Bliv abonnent
Annonce

Smiley-rapporters synlighed kontrolleres

Kontrolkampagnen løber over hele landet fra 26. maj til 6. juni.
Kontrolkampagnen løber over hele landet fra 26. maj til 6. juni. Foto: findsmiley.dk
27. maj 2008 kl. 20.00

Fakta
Kampagnen omfatter 1.000 detailbutikker og restauranter over hele landet. 

Ultralav-risikovirksomheder som eksempelvis apoteker, materialister og vinhandler behøver ikke at offentliggøre rapporterne.

Kilde: Fødevarestyrelsen

I alle detailvirksomheder skal kontrolrapporterne med smileysymbolerne nu hænge, så forbrugerne kan se og læse dem, inden de går ind.

Forbrugerne skal også kunne finde kontrolrapporterne på et let synligt sted på alle detail- og engrosvirksomhedernes hjemmesider. 

Over de næste to uger gennemfører Fødevarestyrelsen derfor en kontrolkampagne for ophængning af kontrolrapporter i butikker og på hjemmesider.

Synlighedskrav en del af fødevareforlig
Kravene til synlighed er en del af det fødevareforlig, som Folketingets partier indgik i 2007. Reglerne om mere synlig ophængning i butikker og restauranter m.v. trådte i kraft 10. marts 2008, og reglerne om offentliggørelse på hjemmesider trådte i kraft 1. maj 2008.

Fra 10. juni 2008 vil kontrollen sanktionere i de virksomheder, hvor ophængning af kontrolrapporter i butik og på hjemmeside ikke følger reglerne.

Er ophængningen ikke på plads, får virksomheden typisk en indskærpelse og et opfølgende kontrolbesøg, der skal betales for.

Dét betyder, at virksomheden tidligst kan få den nye eftertragtede elitesmiley efter 12 måneder.

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026