Jørgen Henningsen: Dan Jørgensen kan ikke hævde at være i god tro om biomasse

Af Jørgen Henningsen
Debattør, seniorrådgiver hos Concito og forhenværende direktør i EU-Kommissionen

Mindre end 12 timer efter at Energistyrelsen publicerede sin biomasseanalyse, tikker meddelelsen ind fra Ritzau:

"Regeringen vil stille lovkrav til bæredygtig biomasse".

Det skal selvfølgelig give indtryk af en handlekraftig og ikke mindst klimaansvarlig klimaminister, og måske har det også til formål at dæmpe lysten til at diskutere Energistyrelsens "analyse".

Godt politisk håndværk, som vi ville have sagt, da jeg arbejdede i centraladministrationen tilbage i 1970'erne og 1980'erne.

Faldet for offensiven
Men hvordan med substansen? Klimaministeren agter tilsyneladende at følge anbefalingen fra Dansk Energi og Dansk Fjernvarme om at ophøje den hidtidige (i princippet frivillige) brancheaftale til lov. Det kunne godt lyde som en stramning, men …

Jeg håber ikke, at jeg vil blive beskyldt for at være konspirationsteoretiker, hvis jeg vælger at se Energistyrelsens "analyse" som et redskab til støtte for regeringens forslag.

Jørgen Henningsen
Debattør, seniorrådgiver ved European Policy Centre og forhenværende direktør i EU-Kommissionen

Dansk Energi og Dansk Fjernvarme har indtil nu haft betydelig succes med at overbevise om, at det, der ifølge brancheaftalen kvalificerer som "bæredygtig biomasse", også fortjener at blive betragtet som "CO2-neutral biomasse". Dan Jørgensen er åbenbart én af dem, der er faldet for offensiven.

Det har ellers ikke manglet på påpegning af, at påstanden ikke holder. Brancheaftalens bæredygtighedskriterier forholder sig overhovedet ikke til CO2-emissionen fra den træbaserede biomasse, den del af biomassen, som hele sagen handler om.

Brancheaftalen er alene en aftale, der sikrer bæredygtigt skovbrug; og godt skovbrug har altid været et spørgsmål om at plante og fælde – eller at fælde og genplante.

Sådan hænger naturen ikke sammen
Da Dansk Energi og Dansk Fjernvarme tilbage i 2013 annoncerede, at de ville komme med en brancheaftale, var planen, at der i 2014 ville komme en "del ét" og derefter i 2016 en "del to". CO2-problemet ville blive behandlet i "del to", der imidlertid aldrig er kommet.

Til gengæld har Dansk Energi, og især Dansk Fjernvarme, bedyret, at efterlevelse af del ét om bæredygtigt skovbrug også sikrer klimahensynet. Sådan hænger naturen ikke sammen.

Det eneste reelle krav i brancheaftalen er, at hvor der fældes træer til efterfølgende afbrænding til energiformål, skal der genplantes. Men CO2-neutraliteten er for det første afhængig af, at de genplantede træer får lov til at vokse op til fuld størrelse, en betingelse, der ikke er sikret i aftalen.

En forsinkelse ude af trit med Parisaftalen
For det andet vil CO2-neutraliteten først opnås efter mange år (nyplantede træer binder ikke meget CO2 i de første år).

Det er en forsinkelse, som er helt ude af trit med kravet om hurtige og voldsomme reduktioner i de globale CO2-udslip, hvis Parisaftalens to-graders målsætning skal respekteres.

Det har ikke manglet på advarsler. Det Europæiske Miljøagenturs videnskabelige komité påpegede allerede i 2011, at der var problemer med måden, EU (og Danmark) opgør deres CO2-emissioner uden hensyntagen til de betydelige mængder CO2, der udledes fra afbrænding af biomasse.

Concito fulgte op (med det resultat, at Dong meldte sig ud), og efterfølgende har hundreder af videnskabsmænd fra hele verden kritiseret systemet. Klimaministeren kan ikke hævde, at han er i god tro.