SF, Radikale og Enhedslisten: En økologisk omvæltning af landbruget kan være vejen ud af miljøkrisen

Derfor mener vi, at vi skal sparke gang i udbredelsen af økologien med en række initiativer, som spænder fra øget økologistøtte, øget afsætningsstøtte, øremærkning af forskningsmidler til projekter vedrørende klimavirkemidler inden for økologien samt investeringer i udvikling af de økologiske produktionsformer.

Alt dette kan der arbejdes med ved at omprioritere den nuværende landbrugsstøtte og de forskningsmidler, der er afsat til landbrugsområdet. Sidst, men ikke mindst, vil vi arbejde for sikre en varig finansiering af det økologiske spisemærke.

Landbruget forvrænger havmiljøet

Den nuværende landbrugsproduktion er den væsentligste årsag til, at livet i vores fjorde, åer og søer lider, at der findes sprøjtegifte i stadig flere af vores drikkevandsboringer, at vi ser et stigende antibiotikaforbrug, at Danmark er bundskraber i EU i forhold til naturbeskyttelse, at dyrevelfærden halter, samt at det går langsomt med at sænke at vores drivhusgasudledninger.

Derfor mener vi, at der skal ske omfattende forandringer inden for landbruget.

Økologisk landbrug er en vej ud af denne biodiversitetskrise.

Claus Jørgensen (SF), Zenia Stampe (R) og Søren Egge Rasmussen (EL)

Økologien er hverken perfekt eller den eneste løsning på udfordringerne. Men den kan os bringe langt i den rigtige retning.

Først og fremmest bruges der ikke sprøjtegifte inden for økologien. Dermed er økologien en del af svaret på, hvordan vi beskytter vores drikkevand. Det er der akut behov for.

I 2024 blev der fundet sprøjtegiftrester i over halvdelen af vores drikkevandsboringer. I hver ottende boring oversteg koncentrationerne grænseværdierne.

Sprøjtegifte fra landbruget ender også i vores kroppe via vores fødevarer. Truslen mod vores sundhed ser ud til at være forøget de senere år, da salget sprøjtegifte, som indeholder PFAS, er fem-doblet de seneste ti år.

En ny rapport fra GEUS viser, at disse unedbrydelige evighedskemikalier ender i vores grundvand, når der anvendes PFAS-pesticider.

Her taler vi om stoffer, der ifølge Miljøstyrelsen "kan medføre sundhedseffekter såsom, effekter på leveren og immunsystemet, lavere fødselsvægt og effekter på fertiliteten og/eller det ufødte barn. Desuden mistænkes stofferne også for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende".

Sprøjtegift forstyrrer hele fødekæden

Sprøjtegifte påvirker også vores natur negativt og forstyrrer økosystemerne. Ukrudtsmidler mindsker artsrigdommen af planter på marker og nærliggende naturområder som skel, hegn og grøfter.

Når plantearter forsvinder, forringes fødekæden for de dyr, der lever af dem. Brugen af sprøjtegifte kan være en del af forklaringen på, at bestanden af fugle i det åbne lande er reduceret med tre millioner over de sidste 40 år.

Værst går det ud over insekterne. Insektmidler dræber ikke kun de skadedyr, de er rettet imod, men også bier, sommerfugle og andre nyttige insekter.

I ferskvand forstyrrer sprøjtegiftene fødekæden, hvilket rammer både krebsdyr, vandinsekter og de fugle og fisk, der er afhængige af dem.

Det er en katastrofe for biodiversiteten, men også for os mennesker. Insekternes bestøvning af afgrøder vurderes til at have en årlig økonomisk værdi på mellem 421 og 690 millioner kroner i Danmark alene.

Nyt syn på landbrug er fremtiden

Økologisk landbrug er en vej ud af denne biodiversitetskrise. Studier viser, at økologiske marker har op til 30 procent mere biologisk mangfoldighed.

Der er eksempelvis 37 procent flere insekter, 20 procent flere bier og 53 procent mere honningproduktion på økologiske arealer end konventionelle landbrugsarealer. Med andre ord: Når vi vælger økologi, får vi et landbrug, der ikke ødelægger det økosystem, vi alle er afhængige af.

Økologi handler ikke kun om sundhed og natur – det er også et spørgsmål om bedre dyrevelfærd.

Claus Jørgensen (SF), Zenia Stampe (R) og Søren Egge Rasmussen (EL)

Antibiotikaforbruget i konventionelt landbrug er alarmerende højt og bidrager til antibiotikaresistens, en af de største trusler mod global sundhed.

Hvert år dør mindst 700.000 mennesker i verden af antibiotikaresistente sygdomme, herunder 230.000 af multiresistent tuberkulose, og uden handling kan dødstallet stige til ti millioner årligt i 2050.

Derfor er det et kæmpe fortrin ved økologien, at den har et lavere forbrug af antibiotika. Økologiske grise får i gennemsnit kun 6,2 procent af den antibiotikamængde, som konventionelle grise får.

Men økologi handler ikke kun om sundhed og natur – det er også et spørgsmål om bedre dyrevelfærd. Dyrene i den økologiske produktion har på flere områder bedre forhold end i den konventionelle produktion. Forhold, som vi mener er nødvendige, også selvom de ikke i sig selv tilstrækkelige betingelser for et godt dyreliv.

Som DR-dokumentaren 'Hvis Grise Kunne Tale' viste, er økologi ikke altid tilstrækkeligt til at sikre dyrene et godt liv. Dyrenes Beskyttelse slår dog fast, at økologisk opdrættede grise har det utvetydigt bedre end konventionelle.

Først og fremmest har dyrene i den økologiske produktion langt mere plads. For kyllinger dobbelt så meget plads og for grise næsten fire gange så meget. Derudover er der generelt strengere krav til dyrevelfærden i økologien end i den konventionelle produktion, da næbtrimning af høns og meget lange transporter af grise ikke er tilladt.

Økologi er bedre for klimaet

Men er økologi ikke dårligt for klimaet? Det er faktisk ikke så simpelt at svare på, som nogle gør det til.

For nogle typer af fødevarer har økologi et højere klimaaftryk per produkt end konventionelle fødevarer, mens det for andre er på niveau med eller bedre end konventionelt producerede fødevarer. Generelt har økologi et lavere aftryk per arealenhed.

Med investeringer i forskning og udvikling på området vil økologien desuden formentligt kunne nedbringe udledninger. Aftalen om en fordobling af det økologiske areal har beregnet, at det vil betyde klimareduktioner i Danmark på 0,5 millioner ton CO2e i 2030.

Det vigtigste at holde sig for øje i denne diskussion er dog, at der generelt ikke er særlig stor forskel på klimaaftrykket af en økologisk og en konventionelt produceret bøf.

Det, der virkelig gør en forskel for klimaet, er, at vi spiser mindre kød. Og når vi spiser kød, så bør vi vælge økologisk, da der følger mange andre fordele med.

Økologien er ikke løsningen på alle udfordringer – men den er en central del af svaret. Økologien minder om en maggiterning: Et greb, der kan løse flere af de største udfordringer på én gang.

Med økologi kan vi beskytte drikkevandet, styrke biodiversiteten, forbedre dyrevelfærden og mindske antibiotikaforbruget. Samtidig giver den sundhedsmæssige gevinster og kan bidrage til at nå vores klimamål. Det kræver politisk vilje og handling, og SF, Radikale Venstre og Enhedslisten er klar til at tage ansvar og sætte handling bag ordene.