Seges: CO2-afgift skal tage udgangspunkt i tre principper

I den netop vedtagne politiske aftale om den grønne omstilling af landbruget ligger det fast, at den kommende CO2-afgift skal funderes på bedriftsnære klimadata fra danske landmænd.
Det giver rigtig god mening, fordi brugen af individuelle data fra hver enkelt bedrift vil gøre afgiften langt mere retvisende for den enkelte landmand end for eksempel nationale gennemsnitstal.
Samtidig vil brugen af bedriftsnære data kunne motivere landmændene til at sætte turbo på brugen af de klimavirkemidler, der kan reducere deres klimaaftryk i praksis.
Hvis man som griseproducent for eksempel kan se, at klimavirkemidler som biogas, gyllekøling eller hyppig udslusning i stalden vil have en kontant effekt på bundlinjen, vil man være langt mere tilbøjelig til at investere i dem, end hvis tiltagene ingen indvirkning har på afgiftens størrelse.
Djævelen ligger dog som bekendt i detaljen. Derfor er det vigtigt, at myndighederne holder tungen lige i munden, når afgiften skal implementeres i den kommende tid.
For beregning af klimagasudledninger i landbruget er et komplekst område, og bedriftsdata kan være mange forskellige ting.
Tre konkrete anbefalinger
Efter at have beskæftiget os med opgørelse af landbrugets klimagasudledninger i flere år vil vi anbefale, at udmøntningen af afgiften tager afsæt i tre principper:
For det første bør der inddrages flest mulige relevante produktionsdata fra bedriften i beregningsgrundlaget. Dette omfatter oplagt antal og typer af dyr på bedriften og typen af staldsystem, som allerede indgår i landmændenes gødningsregnskaber.
Derudover bør man som minimum også inkludere, hvordan dyrene fodres, og hvilke klimavirkemidler man har bragt i spil på bedriften.”
Derudover bør man som minimum også inkludere, hvordan dyrene fodres, og hvilke klimavirkemidler man har bragt i spil på bedriften.
Jens Bligaard og Peter Langborg Wejse
Hhv. director, ESG, SEGES og klimachef, SEGES Innovation
Dertil kan der også indgå registerdata og nationale gennemsnitstal. Det er dog centralt, at disse bruges i kombination med de bedriftsnære data for at give det mest retvisende beregningsgrundlag.
For det andet bør det tænkes ind i afgiften, at der kan være synergier mellem forskellige klimavirkemidler. For eksempel vil det på de fleste bedrifter give en øget klimaeffekt at kombinere klimavirkemidler som biogas og lagerbehandling med såkaldte linespilsanlæg i stalden, og det bør afgiften afspejle.
For det tredje bør det være muligt for en landmand at korrigere fejl i datagrundlaget, før afgiften beregnes.
Hvis det for eksempel viser sig, at staldtypen har været registreret forkert, skal det naturligvis være muligt at rette fejlen, så afgiftsgrundlaget bliver korrekt. Hvor galt det kan gå, hvis det ikke er tilfældet, er den aktuelle sag om ejendomsvurderinger et glimrende eksempel på.
Afgifter skal ramme rigtigt første gang
I SEGES Innovation har vi beregnet, at dansk landbrug med implementering af 26 konkrete klimavirkemidler vil kunne reducere drivhusgasudledningen med 14,1 millioner tons CO2e i 2030.
Der er kun få år til 2030, og en del af virkemidlerne tager tid at implementere på bedrifterne.
Derfor er det centralt, at afgift og tilskud rammer rigtigt i første hug, så de hurtigst muligt bliver en motor for at få rullet klimavirkemidlerne ud over rampen.
Artiklen var skrevet af
Indsigt

Franciska Rosenkilde spørger Jacob JensenHvad er konsekvenserne for dansk svineproduktion, hvis forbuddet mod halekupering blev overholdt?
Dennis Flydtkjær spørger Nicolai WammenEr det muligt at modtage mere end en fødevarecheck?Besvaret
Helene Liliendahl Brydensholt spørger Jacob JensenVil det fortsat være tilladt at fiksere søer omkring faringstidspunktet?
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 101 En whistleblowerordning om misrøgt i landbruget (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)Fremsat
- Da Mette Frederiksen lukkede hendes minkfarm, vidste nyvalgt M-politiker, at hun var nødt til at gå ind i politik
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
- Grønnegård: Er tiden inde til at bryde landbrugets forbløffende magtposition?
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april












