Skånsomt Kystfiskeri: Bomtrawlsfiskeri skal forbydes

Af Søren Jacobsen
Formand for Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri
Onsdag besatte kystfiskere fra Hanstholm, Hirtshals og Thorupstrand Udenrigsministeriet. Flere og flere bomtrawlsfiskere fra Holland har fundet vej til Skagerrak, og ifølge kystfiskerne ødelægger bomtrawlerne deres fiskepladser og dermed deres mulighed for at fange fisk. Bomtrawlerne er altså en bombe under dele af det nordjyske kystfiskeri.
Kystfiskerne vil have bomtrawlerne ud af Skagerrak. Det kan jeg godt forstå. Og i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, FSK, bakker vi selvfølgelig op om kystfiskernes aktion og krav.
Men bomtrawlerne er ikke kun et problem i Skagerrak. Også i Nordsøen giver fiskerimetoden problemer for kystfiskerne.
Stenrev ødelægges
På Gule Rev ud for Hanstholm fisker bomtrawlerne – primært fra Belgien – intensivt på stenrevene. Stenrev, der ifølge de lokale fiskere snart er helt ødelagt. Det helt vilde er, at Gule Rev er et såkaldt Natura 2000-område og dermed udpeget som noget, vi skal passe ekstra på.
Bomtrawlsfiskeriet er et af de mest voldsomme og ødelæggende fiskerier, der er i EU i dag. Og et af de mest klimabelastende. Men fordi det er lovligt, er det også ret svært at komme af med.
Bomtrawlsfiskeriet er et af de mest voldsomme og ødelæggende fiskerier, der er i EU i dag.
Søren Jacobsen
Formand for Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri
I FSK mener vi derfor, at Danmark bør arbejde for, at EU forbyder bomtrawlsfiskeriet. Som minimum bør fiskeriet kun kunne foregå i små udvalgte områder, så påvirkningen minimeres betydeligt. Det er et langt sejt træk. Men det skal gøres.
Med EU's fokus på bæredygtigt fiskeri, sikring af biodiversitet og arbejdet med at opnå FN's verdensmål er bomtrawlsfiskeri en anakronisme. Det fiskeri hører simpelthen ikke hjemme i fiskeriet i dag.
Indsigt

Franciska Rosenkilde spørger Jacob JensenHvad er konsekvenserne for dansk svineproduktion, hvis forbuddet mod halekupering blev overholdt?
Dennis Flydtkjær spørger Nicolai WammenEr det muligt at modtage mere end en fødevarecheck?Besvaret
Helene Liliendahl Brydensholt spørger Jacob JensenVil det fortsat være tilladt at fiksere søer omkring faringstidspunktet?
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 101 En whistleblowerordning om misrøgt i landbruget (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)Fremsat
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Nu støtter blå partier Løkkes griseidé. Men den lyder som bluff
- Nøgleområder i central grøn aftale melder om problemer: Tidsplanen er urealistisk
- KL ser mørke skyer over treparten: "Jeg er oprigtigt talt bekymret"









