Professor: GMO er her allerede

Af Claus Felby
Professor, Institut for Naturressourcer og Geovidenskab, Københavns Universitet

De næste 50 år skal vi producere lige så meget mad, som vi har gjort de sidste 10,000 år!

Claus Felby
Professor, Institut for Naturressourcer og Geovidenskab, Københavns Universitet

GMO-planter er allerede vidt udbredte uden for Europa. GMO-afgrøder blev introduceret i 1983, og i dag produceres de på over 10 procent af verdens landbrugsareal. Dette var ikke sket, medmindre bønderne får en økonomisk fordel heraf. Trods mange historier om det modsatte er der ikke eksempler på, at modificerede gener reelt har spredt sig til omkringliggende miljø eller mennesker for den sags skyld. Af de positive effekter fra GMO har været reduceret brug af sprøjtemidler i blandt andet bomuld, sygdomsresistens og højere udbytter.

Frasiger vi os brugen af GMO, vil det være endnu sværere at udvikle et mere bæredygtigt og mindre miljøbelastende landbrug.

Claus Felby
Professor, Institut for Naturressourcer og Geovidenskab, Københavns Universitet

Af de negative effekter har, som med andet konventionelt landbrug, været overdreven brug af sprøjtemidler og gødning, som har givet resistente ukrudtsarter og skader på mennesker og miljø. Disse effekter har bare ikke haft noget med selve ændringerne i planternes gener at gøre, men skyldes mangel på regulering af sprøjtegifte og ikke mindst manglende viden hos bønderne.

At GMO ikke virker, som Greenpeace skriver i sit indlæg, er ikke korrekt. Det fungerer godt for enkelte egenskaber for eksempel sygdomsresistens, og udviklingen gør, at der snart kan håndteres mere komplekse påvirkninger som tørke.

GMO hjælper fødevareforsyningen
Ud fra den massive erfaring, der er opnået med GMO, er det svært at se et behov for yderligere afprøvning. Hvorvidt man vil gå videre med GMO-afgrøder i Europa, må dreje sig om en stillingtagen til, hvordan vi løser udfordringerne ved at lave mad til 9-10 milliarder mennesker i en verden, som rammes af massive klimaforandringer.

De næste 50 år skal vi producere lige så meget mad, som vi har gjort de sidste 10,000 år! Som om dette ikke er nok, vil klimaændringer reducere udbyttet for flere af vores vigtigste afgrøder, og formentlig ændre store dele af de nuværende landbrugsarealer. Hvis ikke vi finder nye veje til et både højeffektivt og mere miljøvenligt landbrug, så får vi problemer med vores fødevareforsyning i en størrelsesorden, vi ikke kan forestille os!

Udfordringer på marken
Økologisk landbrug er for ineffektivt, og konventionelt landbrug har for høj miljøbelastning. Vi skal simpelthen fylde mindre på kloden, også selvom vi bliver flere mennesker.

Der er brug for al ny viden og ny landbrugsteknologi, hvis vi skal løse de udfordringer, vores miljø og økosystemer står over for. Af de værktøjer, som vi har til rådighed ude på marken, er nye dyrkningssystemer, sædskifter, introduktion af flerårige afgrøder, konventionel forædling og GMO. En stor del af vores proteinforsyning kan med fordel måske produceres af insekter eller flyttes fra marken og ind i en gæringstank.

Erkend udfordringen
Der er ingen af værktøjerne, som hver for sig er patentløsninger, men vi har behov for dem alle sammen. Frasiger vi os brugen af GMO, vil det være endnu sværere at udvikle et mere bæredygtigt og mindre miljøbelastende landbrug. Personligt mener jeg, vi begår en fejl med store negative konsekvenser for vores miljø og fødevareforsyning, hvis ikke vi åbner op for GMO som teknologi. Selvfølgelig skal det gøres med omtanke, viden og åbenhed, og første skridt er at erkende udfordringen i at skabe en bæredygtig verden med 10 milliarder mennesker.