eksempelvis havtornbuske, piletræer, hasselbuske, æbletræer, robinie, kastanje, lind og poppel.

Læs også

Leverandør til byggeindustrien 
Skovlandbrug er et forholdsvis ukendt dyrkningssystem herhjemme, og der findes ikke mange studier af systemet, der dokumenterer potentialerne under danske forhold.

Udenlandsk forskning har dog vist, at skovlandbrug har potentiale til at levere på produktion, dyrkningssikkerhed, natur, biodiversitet, dyrevelfærd, jordbundskvalitet, klima og vandmiljø.

Ligeledes indeholder systemet muligheder for at finde nye fodermidler. Det kan desuden gøre landbruget til leverandør af råvarer til fiber, energi- og byggeindustrien.

Dermed taler skovlandbrug direkte ind i de forventninger, der er til fremtidens landbrug, nemlig et produktivt landbrug i pagt med klima og natur, hvor det kan rykke grænsen for, hvordan der skabes samspil mellem drift og natur, og hvor der er fokus på bredden og kompleksiteten af de ydelser, som landbruget kan og skal levere i fremtidens biobaserede samfund.

Miljø- og Fødevareministeriet er interesseret
De mange fordele, der er knyttet til at integrere træer og buske i landbruget, er velkendt praksis i tropisk landbrug og mange andre steder i verden. Og det får da også international opmærksomhed.

Rapporter fra FN's klimapanel, FN's fødevare- og landbrugsorganisation, Verdensbanken og EU-Kommissionen nævner alle skovlandbrug i sammenhæng med målet om at gøre landbruget mere bæredygtigt.

FN's klimapanel udgav i august 2019 en rapport om sammenhængen mellem klimaforandringer og landjorden. Den peger på skovlandbrug som en klimavenlig måde at dyrke landbrug på. Panelet beskriver skovlandbrug som en vigtig del af svaret på landbrugets miljømæssige, økonomiske og sociale udfordringer.

EU-Kommissionen skrev i en rapport fra 2017, at skovlandbrug kan gøre europæisk landbrug både mere bæredygtigt, produktivt og rentabelt.

På den nationale arena oplever vi i Økologisk Landsforening også, at Miljø- og Fødevareministeriet er positivt interesseret, og sammen med ministeriet har vi de seneste to år gjort det lidt nemmere at etablere skovlandbrug på trods af EU's landbrugsstøtteregler.

Der er altså fokus på og opbakning til skovlandbrug både fra globale organisationer, fra EU og herhjemme i Miljø- og Fødevareministeriet.

Men der skal en mere aktiv politik og teknologiudvikling til, for at den nødvendige omstilling rigtig kan folde sig ud og komme i gang.

Landmænd skal nok følge med 
Skovlandbrug skal skrives direkte ind i EU's klimaplan og EU's plan for biodiversitet.

Det skal prioriteres i EU's Horizon Europe, som er det europæiske rammeprogram for forskning og innovation. Og det skal blive et aktivt element i Danmarks klimahandlingsplan og i den danske natur- og biodiversitetsplan.

EU-tilskudssystemet skal dømme træer inde og ikke ude af landbrugsarealet. Den danske kamp for bruttoarealmodellen, som Økologisk Landsforening har introduceret, er et godt sted at starte, når det handler om at rette op på landbrugsstøttereglerne, så de giver plads til skovlandbrug.

Skovlandbrug er som system reelt ikke nyt, når man ser ud i verden, men det er trængt og tæt på fraværende i Europa, inklusiv i Danmark.

Årsagen skal vi finde både i den historiske industrialisering og adskillelsen af landbrug og skov. Og ikke mindst i EU's landbrugsstøttepolitik, der med et stort fokus på effektivitet, mekanisering og etårige afgrøder har klemt træer, buske og mangfoldighed ud af markfladen.

Men den store bevågenhed på behovet for ny politik, der skal skabe en bæredygtig verden, giver lige nu politikerne en mulighed for at rette op på den skævhed, som tidligere tiders politik har forårsaget.

I Økologisk Landsforening håber og kæmper vi for, at politikerne griber muligheden, og så skal vores landmænd nok følge med.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sybille Kyed

Landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening
cand.agro. (Den Kgl. Veterinær- og landbohøjskole, 1995)

0:000:00