Rasmus Prehn: Kostrådene har et stort klimapotentiale - men de kan ikke stå alene

”Der er lige kommet nye kostråd,
nu er der syv og ikke ti.
Jeg har fulgt dem siden i aftes,
jeg føler mig vidunderlig indeni.”

Det nye år er knap gået i gang, før den klimavenlige mad-dagsorden brager derudaf. Fire gutter fra Journalisthøjskolen er gået viralt med sangen ’Hvad fuck er en bælgfrugt?’.

Bare i løbet af den første uge er den 80’er-inspirerede musikvideo om ”bønner, linser, kikærter og sådan” afspillet mere end en halv million gange.

Godt at se, at debatten kører

Videoen kom ud kort efter, at jeg selv på Facebook og efterfølgende i Folketingssalen havde debatteret med Nye Borgerliges Mette Thiesen, om hvorvidt staten skal blande sig i, hvad danskerne putter i indkøbskurven.

Jeg mener ikke, vi blander os i, hvad danskerne spiser. Vi informerer om, hvordan man kan spise mere klimavenligt. For vi ved, at vi kan reducere CO2-udledningen fra vores fødevareforbrug med mellem 31-45 procent, hvis vi spiser efter kostrådene.

BT fulgte op på, hvorvidt kampagner for kostrådene i det hele taget rykker noget. Debatten er altså i gang. Og det er godt.

Også offentlige personer stempler ind: I Alt for Damerne fortæller livsstilsekspert Anne Glad om sine egen og danskernes klimaadfærd i køkkenet. Og Anders Matthesen har som nytårsfortsæt at spise vegetarisk én dag om ugen.

Kostrådene skal kendes, hvis de skal gøre en forskel. Det er derfor, vi laver kampagner for dem. For tre ud af fem danskere vil faktisk gerne spise mere klimavenligt, men mange ved ikke hvordan.  

Rasmus Prehn
Fødevareminister (S)

Kostrådene skal i de professionelle køkkener

Nogle mener, vi gør for meget. Andre mener, vi gør for lidt. Jeg kan love jer for, at vi gør alt, hvad vi kan.

Personligt mener jeg, at bælgfrugtmusikvideoen tydeligt viser, at det giver mening at lave kampagner for kostrådene. For de er en helt klar guide til, hvordan man spiser sundt og klimavenligt på samme tid.

Men kostrådene skal kendes, hvis de skal gøre en forskel. Det er derfor, vi laver kampagner for dem. For tre ud af fem danskere vil faktisk gerne spise mere klimavenligt, men mange ved ikke hvordan.

Det skal De officielle Kostråd give en klar retning for, og det møder opbakning både fra patientforeninger som Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Diabetesforeningen og fra organisationer som Concito og Danmarks Naturfredningsforening, idrætsorganisationer og fagforbund.

Lige før jul kom Klimarådet med en rapport om klima og mad. Heri understreger de, at professionelle køkkener udgør et kæmpe potentiale, hvis vi skal gøre danskernes madvaner grønnere.

Jeg har allerede fulgt op på netop de professionelle køkkener. For to uger siden lancerede jeg ’Kostråd til Måltider’, der oversætter De officielle Kostråd til køkkenerne på arbejdspladser, skoler og i daginstitutioner.

Det skal gøre det nemmere at arbejde med sund og klimavenlig mad i de professionelle køkkener. Og det skal vise alle os skeptikere, at ekstra grøntsager i bolognesen måske ikke er så ringe endda.

Der bliver hver dag serveret 650.000 måltider i de offentlige køkkener. Så hvis vi kan sænke CO2-udledningen på frokosttallerkenen, så kan vi tage endnu et vigtigt skridt i den rigtige retning.