SF-folketingskandidat: Fedtemøg og klamme kyster er ikke nabolandenes skyld

Hvorfor skal dansk landbrug reducere forureningen omkring Bornholm, når det er nabolandenes kvælstof, der skaber iltsvind i Østersøen?

Igen er landbruget ude på et overdrev, hvor et hjørne i en faglig rapport bruges til vildledning og ansvarsfraskrivelse.

For de glemmer at fortælle den fulde historie, selvom forskerne forsøger at råbe op.

Udenlandsk kvælstof er mindre skadeligt

For vandet fra nabolandene indeholder kvælstof, men i mindre mængder og i en form, der er mindre biotilgængelig og skadelig for det kystnære havmiljø. Altså – desto tættere på land, desto mere potent og skadeligt er kvælstoffet.

Som professor i marin økologi, Jacob Carstensen, forklarede til Berlingske, så er kvælstof fra de danske marker mere ”lækkert at spise” for algerne end de næringsstoffer, som har været længe undervejs fra vores nabolande.

Når fedtemøg rammer din lokale strand, peger pilen altså på dansk kvælstof – ikke udlandet.

Emil Nielsen (SF)
Folketingskandidat

Jens Würgler Hansen fra Aarhus Universitet – ham, der laver den store årlige iltsvindsrapport – formulerede det på følgende måde:

”Når kvælstoffet løber direkte ud i vandet fra en mark, er det meget lettilgængeligt for algerne. De kan let optage det og bruge det som næring. Man kan sige, det er en slags sukkermad for algerne.”

Så langt, så godt.

Forurening fra udlandet, som passerer igennem danske farvande, har selvfølgelig også en miljømæssig betydning.

Men kvælstof fra udlandet er ikke lige så skadeligt som kvælstof fra dansk landbrug.

Dansk landbrug er hovedårsagen til fedtemøg

Miljøtilstanden i vores farvande er naturligvis et grænseoverskridende problem, og alle lande har et medansvar for at nedbringe forureningen med næringsstoffer.

Lige nu diskuterer vi, om Danmark skal tage vores del af ansvaret, eller om vi kan undskylde os med, at nabolandene ikke gør nok. Og hvis tyskerne og svenskerne svigter – hvorfor skal dansk landbrug så overhovedet reducere forureningen?

Men iltsvind er blot én indikator på, at forureningen med kvælstof og deraf algevæksten er for stor i fjorde og kystvande.

En anden indikator er fedtemøg. Fedtemøg er betegnelse for masseforekomst af de løstliggende brunalger, som typisk opstår kystnært og knytter sig an til kvælstofbelastningen fra land.

Der, hvor der er meget kvælstof fra lokale kilder, er der også meget fedtemøg. At de danske kyster om sommeren er klistret ind i store plamager af fedtemøg, har de fleste af os nok oplevet – og forbandet.

For eksempel blev Bornholm ramt af voldsomme mængder fedtemøg langs strande og kyster i forsommeren.

Altså samme Bornholm, hvor både regeringen og Landbrug & Fødevarer ikke mener, det er nødvendigt at reducere kvælstofudledningen.

Som professor Karen Timmermann fra DTU Aqua dengang forklarede: ”Fedtemøg bliver produceret der, hvor koncentrationen af næringsstoffer er størst. Så jo tættere på kysten fedtemøget er, jo større betydning har de lokale kilder.”

I forhold til fedtemøg har vandet fra nabolandene faktisk den modsatte effekt – nemlig at det fortynder det lokalt forurenede vand. Når fedtemøg rammer din lokale strand, peger pilen altså på dansk kvælstof – ikke udlandet.

Kvælstof fra dansk land er mere skadeligt end udenlandsk kvælstof, fordi det udledes i højere koncentrationer og er mere "lækkert" for algerne.

Regeringens udspil vil betyde mere fedtemøg

Og så er vi tilbage til regeringens udspil, som har det klare udgangspunkt, at Danmark ikke bør følge forskernes anbefalinger.

Vi kommer kun til livs med fedtemøget og klamme kyster, hvis dansk landbrug tager deres del af ansvaret.

Emil Nielsen (SF)
Folketingskandidat

I stedet vil regeringen lempe kvælstofindsatsen i nogle af de landbrugsintensive områder af Danmark, hvor kvælstof fra nabolandene udgør en del af problemet.

Men hvad der mangler i debatten er, at selvom dansk landbrug deler ansvaret for iltsvind i for eksempel Østersøen med vores nabolande, er fedtemøget særligt et lokalt fænomen.

Og de områder, hele debatten handler om – Det Sydfynske Øhav, Lillebælt, Djursland og Bornholm – har særligt været plaget af netop fedtemøg og kystnær algevækst. Til skade for turister, lystfiskere og lokalmiljøet.

Så nej. Selvom de pågældende kystvande også er påvirket af udenlandsk kvælstof, kommer vi kun til livs med fedtemøget og klamme kyster, hvis dansk landbrug tager deres del af ansvaret.

Det forstår jeg godt, at de lokale borgmestre holder fast i.