Seges: Biodiversitet skal gøres til en ny og rentabel driftsgren i Danmark

Lodsejere skal tilbydes økonomiske incitamenter

Der er derfor behov for at skabe driftsøkonomiske incitamenter, som er baseret på nyeste faglige viden om forvaltning med henblik på biodiversitet.

Der er simpelthen brug for at etablere en helt ny driftsgren i Danmark.

Ud over animalske produktionsgrene og planteavl er der brug for at skabe en økonomi for de lodsejere, der har et ønske om at være fremtidens naturforvaltere.

Der findes allerede ordninger for naturpleje, men de er bare ikke hensigtsmæssigt målrettet biodiversitet.

Tom Heron, Rikke Rørby Graversen og Mads Lægdsgaard Madsen
Hhv. administrerende direktør, chefkonsulent og specialkonsulent, Seges Innovation

Danmarks landskaber skal være en lagkage af grønne synergier i en multifunktionel arealanvendelse: Hver hektar skal opfylde mange grønne behov, men der mangler stærke incitamenter til at opfylde behovet for større biodiversitet.

I den grønne trepartaftale efterspørger myndighederne, at kvælstofudledningen nedbringes.

Derfor tilbydes lodsejere økonomiske incitamenter til omlægning af arealer, som derefter tilbageholder kvælstof fra vandmiljøet.

Ligeledes efterspørges desuden klimagas-reduktioner fra drænede lavbundsarealer. Her tilbydes lodsejere økonomiske incitamenter til at tage arealerne ud af produktion og overrisle dem med vand.

Hvis man også ønsker mere og bedre biodiversitet, så skal lodsejere tilbydes økonomiske incitamenter til at forvalte arealerne, så biodiversiteten gavnes mest muligt.

Behov for nye forvaltningsmodeller

Som det er i dag, får landmænd og lodsejere hjælp og facilitering til at indgå i udtagningen med henblik på vandmiljø- og klimagevinster.

Muligheden for efterfølgende at skabe de bedste forudsætninger for biodiversitet på arealerne får lodsejere ikke hjælp til, og der tilbydes ikke facilitering til at opstarte drift med biodiversitetsformål.

Der tages i de kommende år store lavbundsarealer ud af drift. Der hersker tilsyneladende en opfattelse af, at arealerne overgår til natur af sig selv, men god natur kommer ikke af sig selv.

God natur, som kan være hjemsted for de sjældne arter, har ikke kun brug for plads; man skal også sørge for tiltag til naturgenopretning efter udtagningen og for, at arealerne får den rette forvaltning, hvilket i de fleste tilfælde er afgræsning med store planteædere, der fokuserer ensidigt på at producere natur. 

For eksempel kan en bæredygtig kødproduktion være en biproduktion, men bør ikke være en målsætning ved forvaltning af naturarealer.

Der er behov for nye forvaltningsmodeller, som kan effektivisere naturforvaltningen i store enheder. Lavbundsarealer har ofte mange ejere, som hver ejer en mindre del. Ligesom andre driftsgrene i landbruget samles i større effektive økonomisk rentable enheder, så er der også behov for at samle naturforvaltning i større økonomisk rentable enheder.

Det batter nemlig mest på biodiversiteten, når man skaber store sammenhængende naturarealer, hvor der er mulighed for at genoprette naturlige processer, bevare og forbedre eksisterende biotoper og etablere nye levesteder for arter.

Den store del af regningen er allerede betalt

Den kritiske læser vil spørge: Jamen, er det ikke dyrt?

Samfundsøkonomisk er den store del af biodiversitetsregningen allerede betalt, for lavbundsarealerne udtages med kompensation til lodsejeren for at forbedre vandmiljø og klima.

Der findes allerede ordninger for naturpleje, men de er bare ikke hensigtsmæssigt målrettet biodiversitet.

Tom Heron, Rikke Rørby Graversen og Mads Lægdsgaard Madsen
Hhv. administrerende direktør, chefkonsulent og specialkonsulent, Seges Innovation

Ofte vil man med forholdsvis få midler kunne lave effektive naturgenopretningstiltag i forbindelse med eksempelvis gennemførsel af lavbundsarealer.

Det kræver, at man har naturgenopretning som mål, undersøger mulighederne og finansierer de tiltag, der er omkostningseffektive på linje med tiltag for klima og kvælstof.

Forbedring af biodiversiteten kræver desuden, at man skaber driftsøkonomiske incitamenter for lodsejerne til at justere forvaltningen af arealerne, så biodiversitet faktisk kan udvikle sig.

Og der findes allerede ordninger for naturpleje, men de er bare ikke hensigtsmæssigt målrettet biodiversitet, og de skaber ikke et økonomisk incitament, som gør naturforvaltningen effektiv og gør det til en attraktiv driftsgren for lodsejerne.

Lad os gøre biodiversitet til en ny og rentabel driftsgren i Danmark.