Politikerne har fast greb om magten på Borgen

Ny forskningsbaseret bog om den politiske magt på Christiansborg giver hovedrollen til politikerne. Interesseorganisationer inddrages kun, når det er til politikernes fordel og medierne - de sover i timen.

Også medierne spiller en påfaldende lille rolle. Medierne sætter måske ofte de små dagsordener, men sjældent de store. I flere tilfælde synes medierne nærmest at have ”sovet i timen” op til de store reformer.

Magten på Borgen
Magtudredningen
Fakta
"Magten på Borgen." En analyse af beslutningsprocesser i større politiske reformer er skrevet af kandidatstipendiat Christian Albrekt Larsen og professor Jørgen Goul Andersen, begge Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet.

Magtudredningen er et forskningsprogram, der er sat i gang på foranledning af Folketinget, og som har til formål at analysere det danske folkestyres situation ved overgangen til det 21. århundrede. Magtudredningen ledes af en uafhængig forskningsledelse bestående af Lise Togeby (formand), Jørgen Goul Andersen, Peter Munk Christiansen, Torben Beck Jørgensen og Signild Vallgårda. Arbejdet med Magtudredningen startede i 1998, og der er i dag igangsat omkring 75 forskellige projekter. Arbejdet forventes afsluttet i 2004.


Kilde: Magtudredningen
Politikerne holder fast i deres magt. Interesseorganisationer inddrages kun, når det passer politikerne, og mediernes indflydelse er begrænset, hvis de da ikke ligefrem sover i timen. Det fremgår af en ny bog fra Folketingets forskningsprojekt Magtudredningen, der udkommer i morgen. Udgiveren, Aarhus Universitetsforlag, beskriver bogens konklusioner sådan:

"Det er en udbredt opfattelse, at de folkevalgte politikeres magt er aftaget – til fordel for bl.a. medier, organisationer, erhvervsliv, EU og mange andre. En anden udbredt opfattelse er, at det stort set er umuligt at gennemføre større reformer her i landet. I hvert fald hvis de gør ondt på nogen.

En ny undersøgelse fra Folketingets Magtudredning med fokus på ”store” beslutninger tegner et ganske andet billede. Der er ualmindelig stor reformiver i dansk politik. Og de folkevalgte politikere har et solidt greb om magten. Men der er ikke af den grund tale om nogen demokratisk idyl.

De store reformer
Bogen Magten på Borgen undersøger de sidste årtiers reformer på nogle af de ”store” politikområder – pensionspolitik, skattepolitik og arbejdsmarkedspolitik. Det kræver ikke mange anstrengelser at slå fast, at reformerne set over en årrække har været meget vidtgående.

0:000:00