Jacob Mark
Signe Munk
Sofie Lippert TroelsenSF i stoledans: Her er partiets nye ordførerkabale

Efter et gruppemøde tirsdag har SF besluttet at rokere rundt på partiets ordførerskaber.
Stoledansen betyder, at Jacob Mark fremover ikke vil varetage nogen ordførerskaber. Han vil udelukkende fungere som gruppeformand.
Det varslede han allerede 16. august, da han vendte tilbage fra barsel.
"Jeg glæder mig til igen at arbejde med store politiske aftaler og for folketingsgruppens fortsatte trivsel og udvikling. For at passe på min tid lander mine ordførerskaber hos andre gode folk," skrev han i den forbindelse på det sociale medie X.
Partiet vælger i forbindelse med rokaden at oprette et nyt beredskabsordførerskab, som skal varetages af Anna Valentina Berthelsen. Samtidig nedlægges ungdomsordførerskabet.*
Anna Valentina Berthelsen overtager samtidig tjansen som energi- og forsyningsordfører, ligesom Theresa Berg Andersen overdrager socialordførerposten til Charlotte Broman Mølbæk.
Ordførerskaberne i SF er efter rokaden fordelt således:
- Signe Munk er politisk ordfører og klimaordfører
- Karsten Hønge er beskæftigelsesordfører, grønlandsordfører, Færøerne-ordfører, udviklingsordfører og udenrigsordfører
- Lisbeth Bech-Nielsen er finansordfører, erhvervsordfører samt it- og techordfører
- Karina Lorentzen Dehnhardt er retsordfører, landdistriktsordfører og planlovsordfører
- Anne Valentina Berthelsen er forsvarsordfører, beredskabsordfører samt energi- og forsyningsordfører
- Sofie Lippert Troelsen er grundskoleordfører, undervisningsordfører samt uddannelses- og forskningsordfører
- Kirsten Normann Andersen er sundheds- og ældreordfører
- Serdal Benli er udlændingeordfører, integrationsordfører, indfødsretsordfører, boligordfører og skatteordfører
- Charlotte Broman Mølbæk er psykiartiordfører, handicapordfører, socialordfører og kulturordfører
- Carl Valentin er miljøordfører, landbrugsordfører, dyrevelfærdsordfører, fiskeriordfører, forbrugerordfører og ligestillingsordfører
- Theresa Berg Andersen er børneordfører, familieordfører, SFO-ordfører, kirkeordfører samt kommunal- og indenrigsordfører
- Marianne Bigum er EU-ordfører, naturordfører, havmiljøordfører, klimatilpasningsordfører, generationsforureningsordfører og ordfører for cirkulær økonomi
- Mads Olsen er transportordfører, iværksætterordfører og ordfører for Nordisk Råd
Folketingsmedlemmerne Astrid Carøe og Sigurd Agersnap er i øjeblikket på barsel. Det er henholdsvis Mads Olsen og Serdal Benli, der vikarierer i orlovsperioderne.
*Det fremgik tidligere, at ordførerposterne for idræt og fgu-uddannelserne blev nedlagt. Det er ikke korrekt. Altinget beklager fejlen.
Indsigt

Franciska Rosenkilde spørger Jacob JensenHvad er konsekvenserne for dansk svineproduktion, hvis forbuddet mod halekupering blev overholdt?
Dennis Flydtkjær spørger Nicolai WammenEr det muligt at modtage mere end en fødevarecheck?Besvaret
Helene Liliendahl Brydensholt spørger Jacob JensenVil det fortsat være tilladt at fiksere søer omkring faringstidspunktet?
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 101 En whistleblowerordning om misrøgt i landbruget (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)Fremsat
- Under svinevalget gik Alternativet tilbage. Nu ønsker Rosenkilde sig et "tydeligere, modigere og mere insisterende" parti
- Aktivist, landmand og eksiljyde skal sælge Enhedslistens grønne erkendelse
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Lange regeringsforhandlinger skaber uro i landbruget om nye kvælstofregler: "Vi famler i blinde"
- Socialdemokraternes grønne selvopgør

















