Lektor: Landbruget skal forstå, at cirkulær økonomi er fremtiden
DEBAT: Der er brug for holdnings- og adfærdsændringer hos landbruget og i samfundet, hvis Danmark fortsat ønsker at være en førende aktør i bæredygtig vækst, skriver Sevasti Chatzopoulou, lektor på RUC.
Kristian Tolbøll
RedaktionsassistentAf Sevasti Chatzopoulou
Lektor, RUC
Fødevareværdikæden, som udgør en væsentlig del af dansk økonomi, anvender i dag avanceret teknologi og har udviklet stærke tværsektorielle samarbejdsformer både inden for og uden for landet. Denne udvikling har skabt en betydelig tilpasningsevne til nye udfordringer og ændringer i sektoren.
Samtidig er fødevareværdikæden, ligesom mange andre økonomiske sektorer, forbundet med en række udfordringer, især i relation til bæredygtig produktion, miljø, energi og klimaforandringer, der er vigtige elementer i FN’s vedtagne verdensmål, også kendt som Sustainable Development Goals.
Europæisk udvikling
I 2014 udgav Europa-Kommissionen meddelelsen 'For en cirkulær økonomi: Et nul-affaldsprogram for Europa', hvor den cirkulære økonomi blev præsenteret som en mulighed for at gøre Europa ressourceeffektivt og for at opnå bæredygtig vækst.
Send dit indlæg til [email protected]
Cirkulær økonomi er mere end et buzzword; det er et komplekst begreb, der indikerer forandringen fra en lineær til en cirkulær proces. Cirkulær økonomi refererer til en ny tilgang til skabelsen af vækst, arbejdspladser, samt løsninger på energi-, klima- og miljøproblemer.
En cirkulær økonomisk tilgang indebærer, at en række økonomiske sektorer (plastik, fødevarer, kemikalier), forskellige institutioner og styringsniveauer inddrages i problemløsning.
Hvis Danmark vil være en førende aktør i bæredygtig vækst inden for fødevareværdikæden, er holdnings- og adfærdsændringer nødvendige.
Sevasti Chatzopoulou
Lektor, RUC
I juli 2014 blev EU's første lovpakke om cirkulær økonomi publiceret. Pakken omfattede lovforslag om revision af målene. I december 2015 udgav Europa-Kommissionen denne nye pakke om cirkulær økonomi. Den var et ambitiøst initiativ, der sigtede mod at "stimulere Europas overgang til en cirkulær økonomi, øge EU's globale konkurrenceevne, fremme økonomisk vækst og skabe nye job".
I Danmark er det cirkulære økonomikoncept blevet introduceret for flere årtier siden og har været i brug gennem længere tid. Et af de mest kendte eksempler i Danmark er Kalundborgs symbioseprojekt, der ikke bruger begrebet cirkulær økonomi, men i realiteten har det været implementeret siden 1989.
Den opdaterede cirkulære økonomiske pakke introducerer store potentialer for innovation i og udviklingen af fødevareværdikæden, der kan skabe nye økonomiske og sociale muligheder. For eksempel reduktion af madaffald, brug af madaffald og biomasse til energi, udvikling af nye former for produktion, herunder en fælles målemetode, forbedret datamærkning og værktøjer til opfyldelse af det globale mål for bæredygtig udvikling. Initiativet 'Stop madspild' har allerede opnået betydelige resultater.
Udfordringer og muligheder i fødevareværdikæden
Men den er også forbundet med en række væsentlige udfordringer:
For det første: For at realisere disse potentialer, kræves specialiseret viden, ekspertise og ny forskning inden for design og udvikling af mere holdbare og lettere genanvendelige produkter.
For det andet kræver den også en tilstrækkelig administrativ kapacitet, der kan reagere rettidigt og effektivt på EU-lovgivningens krav og initiativer. Styringen af denne form for økonomi kræver tæt koordination i forvaltningen af cirkulær økonomi mellem forskellige politiske og administrative niveauer. Fra kommuner til nationale niveauer. Den indebærer også systemiske forandringer, digitalisering samt udforskning af nye typer af synergi, og samarbejde mellem de forskellige sektorer og niveauer i fødevareværdikæden.
For det tredje er det stadig ikke helt klart, hvordan man sikrer, at et effektivt og fleksibelt regelsæt udvikles både i det komplekse EU-system og på det nationale niveau, og at lovgivning, som søger at fremme cirkulær økonomi, ikke strider mod gældende lovgivning (eksempelvis biproduktregulering og affaldsdirektivet) samt hensynet til den frie konkurrence mellem medlemsstater, sektorer og virksomheder.
Fødevareværdikæden rammes allerede af flere reguleringsregimer, der ofte varierer mellem de forskellige niveauer i værdikæden. Eksempelvis kan sikkerhed og hygiejneregler variere mellem produktion og transport af fødevarer.
For det fjerde er det også stadig uklart, hvordan gennemførelsen af den cirkulære økonomi kan ske på en måde, der fastholder standarder og risici (produktets kvalitet, sundhed og fødevaresikkerhed).
Den kræver også en mentalitetsændring, både i virksomhederne og i samfundet som helhed, eksempelvis accept af nye forbrugsnormer i forhold til genanvendelse af produkter. For eksempel kan udskiftningen af mærkningen 'bedst før' med 'brug af' vække bekymring for fødevaresikkerhedsstandarder. Det er ikke altid nemt at forstå og afhænger meget af kommunikation, men også af uddannelse.
Ændring i tankegange
Endelig kræver cirkulær økonomi en forandring i tankegangen fra den lineære til den cirkulære måde at tænke og handle på og en holdningsændring i landbruget og i samfundet som helhed – hvordan man forstår, hvad der er affald, og hvad der er råvare, samt hvorfor og hvordan cirkulær økonomi er en løsning.
Der er en stor udfordring i at kommunikere cirkulær økonomi på en forståelig måde, der anviser praktiske anvendelsesformer. Kun hvis denne form for økonomi bliver et fælles initiativ, bliver det muligt at sikre bæredygtige og holdbare resultater, som også fokuserer på modstridende interesseområder. Kan bioraffinaderi for eksempel stå i et modsætningsforhold til den cirkulære økonomi?
Hvis Danmark vil være en førende aktør i bæredygtig vækst inden for fødevareværdikæden er holdnings- og adfærdsændringer nødvendige. Derudover skal også relevant forskning prioriteres for at sikre den faglige og administrative kapacitet.