politik vinder over dyreetik

Mens rådet tidligere havde en noget forsigtig tilgang til såkaldte rituelle slagtninger, hvor dyrene aflives med kniv og uden bedøvelse, har det nu valgt at tage utvetydigt afstand fra sådanne slagtninger.

Det er der megen god fornuft i, for rådet er nedsat i henhold til dyreværnsloven, der skal sikre dyrene mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.(...)

Rådets begrundelse for sin holdningsændring er imidlertid endnu mere bemærkelsesværdig end selve indholdet af anbefalingen til justitsministeren.

Ifølge rådets formand, professor Peter Sandøe, skyldes holdningsskiftet blandt andet, at tonen i integrationsdebatten nu gør det muligt at stille krav til religiøse minoriteter, uden at det virker grænseoverskridende.

Så meget for dyreetikken. Så meget for den opgave, rådet er sat til at varetage.(...)

Det er dog en bemærkelsesværdig opfattelse af en rådgivende funktion, hvis overordnede formål er at sikre dyrene mod smerte, lidelse og angst, som det er udtrykt i dyreværnsloven.

Bedre sent end aldrig. Det er velkomment, at rådet nu tager afstand fra, at dyrene skal dræbes med kniv uden bedøvelse. Men det er pinligt, at rådets formand føler sig foranlediget til at indrømme, at den tidligere forsigtige stillingtagen skyldes berøringsangst over for religiøse minoriteter, der vægter støvede, religiøse forskrifter højere end minimering af dyrenes lidelser.