Bliv abonnent
Annonce

Rådgivningsfirmaer kritiserer ny husdyrlov

23. august 2006 kl. 17.00, opdateret 1. januar 1900 kl. 00.00

Desuden får landmanden ikke nødvendigvis kredit for de miljøforbedringer, som han allerede har foretaget, på grund af modellernes forenklede beregningsgrundlag. Derfor bør man gøre det muligt for landmanden at henvise til alternative eller nye beregningsmodeller, som kan måle den forbedring, han vil foretage i form af en ny dyrkningsform eller ny teknologi.

Merete Styczen
Chefingeniør, DHI
Landmænd, som finder på nye metoder til at skåne miljøet, risikerer, at de ikke vil kunne få deres miljøgevinst godskrevet i deres miljøgodkendelser. Det er en af indvendingerne, som Foreningen af Rådgivende Ingeniører og GTS i et fælles høringssvar har sendt til Skov- og Naturstyrelsen om forslaget til den nye lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug.

"De forenklede modeller, som fremover skal bruges til at beregne det enkelte landbrugs udledning, vil langt fra altid kunne beregne den udledningsbesparelse, en landmand skaber, når han tager en ny teknologi eller dyrkningsform i brug," siger chefingeniør Merete Styczen i GTS instituttet, DHI – Institut for Vand og Miljø, og fortsætter:

"Desuden får landmanden ikke nødvendigvis kredit for de miljøforbedringer, som han allerede har foretaget, på grund af modellernes forenklede beregningsgrundlag. Derfor bør man gøre det muligt for landmanden at henvise til alternative eller nye beregningsmodeller, som kan måle den forbedring, han vil foretage i form af en ny dyrkningsform eller ny teknologi. Ellers forringes landmandens muligheder for at udvide, selvom han samtidig gør sin bedrift mere miljøvenlig," pointerer Merete Styczen.

Skov- og Naturstyrelsen: Politisk ønske bag model-tvang
I Skov- og Naturstyrelsen, der har været primus motor i udarbejdelsen af lovforslaget, understreger man, at det er helt bevidst, at det kun er bestemte modeller, der kan bruges som grundlag for miljøgodkendelserne.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026