Skånsomt Kystfiskeri: Fortællingen om fiskeriet må ikke bygges på kortsigtede hensyn, der fastholder os i fortidens fejl

Konkret løsning til skånsomt fiskeri

Som Mathilde Walter Clark påpeger, ser vi igen og igen, hvordan sproglige greb bruges til at bevare status quo, frem for reel forandring. Regeringen har en chance for at gøre noget andet denne gang – at sikre, at udvikling betyder en reel og bæredygtig fremtid for fiskeriet.

Den fælles europæiske fiskeripolitik (CFP) har klare mål om bæredygtige fiskebestande, reduktion af bifangst, lavere CO2-udledning og beskyttelse af havbunden.

Det er her, en reel omstilling til skånsomt fiskeri tilbyder en konkret løsning. Ved at fremme redskaber som garn, kroge og tejner kan vi ikke alene reducere bifangst og skåne havbunden, men også mindske CO2-udledningen markant i forhold til bundtrawl, der kræver et stort brændstofforbrug.

Skal staten så igen finde 800 millioner kroner for at sikre, at næsten halvdelen af fiskeflåden ikke går konkurs?

David Lange
Direktør, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri Producentorganisation

Men et skifte til mere skånsomt fiskeri sker ikke af sig selv. I mange år har fiskerierhvervet, forskning, investeringer og politikere primært fokuseret på trawlfiskeriet, hvilket har skabt den flåde- og fiskeristruktur, vi står med i dag.

En trawl-domineret flåde, hvor 45 procent, ifølge Danmarks Fiskeriforening, vil blive decideret ulønsom med en stigning i dieselprisen på cirka 2 kroner per liter, hvilket vil bringe prisen op på omkring 4 kr. pr. liter for fiskerne.

I en tid med stigende energipriser, krig og usikkerhed er det en sårbar forretningsmodel.

Hvad sker der, hvis dieselprisen naturligt stiger yderligere, eksempelvis til 6 kroner?

Skal staten så igen finde 800 millioner kroner for at sikre, at næsten halvdelen af fiskeflåden ikke går konkurs? Det er en risikabel investering for danske skatteydere – og økonomisk, såvel som miljømæssigt, usikkert.

Derfor bør der være en plan for fremtidens fiskeri, hvor en større del af det danske fiskeri foregår med skånsomme redskaber, der er langt mere brændstofeffektive og dermed økonomisk robuste.

Derudover vil disse fartøjer langt nemmere kunne omstilles til hybrid- eller fuld eldrift, da de ikke er nær så energitunge som større trawlere. Desuden er den samlede miljøpåvirkning langt lavere, målt på både bifangst, bundpåvirkning og CO2-udledning.

Det kunne derfor være en oplagt strategi at sætte et konkret mål for, hvor stor en del af fiskeriet der, frem mod for eksempel 2035, skal foregå med skånsomme redskaber.

Én samlet kystfiskerordning uden opsigelse, som regeringen nu lægger op til, er et meget vigtigt skridt, fordi den sikrer kvoter og kapacitet til næste generation af kystfiskere og dermed fundamentet for fremtidens fiskeri.

Undergraver tilliden

Desuden skaber ordningen et incitament for fartøjer, der vil fiske mere skånsomt. Dette sikrer ikke blot økonomisk stabilitet for kystfiskerne, men giver også et klart incitament til at investere i skånsomme redskaber.

Samtidig er det nødvendigt at tage den kritiske situation i de indre farvande, langs visse kyststrækninger og i fjordene alvorligt. Hvis vi ønsker en fremtid for fiskeriet i disse områder, må vi sikre, at de mest skånsomme fiskere får den nødvendige støtte. 

En midlertidig og frivillig oplægningsstøtte i første kvartal af de næste tre år for mindre fartøjer vil give fiskebestandene og havmiljøet en tiltrængt pause i de vigtige gydeperioder. Samtidig vil det give de hårdest ramte kystfiskere en mulighed for at overleve i en periode, hvor deres fiskerimuligheder er voldsomt begrænsede.

Men omstillingen kræver også en effektiv håndhævelse af reglerne. Fiskeristyrelsen har gentagne gange svigtet sit ansvar, hvad enten det gælder kontrol af motorkraft i Limfjorden, ulovligt fiskeri i Østersøen eller manglende tilsyn med beskyttede områder.

Det undergraver tilliden til forvaltningen og rammer dem, der rent faktisk forsøger at overholde reglerne.

Den politiske fortælling må bygge på sandhed

Hvis den fælles fiskeripolitiks mål om bæredygtighed skal tages seriøst, må vi sikre, at reglerne håndhæves hurtigt og konsekvent, og at det ikke er muligt at drive rovdrift på havet uden konsekvenser.

Det kræver politisk vilje til at understøtte denne udvikling.

David Lange
Direktør, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri Producentorganisation

Mathilde Walter Clark har ret i, at fortællinger betyder noget.

Når hun spørger, hvorfor regeringen ikke har tillid til den proces, de selv har sat i gang, er det et spørgsmål, vi også må stille os selv.

Hvis politikerne virkelig ønsker udvikling – og ikke afvikling – hvorfor så ikke investere i en omstilling, der gør fiskeriet mere robust over for fremtidens udfordringer?

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri står klar til at hjælpe fiskere, der ønsker at fiske mere skånsomt – men det kræver politisk vilje til at understøtte denne udvikling.

Den politiske fortælling om fiskeriet må bygge på sandhed, fakta og ansvarlighed – ikke kortsigtede hensyn, der fastholder os i fortidens fejl.

En lukket kystfiskerordning, en frivillig oplægningsordning og reel støtte til skånsomt fiskeri samt en konsekvent håndhævelse af reglerne er nødvendige skridt, hvis vi vil sikre et mere bæredygtigt fiskeri for fremtiden.