Regeringen åbner op for nye fødevareafgifter

Det kan godt være, at regeringen og Enhedslisten i weekenden blev enige om at skrotte de omstridte fedt- og sukkerafgifter. Men selve ideen om at lægge skat og afgifter på usunde fødevarer er bestemt ikke død, lyder det enstemmigt fra regeringspartierne.

Ifølge regeringen kan højere priser på chokoladebarer, dåsesodavand og franske kartofler være med til at forbedre danskernes kostvaner. Derfor vil hverken Socialdemokraterne, SF eller De Radikale afvise, at afgiftsdebatten kan blive vagt til live igen, når krudtstøvet fra den seneste tids intense afgiftskrig har lagt sig.

"Afgifter som middel til at få folk til at ændre adfærd er ikke en afsluttet epoke. Heller ikke på sundhedsområdet. De virker, når de er skruet rigtigt sammen," siger Sophie Hæstorp Andersen, sundhedsordfører for Socialdemokraterne, til Altinget.dk. 

"Vi skal tænke os bedre om"
Samme melding kommer fra både SF og De Radikale, som længe har været varme fortalere for at gøre usunde fødevarer dyrere.

"Vi kan se en stigende fedme i befolkningen, og det er en problemstilling, vi bliver nødt til at forholde os til. Hvis afgifterne er skruet fornuftigt sammen, kan det have en gunstig effekt på danskernes fødevareforbrug," siger SF's finansordfører, Jonas Dahl, som møder opbakning fra De Radikales sundheds- og fødevareordfører, Camilla Hersom.

"Tanken er ikke død, men vi skal tænke os bedre om næste gang. Sporene efter den seneste tids debat skræmmer," siger hun og understreger ligesom de andre ordførere, at regeringen ikke har konkrete planer om nye afgifter.

Afgifter som middel til at få folk til at ændre adfærd er ikke en afsluttet epoke. Heller ikke på sundhedsområdet. De virker, når de er skruet rigtigt sammen.

Sophie Hæstorp Andersen (S)
Sundhedsordfører

Husk de negative bieffekter
Fedtafgiften stammer fra foråret 2011, hvor VK-regeringen sammen med et bredt flertal blev enige om at indføre en afgift på mættet fedt. Det skete som følge af en række anbefalinger, Forebyggelseskommissionen havde fremlagt to år forinden. For at øge danskernes gennemsnitlige levetid foreslog kommissionen, at man fra politisk side skulle gøre det dyrere for danskerne at købe usunde fødevarer, og derfor blev der indført en afgift på 16 kroner per kilo mættet fedt.

Den nuværende regering valgte sidste år sammen med Enhedslisten at hæve den nuværende sukkerafgift. Derudover var det planen, at afgiften skulle udvides ved årsskiftet, så den også kom til at omfatte eksempelvis marmelade og syltede grøntsager.

Det skete dog aldrig. Efter intense protester fra erhvervslivet, fødevareorganisationerne og oppositionen valgte partierne i søndags at skrotte afgifterne, og derfor understreger Socialdemokraternes Sophie Hæstorp Andersen også, at man bliver nødt til at gribe spørgsmålet anderledes an næste gang.

Fed flæskesteg er ikke blevet dyrere
"Nye afgifter på fødevareområdet skal konstrueres, så de ikke bare giver penge i statskassen, men også mere sundhed. Fedtafgiften virkede ikke efter hensigten. En fed flæskesteg blev ikke dyrere end en mager, og bagerne øgede ikke priserne på wienerbrødet, men bredte afgiften ud på alle varer. Også de sunde," siger Sophie Hæstorp Andersen og bliver bakket op af sin radikale kollega.

"Problemet med fedtafgiften er, at den ikke har fået folk til at spise sundere, men ringere. Det har vist os, hvor utrolig vanskeligt det er at ramme rent, og derfor skal vi tænke os godt om, når vi lægger afgifter og skatter på en vare, som kan erstattes med en anden," siger Camilla Hersom.

SF's Jonas Dahl understreger samtidig, at man skal huske at se på de negative konsekvenser, nye afgifter i givet fald kan have på grænsehandlen og de danske arbejdspladser.

"Derfor skal det være mere gennemtænkt end med fedtafgiften," understreger han.

Politikerne skal spille en rolle
Noget tyder dog på, at danskerne grundlæggende er positivt stemte over for at lægge afgifter på fødevarer. Bent Egberg Mikkelsen, professor ved Aalborg Universitet, skrev tidligere på ugen i et debatindlæg på Altinget | Fødevarer, at danskerne ikke har noget imod afgifter på fødevarer. Ifølge et nyt EU-projekt er 77 procent af danskerne positive over for fødevareafgifter, og det glæder Camilla Hersom.

"Jeg tager det som et udtryk for, at vi politikere har en rolle at spille, når det handler om danskernes sundhed," siger hun og understreger, at nye fødevareafgifter ikke ligger "lige rundt om hjørnet".

Regeringen har derimod lagt op til en mere vejledende ernæringslinje, hvor den løftede pegefinger er blevet udskiftet med en hjælpende hånd. Det så man eksempelvis med det ernæringspolitiske udspil, som blev præsenteret i august. Her var fokus på at ændre kostvaner via frivillige tiltag frem for at stramme lovgivningen, og det vil også smitte af på de målsætninger for danskernes sundhed, som regeringen snart vil præsentere.

V: Vi lever generelt sundere
Og det er den vej, man skal følge, mener oppositionspartiet Venstre, som blankt afviser at genoptage debatten om fødevareafgifter. Ifølge skatteordfører Torsten Schack Pedersen kan sundhedsafgifter have en positiv effekt, når det eksempelvis handler om tobak og alkohol. Men det er alt for bøvlet, når det kommer til fødevarer.

"Vi er kommet så langt, man kan komme med det instrument. Det har været enormt omkostningstungt for erhvervslivet, og sundhedseffekten har ligget på et meget lille sted," siger han og understreger, at vi danskere generelt er begyndt at leve sundere.

"Hvis man ser på priserne i supermarkederne, så er det billigere at leve sundt end usundt. Vi spiser generelt mindre mættet fedt, og vi tænker mere over, hvad vi spiser. Den udvikling vil løbende fortsætte," siger Torsten Schack Pedersen.