Professor: GMO er her allerede

DEBAT: Ny viden og landbrugsteknologi er nødvendigt, hvis vi skal imødekomme fremtidens fødevareforsyning. Ingen af de værktøjer, vi har nu, er endelige løsninger, men at frasige sig brugen af GMO gør kun udfordringerne større, skriver professor Claus Felby.

Af Claus Felby
Professor, Institut for Naturressourcer og Geovidenskab, Københavns Universitet

GMO-planter er allerede vidt udbredte uden for Europa. GMO-afgrøder blev introduceret i 1983, og i dag produceres de på over 10 procent af verdens landbrugsareal. Dette var ikke sket, medmindre bønderne får en økonomisk fordel heraf. Trods mange historier om det modsatte er der ikke eksempler på, at modificerede gener reelt har spredt sig til omkringliggende miljø eller mennesker for den sags skyld. Af de positive effekter fra GMO har været reduceret brug af sprøjtemidler i blandt andet bomuld, sygdomsresistens og højere udbytter.

Af de negative effekter har, som med andet konventionelt landbrug, været overdreven brug af sprøjtemidler og gødning, som har givet resistente ukrudtsarter og skader på mennesker og miljø. Disse effekter har bare ikke haft noget med selve ændringerne i planternes gener at gøre, men skyldes mangel på regulering af sprøjtegifte og ikke mindst manglende viden hos bønderne.

At GMO ikke virker, som Greenpeace skriver i sit indlæg, er ikke korrekt. Det fungerer godt for enkelte egenskaber for eksempel sygdomsresistens, og udviklingen gør, at der snart kan håndteres mere komplekse påvirkninger som tørke.

GMO hjælper fødevareforsyningen
Ud fra den massive erfaring, der er opnået med GMO, er det svært at se et behov for yderligere afprøvning. Hvorvidt man vil gå videre med GMO-afgrøder i Europa, må dreje sig om en stillingtagen til, hvordan vi løser udfordringerne ved at lave mad til 9-10 milliarder mennesker i en verden, som rammes af massive klimaforandringer.

De næste 50 år skal vi producere lige så meget mad, som vi har gjort de sidste 10,000 år! Som om dette ikke er nok, vil klimaændringer reducere udbyttet for flere af vores vigtigste afgrøder, og formentlig ændre store dele af de nuværende landbrugsarealer. Hvis ikke vi finder nye veje til et både højeffektivt og mere miljøvenligt landbrug, så får vi problemer med vores fødevareforsyning i en størrelsesorden, vi ikke kan forestille os!

Udfordringer på marken
Økologisk landbrug er for ineffektivt, og konventionelt landbrug har for høj miljøbelastning. Vi skal simpelthen fylde mindre på kloden, også selvom vi bliver flere mennesker.

Der er brug for al ny viden og ny landbrugsteknologi, hvis vi skal løse de udfordringer, vores miljø og økosystemer står over for. Af de værktøjer, som vi har til rådighed ude på marken, er nye dyrkningssystemer, sædskifter, introduktion af flerårige afgrøder, konventionel forædling og GMO. En stor del af vores proteinforsyning kan med fordel måske produceres af insekter eller flyttes fra marken og ind i en gæringstank.

Erkend udfordringen
Der er ingen af værktøjerne, som hver for sig er patentløsninger, men vi har behov for dem alle sammen. Frasiger vi os brugen af GMO, vil det være endnu sværere at udvikle et mere bæredygtigt og mindre miljøbelastende landbrug. Personligt mener jeg, vi begår en fejl med store negative konsekvenser for vores miljø og fødevareforsyning, hvis ikke vi åbner op for GMO som teknologi. Selvfølgelig skal det gøres med omtanke, viden og åbenhed, og første skridt er at erkende udfordringen i at skabe en bæredygtig verden med 10 milliarder mennesker.

Forrige artikel Dansk Erhverv: Begrav den upopulære reklameafgift Dansk Erhverv: Begrav den upopulære reklameafgift Næste artikel For mange holdninger uden faglig indsigt
  • Anmeld

    Dan Belusa og Jan Søndergård

    GMO den forkerte medicin til de rigtige udfordringer

    Claus Feldby hævder at GMO virker. Den påstand underbygger Feldby med argumentet, at fordi GMO dyrkes på et stort areal, så virker det. Han hævder at GMO har vist sig effektiv med hensyn til sygdoms resistens. Hvor har han det fra? Hele det globale GMO areal Feldby glæder sig over, består af samme to typer GMO. Planter der enten selv producerer insektgift eller planter, der kan overleve store mængder ukrudtsgift. Ingen sygdoms resistens. Dernæst hævder Feldby at GMO har øget udbyttet. Det passer heller ikke. Udbyttemæssigt har Vesteuropas non-GMO landbrug klaret sig langt bedre end Nordamerikas GMO afgrøder.Og naturligvis med et lavere giftforbrug.

    Der er således ikke hold i Feldbys begejstrede beskrivelse af GMO. De globale udfordringer han beskriver, er til gengæld korrekt beskrevet. Der skal laves mere mad på mindre areal samtidigt med at landbrugets udslip af drivhusgasser skal reduceres. De globale udfordringer er enorme. Her er vi helt enige med Feldby. Men i forhold til løsningen synes vi kæden springer af.

    Konventionelt landbrug med sprøjtegifte og GMO er ikke løsningen på sulten i verden. Men Feldby afskriver økologiske dyrkningsmetoder som ineffektivt! Her står Feldby lodret modsat alle internationale analyser, som netop henviser til agro-økologiske landbrugsmetoder som den eneste løsning – Det er konklusionen fra FN’s og Verdensbankens landbrugspanel samt UNCTAD.

    Slutteligt er det glædeligt at ClausFeldby er opmærksom på at klimaforandringerne gør indhug i det eksisterende landbrugsareal. Føste konklusion af den erkendelse må nødvendigvis være at der absolut ikke er fremtid i at bruge landbrugsareal til at dyrke afgrøder til biobrændstof.

    Dan Belusa, ekstern konsulent Greenpeace
    Jan Søndergård, politisk rådgiver Greenpeace