Sådan kvæler man et lovforslag på 24 timer

Rygterne begynder allerede at sprede sig på Axelborgs direktionsgang sent på eftermiddagen.

Det er torsdag den 15. november, og ifølge Landbrug & Fødevarers oplysninger er regeringen noget overraskende på vej med et lovforslag om at ophæve andelsbeskatningen. Sker det, kan det føre til ekstraomkostninger for landets godt 250 andelsselskaber. Og er der noget, der kan give panderynker hos landmændene og fødevareproducenterne, er det højere omkostninger.

Erfaringerne fra den langstrakte mediekrig om fedt- og sukkerafgifter er på ingen måde glemt, og derfor begynder adm. direktør Søren Gade at forberede sig på en ny kamp imod nye udgifter.

Som interesseorganisation for både andelsvirksomhederne og milliardstore fødevarekoncerner som Arla Foods og Danish Crown skal han bevise over for medlemmerne og de andre erhvervsorganisationer, at han kan sætte en dagsorden. Og som forhenværende forsvarsminister ved han udmærket godt, at der skal sættes offensivt ind fra flere sider, hvis kampen skal vindes.

Der har været tale om et absurd forløb og en historisk kovending. Det vil jeg gerne have en forklaring på.

Torsten Schack Pedersen (V)
Skatteordfører

Telefonmøde på tværs af Danmark
Det er blevet fredag morgen, og selvom klokken kun lige har passeret 7.00, er de fleste af Arlas presse- og kommunikationsmedarbejdere mødt ind på hovedkontoret i Viby, Aarhus.

Aftenen forinden er adm. direktør Peder Tuborgh blevet briefet om det mulige lovforslag. Han blev også overrasket over meldingen, og målet er nu at få luget ud i rygter og sladder, så fakta kan blive blotlagt. Hvad er op og ned i sagen, og hvad skal der gøres, hvis lovforslaget rent faktisk bliver fremsat i løbet af fredagen?

Kort tid efter er der telefonmøde mellem blandt andre Landbrug & Fødevarer, mejerigiganten og Danish Crown. Søren Gade agerer ordstyrer, og Peder Tuborgh samt Kjeld Johansen, adm. direktør for Danish Crown, er også med.

Formålet er at lægge en strategi for, hvordan de kan få aflivet lovforslaget, hvis det bliver fremsat. Planen bliver både at gå talstærkt ud i medierne og tage direkte kontakt til en række toppolitikere og ordførere i folketingspartierne.

Budskabet skal være, at regeringen endnu engang er ved at sætte danske arbejdspladser over styr. Ikke mindst i de ydre kanter af Danmark, hvor jobsituationen i forvejen er presset.

Skal dække underskud
I pressetjenesterne holder man øje med nyhedsudviklingen på netaviserne og i fjernsynet. De fleste medier er optaget af sagen om den konservative folketingspolitiker Tom Behnke og hans mulige vennetjeneste, og derfor begynder flere at tvivle på, om forslaget overhovedet er på vej.

Men lidt efter klokken 10.00 kommer det 131 sider lange lovforslag så fra Skatteministeriet. I opsummeringen på forsiden står der sort på hvidt, at andelsbeskatningen skal ophæves, og på side 33 bliver det under punkt 4.1. uddybet:

Regeringen vil underlægge andelsselskaberne almindelig selskabsbeskatning. Hvor indkomsten i dag bliver beskattet med 14,3 procent, skal landets andelsselskaber fremover beskattes med 25 procent af den skattepligtige indkomst.

Ifølge Skatteministeriets regnedrenge vil det give et plus på 40 millioner kroner i statskassen i 2013, og det skal være med til at dække nogle af hullerne i statens husholdningsbudget.

Intet nyt forslag
Skatteministeriet har brygget på forslaget igennem længere tid, og det er en del af skatteminister Holger K. Nielsens (SF) og regeringens forsøg på at finde besparelser på forskellige erhvervsstøtteordninger. Fra ministeriets side har man dog gået meget stille med dørene, da rygtet i sig selv vil kunne medføre spekulation i virksomhedernes aktiver. Men det bliver dog blot set som et mindre skattehul, som man kan lukke med lovforslaget.

Sådan ser man bare ikke på det i landbruget.

Klokken 11.52 bringer landbrugsavisen.dk den første artikel om sagen. Afsenderen er Søren Gade, og budskabet til danskerne er krystalklart: Regeringen er i gang med at kvæle noget så ærkedansk som hele andelstankegangen.

"Det er reelt et dødsstød til den unikke værdikæde, hvor landmændene har ejet deres egne selskaber til gavn for både vækst og arbejdspladser i Danmark. Det er jo paradoksalt, at det er en rød regering, der vil ødelægge en solidarisk selskabsform," lyder det fra Søren Gade, der godt 20 minutter efter gentager budskabet live i TV2 NEWS.

Her bliver han dubleret af Peder Tuborgh, der er med på en telefonlinje fra mejeriselskabets bestyrelsesmøde et andet sted i København. Han kalder forslaget "tudetosset" og en direkte trussel for andelsbevægelsens fremtid i fædrelandet. Hvis ikke det bliver droppet, kan det betyde et farvel til Arla i Danmark.

Medieoffensiven er for alvor skudt i gang.

Gammelt forslag på nye flasker
Det er dog ikke første gang, at de tre regeringspartier har luftet ideen om at sløjfe andelsselskabernes skattemæssige særstilling. Allerede i 2004 bakkede Socialdemokraterne og SF op om ideen. Argumentet var dengang, at milliardstore andelsselskaber som Arla og Danish Crown slap biligere i skat end de konkurrenter, der var aktieselskaber.

"Man har begrundet andelsbeskatningen med, at overskuddet jo altid gik tilbage til bønderne, som så skulle svare skat af det. Men som Arla og Danish Crown har udviklet sig, mener jeg faktisk, at der ikke er nogen begrundelse for at bevare andelsbeskatningen," udtalte den daværende formand for Skatteudvalget, socialdemokraten Jens Peter Vernersen, til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Han mødte opbakning fra SF, mens Margrethe Vestager, der på det tidspunkt var medlem af Skatteudvalget for De Radikale, var en tand mere tilbageholdende.

Ligesom Muhammed-krisen
Både De Konservative og Dansk Folkeparti kunne dengang godt forstå logikken i argumentet, selvom de dog var forbeholdne over for en ændring.

Men få timer efter forslaget fredag morgen er blevet offentliggjort, er Dansk Folkepartis fødevareordfører, René Christensen, på banen.

"Vi står i en situation, hvor det er af yderste vigtighed at skabe job, og så vil regeringen lave lovgivning, der fjerner job. Det er helt uforståeligt. Især når ændringen giver et ganske beskedent provenu," siger René Christensen til landbrugsavisen.dk.

Også Venstres skatteordfører, Torsten Schack Pedersen, og Liberal Alliances Ole Birk Larsen er ude med hård kritik af regeringen, og i løbet af eftermiddagen skærper Arla medieretorikken. Ifølge Arlas beregninger vil regningen til selskaberne blive meget større end de 40 millioner kroner, som Skatteministeriet har regnet sig frem til. Peder Tuborgh turnerer nu rundt i medierne med budskabet om, at lovforslaget som minimum vil komme til at koste mejerigiganten 300 millioner kroner, hvis det når igennem tredjebehandlingen.

"Vi ser ind i noget, som har samme effekt som dengang, da krisen (Muhammedkrisen, red.) brød ud i Mellemøsten," siger Peder Tuborgh til landbrugsavisen.dk og afviser, at Arla er blevet særligt begunstiget af andelsbeskatningen.

"Pengene er jo kommet videre til ejerne, som så har betalt skatten," understreger han over for netavisen.

Holger K: "Helt fair" forslag
Fra regeringens side er der tavshed. Socialdemokraternes skatteordfører, Thomas Jensen, bliver i løbet af eftermiddagen sendt i medierne med budskabet om, at landbruget har "misforstået" lovforslaget.

"Hvis de flytter ud af Danmark, skulle det være af andre årsager, og det må de så gå ud og sige åbent og ærligt. Det her er ikke noget, der skulle være til hinder for, at andelsselskaberne fortsat kan være gode, effektive og konkurrencedygtige selskaber med hovedsæde i Danmark," siger han og bliver kort tid efter bakket op af skatteminister Holger K. Nielsen (SF).

Mens han sammen med resten af regeringstoppen holder sent eftermiddagsmøde i regeringens Ø-udvalg, sender Skatteministeriet en pressemeddelelse ud. Her bliver skatteministeren citeret for at sige, at ændringerne af andelsbeskatningerne er "helt fair".

"I en tid, hvor der ikke er uanede ressourcer, er det rimeligt, at erhvervslivet også bidrager til at få næste års budget til at hænge sammen," siger han i et Ritzau-telegram, der bliver bragt på information.dk klokken 17.56.

"Hidtil har andelsselskaberne haft en helt særlig begunstigelse. Den særbehandling ophæves nu, så erhvervsbeskatningen bliver mere ensartet og rimelig på tværs af selskaber og erhverv," pointerer han.

Kort levetid
Men det budskab får dog ikke lov til at leve længe.

Selvom det slet ikke er på dagsordenen, bliver det ombruste lovforslag alligevel vendt under mødet, hvor blandt andre økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), finansminister Bjarne Corydon (S) og SF-formanden, Annette Vilhelmsen, deltager.

Der er ingen tvivl om, at vreden fra landbruget og fødevareproducenterne er kommet bag på regeringstoppen. Og med den langstrakte mediestrid om sukker- og fedtafgifterne in mente bliver ministrene forholdsvis hurtigt enige om, at lovforslaget skal tages af bordet så hurtigt som muligt.

De ved godt, at det ikke vil blive fremlagt som noget kønt forløb, og pressen og oppositionspolitikerne vil udstille det, inden de går på weekend. Men hellere lægge det ned, inden kritikken bider sig fast, og derudover er der blot tale om 40 millioner kroner i 2013, som i stedet kan findes i en såkaldt "ekstra pulje til uforudsete udgifter".

Vestager: "En dårlig ide"
Holger K. Nielsen ønsker dog ikke selv at tage medierundturen, da han kort for inden har været ude med det modstridende budskab. I stedet bliver det Margrethe Vestager, der bliver sendt i medierne med meldingen om, at lovforslaget er blevet skrottet. Kort og godt fordi det var "en dårlig ide".

"Nu har vi afskaffet fedt- og sukkerafgifterne, som også belastede andelsselskaberne, især de små, og med dette forslag vil de blive pålagt nye byrder," siger Margrethe Vestager i et Ritzau-telegram, der bliver lagt på epn.dk klokken 19.06.

Skatteministerens pressemeddelelse, der blev lagt på ministeriets hjemmeside kort forinden, bliver hurtigt taget af, og lørdag den 17. november udtaler Holger K. Nielsen i en ny pressemeddelelse, at man i regeringen har "konstateret, at forslaget vil kunne medføre en uønsket belastning, blandt andet for de mindre andelsselskaber. Derfor trækker regeringen forslaget."

"Lovforslagets relativt begrænsede provenu modsvarede ikke de omkostninger, som andelsselskaberne ville blive påført. Det har ikke været et optimalt forløb, men vi har lyttet til kritikken og derfor bortfalder forslaget," fortæller skatteministeren i pressemeddelelsen.

Kaldt i samråd om sagen
I landbrugstoppen er der stor tilfreds med, at lovforslaget blev skrottet, godt 24 timer efter at rygterne var nået til Axelborg.

"Jeg har været i kontakt med flere virksomheder i dag, og jeg har sjældent mødt virksomheder, som var så indignerede og opsatte på at få det her ændret. Så jeg glæder mig over, at regeringen har lyttet til kritikken," siger Søren Gade efterfølgende til Morgenavisen Jyllands-Posten.

I pressen fastslår politisk kommentator Hans Engell, at folkesocialisterne endnu engang er blevet banket på plads af De Radikales Margrethe Vestager. Men regeringen fastholder, at det var en kollektiv beslutning. For som Margrethe Vestager sagde, så var det bare "en dårlig ide", og det erkender man blankt.

Den forklaring kan hun få lov til at uddybe sammen med skatteminister Holger K. Nielsen. Venstres Torsten Schack Pedersen har nemlig kaldt de to ministre i samråd om sagen. Hvornår det bliver afholdt, er endnu uvist. Venstreordføreren er dog ikke i tvivl om, at ministrene skal grilles.

"Der har været tale om et absurd forløb og en historisk kovending. Det vil jeg gerne have en forklaring på," siger han.