Rapport: Svækket tilsyn i departement bidrog til fiskeriskandaler
GENOPRETNING: En kraftig reduktion af bemandingen af fiskeriområdet i det tidligere fødevare-departement kan have medvirket til, at der ikke blev grebet ind over for en fejlbehæftet og mangelfuld administration af fiskeriet i styrelser, fastslår ny rapport.
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørFørst og fremmest kan vi lære det, at vi skal sikre en passende tilsynskapacitet i departementet, der tager højde for, at opgaverne på fiskeriområdet er blevet både flere og mere komplekse.
Henrik Studsgaard
Departementschef, Miljø- og Fødevareministeriet
Overgangen til, at styrelsen selv skulle gøre det, fungerede jo åbenlyst ikke, og som jeg ser det, hang det sammen med, at det øverste administrative niveau i departementet manglede en forståelse af fiskeriet som fagområde.
Mogens Schou
Partner i konsulentfirmaet Aquamind og tidligere embedsmand i Fødevareministeriet
Fiskeriområdet levede godt og stille. Dette var i høj grad opfattelsen i ledelseslagene i det tidligere Fødevareministeriet omkring ti år tilbage.
Og som led i en større organisationsændring faldt antallet af årsværk, der beskæftigede sig med fiskeriområdet i departementet, fra 25 i 2010 til otte i 2012.
Samtidig forsvandt to centrale ledelseskræfter med mange års indsigt i og erfaring på fiskeriområdet, da departementet skar ledelsesniveauet ned fra 2,3 årsværk til blot et halvt årsværk.
11 læringspunkter i genopretningen
1) Sikring af et korrekt og opdateret administrationsgrundlag i form af sagsbehandlingsinstrukser og vejledninger
2) Indarbejdelse af principperne for god forvaltningsskik i organisationens kultur
3) Etablering af arbejdsgange til identifikation af mulige risici og fejl
4) Inddragelse og styrkelse af juridiske og regnskabsmæssige kompetencer i den løbende forvaltning
5) Udvikling af praksis for medarbejderrotation og sikring af en vis dobbeltdækning i opgavevaretagelsen, så medarbejdere fra andre områder kan træde til, når der opstår flaskehalse
6) Sikring af tilstrækkelig oplæring og kompetenceudvikling
7) Sikring af en passende departemental tilsynskapacitet
8) Sammenhæng mellem den interne organisering og forskellige led i reguleringskæden fra overordnede regler i form af lov, bekendtgørelser og EU-forordninger til praktiske sagsbehandlerinstrukser og -vejledninger
9) Overvejelse af, hvordan man kompenserer for utilsigtede konsekvenser, der er opstået ved en ellers velbegrundet sammenlægning af forskellige forvaltningsområder
10) Overvejelse af de problemer for den daglige drift, der let opstår i kølvandet på hyppige og omfattende organisationsændringer
11) Øget opmærksomhed – også fra politisk side – på, at reguleringskompleksiteten belaster forvaltningens effektivitet, og at den med de givne ressourcerammer risikerer at belaste opgavevaretagelsens kvalitet. Dette tilsiger et øget fokus på regelforenkling og digitalisering.
Kilde: "Undersøgelse af fiskeriforvaltningen" af Deloitte og Struensee & Co.
Fødevarer
