Skjult optagelse afslører: Løkke forsøgte at købe Mike Fonsecas mandat

Lars Løkke Rasmussen var angiveligt klar til at betale 369.978 kroner for Mike Fonsecas folketingsmandat.
Det skriver Frihedsbrevet, som har fået udleveret en skjult lydoptagelse af Mike Fonseca, som han selv har optaget. TV 2 har også hørt optagelsen. Altinget har ikke hørt lydfilen.
Lydoptagelsen stammer fra et møde, der fandt sted 16. november sidste år – to dage før Mike Fonseca blev meldt ud af Moderaterne.
Her mødtes Lars Løkke Rasmussen med Mike Fonseca, fordi rygterne om hans forhold til en 15-årig pige var begyndt at florere på det sociale medie Reddit.
"Den største lykke, der kunne ske nu er, at vi laver det her, og at der aldrig er nogen, der hører om det," siger Løkke angiveligt på optagelsen, som Mike Fonseca har udleveret til Frihedsbrevet.
Herefter skal man blandt andet høre ham tilbyde Mike Fonseca seks måneders løn for at trække sig.
"Sejl din egen sø! Bliv kvast af pressen"
Moderaternes daværende kommunikationschef Ulla Østergaard og daværende partisekretær Kirsten Munch Andersen, der i dag er særlig rådgiver for ældreministeren, deltager også i mødet.
Vi prøvede at finde en løsning, der tog hensyn til både Mike og hans nærmeste og samtidig værnede om partiet
Lars Løkke Rasmussen (M)
Partileder og udenrigsminister
En mail fra sidstnævnte sendt til Mike Fonseca viser ifølge Frihedsbrevet og TV 2, at de seks måneders løn svarer til 369.978 kroner.
Mailen og den samlede lydoptagelse bliver onsdag udgivet i bogen 'Det koster et mandat', der er skrevet af Frihedsbrevets direktør og ansvarshavende chefredaktør, Mads Brügger, skriver TV 2.
På lydoptagelsen beskriver Mike Fonseca – ifølge de to medier, der har hørt den – hvordan han føler, at hans partileder er i færd med at "bestikke ham" til at trække sig fra Folketinget.
"Så er jeg mest tilbøjelig til at sige: Sejl din egen sø! Bliv kvast af pressen. Bliv kvast af dine kolleger. Men det er jo simpelthen med hovedet under armen," siger Løkke angiveligt et sted på lydoptagelsen.
Mødet endte med, at Mike Fonseca afslog tilbuddet. Han sygemeldte sig i stedet – og beholdt sit folketingsmandat, som han stadig sidder på i dag som løsgænger.
I en skriftlig kommentar til TV 2 har Lars Løkke Rasmussen forholdt sig til forløbet med Mike Fonseca.
"Det var en ganske usædvanlig situation, hvor vi prøvede at finde en løsning, der tog hensyn til både Mike og hans nærmeste og samtidig værnede om partiet," skriver han.
Indsigt

Franciska Rosenkilde spørger Jacob JensenHvad er konsekvenserne for dansk svineproduktion, hvis forbuddet mod halekupering blev overholdt?
Dennis Flydtkjær spørger Nicolai WammenEr det muligt at modtage mere end en fødevarecheck?Besvaret
Helene Liliendahl Brydensholt spørger Jacob JensenVil det fortsat være tilladt at fiksere søer omkring faringstidspunktet?
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 101 En whistleblowerordning om misrøgt i landbruget (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)Fremsat
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Vi vil ikke høre Claude diskutere med ChatGPT. Nu indfører Altinget retningslinjer for debat
















