Slagteriet er virkelig imponerende. Det er opført med opbakning fra lokalbefolkningen - i sig selv en bedrift i disse miljøtider. Som gæst mærker man stort set ikke lugten af de 77.000 svin, der i gennemsnit hver uge skal miste livet på fabrikken

Leder i Landbrugsavisen

Sådan begrundede formand Niels Mikkelsen ved den officielle åbning mandag beslutningen om at bygge »ikke verdens største, men verdens mest avancerede« slagteri i udkanten af Horsens. En investering på omkring to mia. kr, der nok finansieres med lån, men hvis risiko ene og alene bæres af de danske svineproducenter. (...)

Slagteriet er virkelig imponerende. Det er opført med opbakning fra lokalbefolkningen - i sig selv en bedrift i disse miljøtider. Som gæst mærker man stort set ikke lugten af de 77.000 svin, der i gennemsnit hver uge skal miste livet på fabrikken. Man kan følge en arbejdsproces, der viser rolige dyr langt fra tidligere tiders skrækbilleder, og arbejdsprocesser, hvor alt er gjort for at lette belastningen for de godt 1000 ansatte. Og man kan se en sundhedskontrol, hvis lige næppe findes bedre noget sted i verden.

(...)Det er flot - og klogt - af Mikkelsen og Johannesen så klart at melde ud, at slagteriet de første år økonomisk mere er en belastning end en gevinst. Man kunne så indvende, at den enkelte svineproducent ikke har brug for et prestige-byggeri, men for en højere afregning her og nu. Men så enkel er verden ikke. Svineproducenten har selv investeret langsigtet hjemme på gården, og skal den værdi sikres, kræver det en solid bearbejdnings-industri i Danmark. Det må huskes, også når debatten den kommende tid utvivlsomt igen vil komme til at handle om forskellen på dansk og tysk afregningspris.